Søgeresultater: 7

Det er 35 år siden, Kathleen forlod sit barndomshjem – uden at se sig tilbage. Lige siden har hun kæmpet for at vriste sig fri af skammen over barndommens fattigdom. Det er tilsyneladende lykkedes, lige indtil den dag, hvor hun bliver fyret fra sit arbejde, hendes datter, Joelle, kommer i problemer og hun samtidig modtager en uventet invitation fra sin søster.

Carl så over på Nils, som stod og så ked ud af det. De havde trods alt haft Carl i fem år, så han var efterhånden blevet en del af familien, men hvad nyttede det, når de ikke havde råd til føden. Carl løb over til Nils og prøvede at fange hans hånd. ”Nej farbror,” skreg han. ”Jeg vil ikke med ham hjem, hjælp mig farbror. Jeg skal nok være sød, og jeg skal nok være stille.” Den kendte folketingspolitiker, Liselott Blixt, er født i Lund i Sverige. Med bogen Gåsedrengen fra Skåne fortæller hun for første gang historien om oldefaren, Carl Andersson Blixt, der blev solgt ti gange, mens han var barn. Det er fortællingen om ubarmhjertigheden i den daværende svenske socialforsorg og kampen om at finde et ståsted i tilværelsen på trods af en næsten umulig start på livet. Bogen er baseret på slægtens historie, fortællinger og interviews, som hendes oldefar medvirkede til. Om forfatteren Liselott Blixt (f. 1965) er medlem af Folketinget, medlem af byrådet i Greve Kommune og oprindeligt uddannet Social- og sundhedsassistent. Hun debuterer som forfatter med denne dokumentariske roman om sin oldefar.

En slægtshistorie om tre generationers kvindeliv fuld af kampe, udfordringer og børnefødsler. En historie om fattigdom, forventninger og mønsterbrydning gennem 100 år. Småland 1895. Hanna, en fattig ung pige, bliver gravid og efterlader sit nyfødte barn hos sine forældre for at tage til Danmark og tjene penge som roepige på Lolland. To og tredive år og syv børnefødsler senere kommer efternøleren Gudrun til verden som den yngste af Hannahs børn. Som fjortenårig møder Gudrun Steffen, der er lige så fattig som hun selv. Sammen kæmper de to for at komme ud af fattigdommen. Ønskebørn og horeunger handler om sejre og nederlag i livet som mønsterbrydere. Og om at blive ramt af fødselsdepression når forventningspresset bliver for stort. Romanen består af scener fra en families liv i tre generationer. Samtidig afspejler den samfundets udvikling fra fattigt bondesamfund til moderne velfærdsstat.

I Tres kilo solskin fortælles Islands historie fra en tid, hvor alt foregik på havet i en træbåd, overladt til naturens kræfter, til et samfund, der langsomt men sikkert tager alt det moderne til sig. 

Historien fortælles af den unge, forældreløse mand Gestur, der en kort overgang lever i velstand og luksus hos en rig fisker, men ved et tilfælde ender på en fransk fiskerbåd. Livet ombord er hårdt og umenneskeligt, så efter tre måneder får han fast grund under fødderne igen og slår sig ned i Segulfjord. Og her gør nordmændene deres indtog, lastet med alt det gode. En lys og lykkelig fremtid byder sig til, men så bliver Gestur præsenteret for sit livs hidtil  største udfordring: Helt uventet står han pludselig med ansvaret for et spædbarn, ingen vil kendes ved. 

Eilert Knudtson er kommet tilbage til Norge for at træffe sine søskende.
Og for at komme sig over sorgen og tabet, efter at Martha døde i barselsseng og efterlod ham, alene med deres otte børn. Året er 1927.
Seksten år gamle Lars vil med Eilert tilbage til Canada. Han siger, han må væk, fordi en sten skygger for solen, hvor han er nu. Og onklen vil gerne have ham med. For Eilert mangler selskab – og arbejdskraft, og Lars er stærk.
Lars Hoems liv i Canada bliver en mørk tråd i romanen, der fører frem mod de nådesløse depressionsår i 30’erne.
Og Eilert kommer ind i en hård kamp – med myndighederne. Da han ikke kan betale afdrag på den jord, han har købt for at klare sig, tvinger myndighederne ham til at leje hans ejendom. Den ældre farmer kæmper med tørke, haglstorme og græshopper – foruden faldende priser – for at vinde tilbage, hvad han har tabt.
"Liv andre har levet" er en stor familiesaga med uforglemmelige hovedpersoner. Romanen stiller med stor skarphed det fundamentale spørgsmål: I hvor høj grad kan et menneske styre sit liv ved egen indsats, og hvor meget bliver afgjort af kræfter, som vi ikke råder over?

"Edvard Hoems slægtshistorie er moderne verdenshistorie, og den fortsætter. Når Hoem skriver om sine romdalske forfædre og deres menneskelige længsler efter et land at leve i, skriver han også om dagens migranter." – Klassekampen Edvard Hoem (f. 1949) er en prisvindende norsk forfatter. Han slog igennem med romanen "Kjærleikens ferjreiser" da han var kun 25 år gammel og har siden skrevet talrige romaner, digtsamlinger og skuespil. I 1997 var han med til oprette Det Norske Shakespeareselskab og har i mange år beskæftiget sig med oversættelse af Shakespeares klassiske værker til nynorsk.

Efter skandalen til juleballet vil Roses far sende hende på et dannelsesophold i Danmark og hermed tvinge hende væk fra Torkel. Men ingen kan tøjle et hjerte, allermindst et, der er ungt og forelsket. Margrete er en stum kniplerske, og hun laver de smukkeste kniplinger i Christiania. Tilfældigvis støder hun ind i Rose og frøken Aurelia Collett, og så tager hendes liv en uventet drejning. Imens er Alise fortvivlet over forlovelsen mellem Birk og Aurelia. Vil lykken vende, eller ser alt sort ud? Midt i al fortvivlelsen taber Alice kameliaskrinet, som hun har arvet fra sin bedstemor, og som engang tilhørte fru Juliane, den tidligere grevinde på Sommersholm. Alise opdager, at skrinet er mere end en vidnesbyrd om bedstemorens liv som kammerpige. I årtier har det skjult en anden historie – en historie, de kan ændre livet på Sommersholm i Hovedgaard. Kameliaskrinet er anden bog i serien Sommersholm, der handler om kærlighed, intriger, familieforviklinger og hemmeligheder i 1800-tallers Norge. Ann-Christin Gjersøe (f. 1975) bor på en over 350 år gammel gård i Vestfold, Norge. Hun har skrevet flere populære romanserier, og Sommersholm er hendes første serie, der er oversat til dansk.

Da Karoline – som så mange andre tjenestepiger på den tid – udsættes for overgreb, voldsomme overgreb, og får et barn, hvor faderen er ”ukendt”, er det også mormor Karen, der siger til hende, at ”ondskaben har sat sit mærke på dig, men ondskaben skal ikke have lov at stå alene. Du må finde din måde at bekæmpe den på.” Karolines måde bliver at hjælpe andre kvinder, der er blevet ofre for den tids manglende muligheder for at beskytte sig selv og sine børn. Hun bliver kendt langt uden for sognets grænser, som klog kone og som en, hvortil kvinder i nød kan komme og blive hjulpet. Kvindekampen foregik ikke kun inde i byerne blandt borgerskabets kvinder, men også i den fattige almuebefolkning ude på Pilegårdsmark hos den kloge kone i kvindehuset. I romanen, der indeholder en del historiske markører, optræder både Thit Jensen,