Søgeresultater: 5

Der findes mange romaner om at miste ved dødsfald. Kattefugl handler også om at miste, men om det underbelyste limbo der opstår, når den man mister, stadig er der. Flugtbilisten efterlader den unge mand med hovedet i asfalten. Familien bliver kontaktet. Ord som koma, hjerneskade og genoptræning bliver fra da af en fast bestanddel af deres liv. Det står efterhånden klart, både for familien og den japanske kvinde, der elskede ham, at han aldrig kommer tilbage. Hvem er han nu? Kan man sørge over en, der overlevede? Hvor gør man af vreden? Den unge mands søster drager læseren med på jagt efter svar, ind i en labyrintisk roman, der går gennem København og Berlin, overfløjet af både lærker og vandrefalke. Kristiane Hauer (f. 1975) debuterede i 2002 med romanen går under går over går. Den autofiktive roman Kattefugl er hendes fjerde skønlitterære bog.

Mathias’ lillebror døde for 11 år siden. Dengang boede Mathias i Lejre sammen med sin mor og lærte, at sorgen over at miste ikke er noget, man taler om. Nu bor han i København, men fortiden griber forstyrrende ind. Genskin i sol er en roman om minder, svigt og død – og om at finde et tilhørsforhold. Det er en fortælling om ensomhed og skrøbelighed og om længslen efter at finde ind til sig selv. Uddrag
Ilden på himlen er ved at slukke, og jeg kniber øjnene sammen. Pillen ligger på tungen, og det føles godt.
Dulmer tankerne. Ligesom mor.
Dulmer smerterne. Ligesom mor.
Dulmer sorgen.
Jeg gør øllen færdig, smider dåsen ind mod en kioskfacade ligesom alle andre. København. Det her er ikke Lejre i hvert fald. Endelig væk! Frederik Scheuer, f. 1995. Genskin i sol er forfatterens anden roman. Han debuterede med romanen Hamama i 2022.

Marianne Horsdal har som professor ved SDU i mere end 30 år forsket i livsfortællinger. Nu har hun skrevet sin egen. Hendes fortællinger, der er en let fiktionalisering af hendes eget familie- og ungdomsliv, er en fascinerende-broget historie om et liv, der næsten er for kulørt til at være sandt. Stedet er trekanten mellem, Kerteminde, Staures hoved og Fyns hoved. Hun voksede op som datter af en herregårdsskytte og ”Filla” og var selv ung studerende, dengang ”senkapitalismen” buldrede derudaf med voldsomme forandringer. Dem oplevede hun en del af, men en meget stor del af fortællingernes dramatik fortælles gennem ”Gogo”, broren, der levede hele sit korte liv på kanten og endte med at falde ud over den. Ved siden af de unge, Marianne og Gogo, tegner bogen ikke mindst et portræt af herregårdsskytten, hendes far, en dybt anakronistisk (og derfor morsom) gammel Hug-af. Udover de mange familietrakasserier giver Marianne Horsdal et glimrende indblik i de regler, der var gældende i de feudale hierarkier. Men de smukke landskaber, og ”Danmarks bedste jagt ” i Hjerringe indrammer bogen. Det er følsomt at famle i fortiden for at finde det sted, hvortil man er bundet og knyttet, siger Marianne Horsdal. Hendes barndom og ungdom var gennemstrømmet af en feudal romantisk, som for længst er borte med blæsten. Som en Scarlet O’Hara af Hindsholm – uden land. ”Sproget er så sanseligt og rigt, at man kan gro blomster i det, sprogblomster. Feudale fortællinger er lige så smukke som deres titel.” skriver Knud Romer, der både har læst og inspireret forfatteren.

I Skejby ligger en mand i respirator. Hvem er han? Hvorfor betyder det noget, at han ikke længere er sig selv? Og hvem er jeg i forhold til ham? De spørgsmål dukkede op, da nyheden om ulykken nåede frem til Asserbo. Dagligdagens rutiner blev ligegyldige og det menneske, jeg havde brugt et liv på at undertrykke, begyndte at tale i mig. Drengen, der ikke fik en barndom, råbte efter hjælp og den eneste, der nogensinde har kunnet redde ham, har altid næret uvilje. Hvorfor vil jeg ikke hjælpe mig selv? Vi lærte tidligt, at kærlighed ikke er noget man taler om, at følelser skal pakkes væk og omsorg er noget man ser i film eller hører om i skolen. Vi voksede op i et hjem, hvor vi af nødvendighed udviklede et andet sprog end det gængse, en slags dialekt der kun forstås og tales af tusmørkebørn: De, der vokser op i samfundets skygge. I Ravnetanker sætter Lasse Løager ord på, hvad der sker, når smerte invaderer et menneske og samtidigt trækker dybe spor og tråde tilbage til en barndom og opvækst i ensomheden. Ravnetanker er en sjælerystende, gribende og smuk bog om sorg, magtesløshed og kærlighedens frisættende kraft.

Et psykologisk drama om en af det 20. århundredes mest betydningsfulde videnskabskvinder.

KVINDEN DER SAMLEDE VERDEN er Eva Tinds biografiske roman om den danske zoolog Marie Hammer (1907-2002), der igennem 40 år rejser jorden rundt ene kvinde med ét formål: Hun vil bevise, at verdens kontinenter på et tidspunkt har været forenet. Samtidig har hun en drøm om en familie. Men stik imod tidens normer insisterer hun på, at hendes mand aldrig må stille sig i vejen for hendes forskning. Som den første kvinde er hun med på Knud Rasmussens 7. Thule-ekspedition i 1932. Siden rejser hun selv midler til sine månedlange ekspeditioner, og doktordisputatsen skriver hun som ulønnet forsker hjemme fra køkkenbordet med fire børn omkring sig. På verdenskortet i scrapbogen føjer hun nye rejseruter til sit erobringstogt.

Først 30 år efter sin første ekspedition ændrer Marie Hammer verdenshistorien. I kraft af sine vedholdende bestræbelser lykkes det hende at samle verden, men samtidig må hun erkende, at familien i hendes fravær har slået sprækker.

KVINDEN DER SAMLEDE VERDEN er historien om en enestående og fantastisk videnskabskvindes forbundethed med naturen og længsel efter at sætte spor i verdenshistorien. Om menneskelige ambitioner, familie, kærlighed, afkald og forsoning – af verden og mellem mennesker.