Søgeresultater: 4

I "Bare en mor" følger vi Ingrid, der efter en lang rejse er vendt tilbage til øen Barrøy i det nordlige Norge. Livet er tilsyneladende stabilt, men den netop overståede 2. Verdenskrig kaster lange skygger over landet. Kollaboratører må bøde, andre ønsker desperat at glemme.

En dag kommer en fem år gammel dreng til øen, og kort efter forsvinder hans far på mystisk vis – moren er for længst stukket af, og rygterne på øen svirrer. Ingrid, som allerede har taget andre børn til sig, tager igen ansvaret for det forladte barn. Men hvad er det med Mathias? Hvor kommer han fra, og hvad er hans baggrund?

"Bare en Mor" er fjerde bog i en romanserie som har vundet hundredetusinde af læsere verden over. Det er en roman om oversete sider i vores nære fortid, om at påtage sig moderskabet – både det biologiske og det sociale – og om det ansvar, der følger. Alt sammen med en højst usædvanlig kvinde i hovedrollen.

”Din tipoldemor, Marta Kristine, sagde far, - hun gik til Christiania for at blive jordemoder. –- Og så gik hun hjem igen? sagde jeg. – Ja, så gik hun hjem igen og var jordemoder i mindst halvtreds år. ”Med Jordemoder på jorden har Edvard Hoem givet sin slægtskrønike, som åbnede med Høstkarl i himlen, et dramatisk forspil. Jordemoder på jorden er et stærkt kvindeportræt af husmandsdatteren, der nægtede at bøje sig for folkesnak og overtroiske husråd. Oprindelig skrevet på opfordring af Jordmoderforeningen i Norge. Og Hoems fortælling hviler på et autentisk grundlag. Marta Kristine Nesje gik faktisk i 1821 den lange vej fra Romsdal til Christiania (Oslo) for at blive jordemor. Tre børn og hendes mand ventede på hende derhjemme. Efter ni måneder på jordemoderskole gik hun hjem igen og var i livets tjeneste i mere end halvtreds år. Ud fra få, men stærke, historiske fakta skriver Edvard Hoem livet i bygderne frem. Men ikke kun livet i bygderne, også det begyndende moderne liv i Christiania (Oslo) og omkring hospitalet i Molde spiller en central rolle for handlingen. Samtidig, og det er i grunden bogens tyngdepunkt, er det en varm og indgående skildring af den store kærlighed, af lykken og tragedien, som synes alt for tæt forbundne. Marta Kristine føder selv 10 børn. Den yngste søn, Knut er hovedpersonen i Høstkarl i himlen. Derudover er der ingen sammenhæng mellem værkerne.

I grevskabernes amt ligger Sommersholm Hovedgard, en ærværdig herregård, der har tilhørt den samme slægt gennem generationer. På herregården lever to unge kvinder vidt forskellige liv: godsejerdatteren Rose og husmandsdatteren Alise. Rose gør sig klar til det store julebal, men hverken krinolinekjoler eller balkort har hendes interesse. Det eneste, der kan få Roses hjerte til at banke, er stalddrengen Torkel, som aldrig underkaster sig nogen. Alise var en ung pige, da Birk, en af godsejernes sønner, rejste til Australien mod sin fars vilje. Nu er Birk vendt hjem, og Alise har ikke glemt godsejersønnen, som reddede hendes liv en isende kold vinteraften for mange år siden. Men tjenestefolk og adelige må ikke forelske sig, så hvad skal de to piger stille op, nu hvor deres hjerter har andre ønsker? Pigen i sneen er første bog i serien Sommersholm, der handler om kærlighed, intriger, familieforviklinger og hemmeligheder i 1800-tallets Norge. Ann-Christin Gjersøe (f. 1975) bor på en over 350 år gammel gård i Vestfold, Norge. Hun har skrevet flere populære romanserier, og Sommersholm er hendes første serie, der er oversat til dansk.

En æra nærmer sig sin afslutning i den storslåede finale til Katrine Wessels elskede Winther-serie.
I toget mod Trondhjem sidder Emma Moen, der netop er vendt hjem fra Amerika, og drømmer om at finde et sted at høre til. Undervejs indleder hun en samtale med en charmerende ungkarl og en frimodig kunstmaler, som begge har tætte bånd til den berømte Wintherfamilie.
Deres veje krydses på ny, da de ankommer til Trondhjem for at overvære kroningen af det nye kongepar. Byen emmer af glæde og festivitas, og mens nationen hylder sin arv, vikles Fredriks og Emmas skæbner sammen igen. Kan kærligheden denne gang overvinde traditionerne?
Størst af alt er ellevte og sidste bind i fortællingen om WINTHER DYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900- tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve.