Søgeresultater: 5

I jødisk tradition hedder det, at mennesket dør to gange. En gang, når hjertet holder op med at slå og hjernens synapser ikke længere sender indtryk gennem nervebanerne, og så igen, når den dødes navn siges, tænkes eller læses for sidste gang. Først da er den døde forsvundet, slettet fra det jordiske liv.
Da Simon Stranger finder ud af at hans jødiske kones familie en tid boede i et hus som tidligere havde tilhørt en af Norges mest frygtede nazibødler, Henry Rinnan, beslutter han sig for at gå på jagt i historien for at genfortælle både de døde og de levendes liv, så eftertiden kan blive ved med at sige deres navne. Det bliver til en medrivende fortælling om Komissar-familien, om den berygtede Rinnan-bande, om ydmygelse og overlevelse, sammenhold og slægt og de fortællinger, vi giver videre til kommende generationer.
"Leksikon om lys og mørke" blev Simon Strangers store gennembrud. Romanen er solgt til udgivelse over hele verden og til filmatisering, og sikrede ham blandt andet den norske boghandlerpris.
"Intens, med et stærkt drive, samtidig med at sproget er næsten svævende let. Helstøbt" - VG
"Fuldtræffer om smerte og tilgivelse" - Dagbladet

På en ufrugtbar grund tre timer nord for den norske hovedstad bor Tormod Blystad, hans kone Siv og deres to børn. Efter at have lagt sine vilde år bag sig er Tormod nu en stabil og pålidelig familiefar. Men noget mangler i den lille familie, og så ankommer Snusken, den nye familiehund. Da Snusken dør, efterlader hun et tomrum, der skal udfyldes. Og så en nat befinder Tormod sig foran høvlbænken i garagen og blander rød ler og gødning. Uden at vide det kommer han til at udløse magtfulde kræfter med voldsomme følger. ”Udkants-Norge mødes med domestic noir og Mary Shelleys Frankenstein. Og med et chokerende godt resultat. Et virkelig originalt stykke skrivekunst. ”– Jo Nesbø Romanen er nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2020 og vandt Kritikerprisen og P2-lytternes romanpris i Norge. Norske Matias Faldbakkens femte roman, Vi er fem, er en skarp, ukonventionel og underholdende roman, der blander eventyr, horror, mytologi og science fiction med en stor dosis rå realisme. Om forfatteren Matias Faldbakken (født 1973 i Hobro, Danmark) er en af Norges mest kritikerroster forfattere og billedkunstnere. Faldbakken romandebuterede i 2001 med The Cocka Hola Company, der var første del af hans trilogi Skandinavisk Misantropi. To år senere udgav han Macht und Rebel, efterfulgt af Unfun fra 2008. Alle tre romaner er skrevet under pseudonymet Abo Rasul. I 2017 udkom The Hills (da. 2019), der blev nomineret til Brageprisen i Norge og er den første roman i hans eget navn. Bogen er solgt til udgivelse i 16 lande.

Bjørn Hansen er 77 år, nærmest en olding. En gammel stivnakke med dårlig hørelse. Han bor alene i en tarvelig etværelses lejlighed på Grønland i Oslo, mens hans tilværelse stille og roligt lakker mod enden. Nyheder interesserer ham ikke længere. Hans liv centrerer sig omkring en omfattende bogreol som er ordnet systematisk. Af frygt for at gå glip af dødens alvor, griber han til sine himmelske forestillinger og fører samtaler med sine afdøde forældre, men omgås ikke andre mennesker. Han er med andre ord en gnaven gammel mand hvis liv er kørt af sporet. En dag banker svigerdatteren på døren. Med sig har hun Bj. Hansens sønnesøn Wiggo. Wiggo er 20 år og bogorm og skal begynde at studere litteratur på universitetet i Oslo, og svigerdatteren har besluttet at Wiggo skal bo hos farfaren. De gør plads til en madras ved siden af sovesofaen i den lille lejlighed, og den unge fåmælte Wiggo flytter ind. Wiggos beundrer sin farfar og betragter ham som en slags oprører. Det sætter fut i den gamle, som følger sig ganske oplivet. En dag får Wiggo en kæreste, en succesfuld idrætsstjerne-blogger som også læser litteraturvidenskab. Hvordan Bj. Hansen møder sit endeligt skal ikke afsløres her, blot at dette vitterlig ér den ”Tredje, og sidste, roman om Bjørn Hansen”.

Anna og Laura er mor og datter. Da Anna en dag læser et ord forkert i et digt, deler verden sig i to parallelle universer. Anna og Laura bliver fanget i hver sin del, og selvom livet går sin gang, er der alligevel noget, der mangler i de to kvinders liv.

Stærkt psykologisk kvindeportræt og et intenst familiedrama om, hvor svært det kan være at leve livet, mens det er der.

Monika er 13 år og ved, at alt, hvad hun oplever, engang skal tilhøre en anden tid. Hun er 27 år og en ældre professors elskerinde. Hun er 37 år og bor sammen med Geir, de har et barn sammen. Hun er 46 år, fraskilt, har et udhus fuld af kaglende høns og tænker, at livet består af håbløse forsøg på at få enderne til at mødes. Hun er 52 og ser moderens ansigt i spejlet over grøntsagshylden i dagligvarebutikken. Monika kan kun finde fylde og udvikling i tilværelsen gennem stadig nye forhold og opsplittede liv og den evige jagt på intensitet.

Så meget havde jeg er en roman om længslen efter et liv fuldt af samhørighed, lidenskab og mening.  Et familiedrama om alt det tilværelsen består af, de banale gøremål og prosaiske tanker. Om at stå tilbage med et helt liv – og først da erkende alt det, man har haft: Så meget havde jeg.