Søgeresultater: 30

Tre søskende mødes i deres barndomshjem efter forældrenes død. De skal opløse hjemmet og dele sorgen over tabet af forældrene. Men som i de fleste familier er der spændinger, hemmeligheder og roller, som hverken er nemme at affinde sig med eller at forlade. Eva, Christian og fortælleren Anna må konfrontere alt dette, hinanden og sig selv og måske gå videre i tilværelsen lidt klogere eller i det mindste forandrede.

Pressen skriver:

»Helt ekstremt bevægende…«
****** - Femina

»Vellykket ... giver sin livsmodne læser noget at tænke over og spejle sig i.«
- Weekendavisen (11.01.19)

»I Lotte Kirkebys roman er alt, formuleret med dens egne ord, »forbi næsten før det er begyndt«. Men i ridsen mellem optakt og ophør udsættes læseren for en langsom, sensitiv og livsklog, psykologisk dybdeborende undersøgelse af livet, som vi oplever det, her, ved siden af døden.«
- Information (11.01.19)

»Dramaet ligger mellem linjerne i Lotte Kirkebys stilsikre prosa… En smukt skrevet og godt tænkt roman om sorgen over det forgangne, om at leve sammen og leve videre.«
***** - Politiken

»Lotte Kirkeby skriver sig som det naturligste af alt ind i den nye sorgtendens med sin første roman " De nærmeste".«
- Kristeligt Dagblad

››Lotte Kirkebys første roman er en følsom og stilsikker fortalt historie om sorg og ensomhed... Lotte Kirkeby skriver koncentreret og smukt og med tydelig inspiration fra antydningens mestre Ernest Hemingway og Per Petterson. Der står mere mellem linjerne end på dem, og læseren skal selv forbinde de flagrende, løse ender. Alligevel bliver man ramt af Kirkebys prosa.‹‹
*****  ?  Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet (03.02.19)

Tre søskende mødes i deres forældres lejlighed i Virum. Lejligheden er solgt, boet skal ryddes, og på en hylde står farens bærbare. Det er alt, hvad deres forældre har efterladt, efter de tragisk omkom under en sejlferie i Sydspanien. Heidi, familiens adoptivdatter, tager computeren med hjem og erfarer, at den indeholder hemmeligheder af en dimension, hun aldrig havde forventet af sin far. Hun går derfor i gang med et efterforskningsarbejde, der fører hende rundt i provinsen i fodsporene på farens forretningsrejser. Snart skal to søskende, der ikke har kendt til hinandens eksistens, mødes ved Pælebjerget, et højdepunkt, hvor der historisk har udspillet sig dramaer. Og det bliver starten på en utraditionel rejse, hvor to meget forskellige kulturer støder sammen.

Der findes mange romaner om at miste ved dødsfald. Kattefugl handler også om at miste, men om det underbelyste limbo der opstår, når den man mister, stadig er der. Flugtbilisten efterlader den unge mand med hovedet i asfalten. Familien bliver kontaktet. Ord som koma, hjerneskade og genoptræning bliver fra da af en fast bestanddel af deres liv. Det står efterhånden klart, både for familien og den japanske kvinde, der elskede ham, at han aldrig kommer tilbage. Hvem er han nu? Kan man sørge over en, der overlevede? Hvor gør man af vreden? Den unge mands søster drager læseren med på jagt efter svar, ind i en labyrintisk roman, der går gennem København og Berlin, overfløjet af både lærker og vandrefalke. Kristiane Hauer (f. 1975) debuterede i 2002 med romanen går under går over går. Den autofiktive roman Kattefugl er hendes fjerde skønlitterære bog.

Mathias’ lillebror døde for 11 år siden. Dengang boede Mathias i Lejre sammen med sin mor og lærte, at sorgen over at miste ikke er noget, man taler om. Nu bor han i København, men fortiden griber forstyrrende ind. Genskin i sol er en roman om minder, svigt og død – og om at finde et tilhørsforhold. Det er en fortælling om ensomhed og skrøbelighed og om længslen efter at finde ind til sig selv. Uddrag
Ilden på himlen er ved at slukke, og jeg kniber øjnene sammen. Pillen ligger på tungen, og det føles godt.
Dulmer tankerne. Ligesom mor.
Dulmer smerterne. Ligesom mor.
Dulmer sorgen.
Jeg gør øllen færdig, smider dåsen ind mod en kioskfacade ligesom alle andre. København. Det her er ikke Lejre i hvert fald. Endelig væk! Frederik Scheuer, f. 1995. Genskin i sol er forfatterens anden roman. Han debuterede med romanen Hamama i 2022.

Marianne Horsdal har som professor ved SDU i mere end 30 år forsket i livsfortællinger. Nu har hun skrevet sin egen. Hendes fortællinger, der er en let fiktionalisering af hendes eget familie- og ungdomsliv, er en fascinerende-broget historie om et liv, der næsten er for kulørt til at være sandt. Stedet er trekanten mellem, Kerteminde, Staures hoved og Fyns hoved. Hun voksede op som datter af en herregårdsskytte og ”Filla” og var selv ung studerende, dengang ”senkapitalismen” buldrede derudaf med voldsomme forandringer. Dem oplevede hun en del af, men en meget stor del af fortællingernes dramatik fortælles gennem ”Gogo”, broren, der levede hele sit korte liv på kanten og endte med at falde ud over den. Ved siden af de unge, Marianne og Gogo, tegner bogen ikke mindst et portræt af herregårdsskytten, hendes far, en dybt anakronistisk (og derfor morsom) gammel Hug-af. Udover de mange familietrakasserier giver Marianne Horsdal et glimrende indblik i de regler, der var gældende i de feudale hierarkier. Men de smukke landskaber, og ”Danmarks bedste jagt ” i Hjerringe indrammer bogen. Det er følsomt at famle i fortiden for at finde det sted, hvortil man er bundet og knyttet, siger Marianne Horsdal. Hendes barndom og ungdom var gennemstrømmet af en feudal romantisk, som for længst er borte med blæsten. Som en Scarlet O’Hara af Hindsholm – uden land. ”Sproget er så sanseligt og rigt, at man kan gro blomster i det, sprogblomster. Feudale fortællinger er lige så smukke som deres titel.” skriver Knud Romer, der både har læst og inspireret forfatteren.

I 2009 dør landmanden Villy omgivet af sin ekskone Marie og de tre halvsøskende Ole, Jens og Helle. Efter dødsfaldet vender Helle tilbage til den egn, hun forlod 22 år tidligere. Første gang kom hun inkognito og var fuld af vrede. Hun blev nemlig bortadopteret efter fødslen, fordi Marie skulle giftes med Villy, og han ville ikke have det barn, hun ventede med en anden. Da Helle kom og blev medhjælper på Villys rideskole, gik det langsomt op for Marie, hvem hun havde boende. Det endte ikke med forsoning, men med Helles replik til Marie: "Du solgte mig. Du byttede mig væk for en elendig bondegård."
I 2010 prøver Helle igen. Hun vender tilbage til det sted, hvor hun aldrig har været velkommen, drevet af længslen efter at vende hjem.

"Som brødre vi dele" er tredje, selvstændige bind i Lendrup-serien, hvor lokaliteten er den samme, men personerne skiftende.