Søgeresultater: 2

Jens og Marie er stræbsomme mennesker i 1800-tallets hedeland i Jylland. De møder medgang og modgang, både personligt og landbrugsfagligt, og deres hverdag er befolket af deres familier, sognets præster, sognerådsmedlemmer og solide bønder, som alle er en del af denne fortælling. Og så er der de skæve eksistenser: den fordrukne degn, der falder i brønden, den sære husmand, der strør om sig med bibelcitater, tjenestepigen, der bliver voldtaget og senere dør i barselsseng, den småt begavede gårdmandssøn, som af sognerådet bliver ekspederet til Amerika sammen med kone og mindreårige børn og tjenestekarlen, der har succes hos kvinder, men bestemt ikke magter at ”svare enhver sit”. Albæk, Snejbjerg, Haunstrup, Snærlund, Kølkær og Rind er stednavne på Herningkanten. Personerne i Svare enhver sit lever på den egn, men de kunne lige så vel have levet på Vardeegnen, i Vejen eller Vendsyssel – eller tæt på Viborg. Livsbetingelser i 1800-tallet var mere eller mindre ens i den del af Danmark, hvor heden havde stor udbredelse. Personerne kunne for så vidt også have levet i mere frugtbare egne. Den økonomiske, sociale, kulturelle, folkelige og religiøse udvikling, som er bogens overordnede tema, havde samme udtryksformer i forskellige egne.

De to brødre Kaj og Eskild vokser op på den samme gård i Nordvestjylland, men deres skæbne bliver vidt forskellig. Kaj bryder ud af det hårde og arbejdssomme bondeliv og bliver ingeniør i København og gifter sig med den smukke Silke. Eskild er mere kompliceret og er ved at gå til i ensomheden med arbejdet, efter at han overtog gården. Da Kaj kommer og viser Silke frem forelsker Eskild sig i hende, men også hun fatter om ikke andet sympati for den kejtede mand, men det bliver ikke til noget mellem dem. Derefter handler romanen om Eskilds deroute og hans fornemmelse af at være ekskluderet fra livet.
Exodus er en beretning om mænd på landet, der går op i limningen og ikke kan samle deres liv op.