Søgeresultater: 6

Endnu en stor, skøn fortælling fra forfatteren til Orkideens hemmelighed og Midnatsrosen om tab og kærlighed og om at turde se fortiden i øjnene.

Over tredive år er gået, siden Greta sidst har set sit tidligere hjem, det smukke gamle gods Marchmont Hall, som ligger idyllisk i Wales' bjerge. Men Greta lider af hukommelsestab som følge af en tragisk ulykke, så da hun vender tilbage til godset for at holde jul hos sin gamle ven David Marchmont, kan hun intet huske om sit liv på stedet.

Under en tur i godsets park falder Greta over en gravsten mellem træerne. Hun bøjer sig ned for at feje sneen af stenen og opdager, at den tilhører en lille dreng, der tilsyneladende er hendes søn - en søn, hun ingen erindring har om.

Greta er dybt chokeret, men går nu i gang med brik for brik at afdække sin egen fortid, som viser sig at gemme på så forfærdelig en hemmelighed, at det måske er bedst at blive ved med at glemme.

Pressen skriver:

»Jeg har med stor fornøjelse læst Lucinda Rileys tidligere romaner. ’Engletræet’ er klart den bedste. Noget af virkelighedens hårdhed og ondskab har sneget sig ind i hendes ellers så bløde og romantiske fortællestil. Og det klæder historien. Der er mere bid og mere nerve end i de øvrige af hendes romaner.«

– Lene Jensen, Litteratursiden.dk

Den engelske succesforfatterinde tager læseren med på en medrivende rejse til en lille by i udkanten af Dartmoor-hedelandskabet, hvor beboerne i slås med hver deres problemer.

Mattie har inviteret sin ven Tim til at slå sig ned i et af de huse, hendes familie ejer ved Dartmoor. Han har pludselig sagt sit job op, og hun fornemmer, at der er noget, han ikke fortæller hende. Tim, der plejer at være munter og glad, er nu stille og indesluttet - som om han bærer på en smertelig hemmelighed. Men lidt efter lidt falder han til i huset ved heden og tør op, og han opdager, at også andre kan have problemer. Som ballerinaen Kat, der har lagt balletskoene på hylden - og som nu savner scenen. Charlotte, en ung søofficerskone, må opdrage sin søn alene, mens hendes mand er på havet. William, der gemmer på en mørk fortid, som han ikke kan dele med andre - og Mattie, der har skjult sin forelskelse i Tim i årevis. Da Tim begynder at åbne sig, styrker det kun Matties kærlighed. Mens sommeren kaster sit varme lys over heden, begynder nye håb at blomstre.

Årene er historien om Pargiterfamilien, om deres indbyrdes relationer, de tætte og fortrolige, de kølige og fremmedgørende, og om deres bekymringer og deres triumfer.

Pagiter’ne er en vidtforgrenet, londonsk middelklassefamilie. Børnene vokser op i en typisk victoriansk familie og må lære at finde deres egen vej i en ny verden, hvor etikettereglerne skifter fra opholdsstuerne til beskyttelsesrummene. Man følger hvert enkelt familiemedlem gennem hjertesorger og tab, radikale livsændringer og kvælende ensformighed, ægteskab og fortrydelse.

Fortællingen udspiller sig i løbet af de første årtier af det 20. århundrede til den travle summen fra de Londons gader. I sin karakteristiske, sikre, blændende, flydende stil, maler Woolf med brede strøg et billede af tiden, generationerne og klasse, og hun hylder individets formåen og livets poesi.

Romanen er skrevet i 1937 og blev, mens hun levede, Virginia Woolfs mest populære roman. Den er en stærk anklage mod victoriatidens værdisæt.

Udkom oprindeligt på dansk på Hagerups forlag i 1941. Nyoversat af Mette Egerod.

Pressen skriver:

»Romanen har alt, hvad man kan begære af scenisk fylde: selskaber med og uden brus, sarte og brutale landskabsmalerier, foruden altså den enestående kikkertundersøgelse af sindets vanvittige plasticitet, det, som er og bliver sjælekirurgen Woolfs ubestridte speciale. […] romanen kan læses som Virginia Woolfs fortvivlende smukke dødsrute og kærligt vemodige London-guide i ét. […] Endelig virker Årene også påfaldende frisk og samtidig i Mette Egerods danske nyoversættelse.«
****** – Lise Garsdal, Politiken

»Fantastisk smukt oversat Virginia Woolf-roman. Romanen folder sig ud på første side i et smukt og malende sprog, med poetiske vendinger og sirlige formuleringer. Bogen er en fryd at læse«
– Sanne Mendel, Lektør

Da Edmund vender hjem til sin mors begravelse i Nordengland, er han overbevist om, at besøget kun bliver kortvarigt. Edmund har aldrig brudt sig særlig meget om sin familie og hans sympati vokser ikke just, da Edmunds bror, Otto, laver en scene under bisættelsen, hvor han på stavrende fuldemandsben må slæbes ud af kirken.

Efter bisættelsen bliver Edmund overtalt af snart den ene, snart den anden til at blive i byen. Både Otto, hans kone Isabel og deres datter Flora involverer ham på forskellig vis i det hemmelighedskræmmeri, der holder familiemedlemmerne i en dysfunktionel skakmat. Ikke et af familiemedlemmerne kan se sig fri fra af utroskab eller uhellige kærlighedsaffærer - og Edmund tvinges undervejs til at se sit eget skamløse begær i øjnene.

Iris Murdoch (1919-1999) var en irsk forfatter og filosof, der særligt beskæftigede sig med dualistiske spørgsmål om godhed og ondskab. Iris Murdochs filosofiske ideer smittede af på hendes skønlitterære forfatterskab, der også tager netop samme spørgsmål om menneskets gode og dårlige sider, om moral, etik, kærlighed og ondskab.

Måske mødes vi er en af de romaner, der fanger sin læser fra allerførste sætning. En velskrevet og klog roman om livets store spørgsmål, om sorg og svigt, om venskab og kærlighed og om skæbner, der krydser hinanden tilfældigt – måske.

"Den spanske elsker" er en roman om de små beslutninger, der ændrer vores liv. Og det er en roman om mennesker, der tager tilværelsen op til revision og finder nye værdier. I "Den spanske elsker" møder vi tvillingerne Lizzie og Frances. Lizzie har ægteskab, fire børn og et hyggeligt lille landsbygalleri. Frances er karrierekvinden med den charmeforladte lejlighed i London, hende der er ude af stand til at indgå i et længerevarende forhold. Men så tager Frances på juleferie til Spanien og indleder en affære med den charmerende hotelejer Luis. Og i takt med at affæren udvikler sig, åbner den spanske elsker hendes øjne for de følelser, der altid har været Lizzies domæne.