Søgeresultater: 6

I 2018 modtog Anita Furu Bogforums Debutantpris for Mit halve liv – en stærk og rørende roman om den jødiske flygtningepige Ruth, der som 6-årig bliver adopteret fra Rusland til Danmark.
Jeg er en, der kan sige sådan! er Anita Furus selvstændige opfølger. Ruth er blevet 73 år, og hendes handlekraftige datter Inge presser på for, at Ruth, før det er for sent, tager kontakt til de søskende, hun blev skilt fra som lille.
Ruth og Inge tager til England og møder Ruths storesøster og storebror, der også blev bortadopteret, men Ruth kæmper med modstridende følelser. Hendes søskende har detaljerede minder om barndommen i Rusland. Selv husker hun næsten ingenting.
Romanerne om Ruths liv er inspireret af Anita Furus familiehistorie. Dog tager forfatteren sig friheden til at lade det uskete ske i fiktionen – da virkelighedens Ruth ville tage kontakt til sine søskende, var det for sent.

Alicia Købke er 19 år. Hun er efterkommer af guldaldermaleren Christen Købke og den yngste, der nogensinde er kommet ind på filmskolen i København. Hun vælter rundt i sit eget liv og har flere partnere af vekslende køn, et par affærer plus det løse. Hun er opsætsig og grænsesøgende og har slået sig op på at gøre det helt private til kunst. Nu trækker det højpotente Hollywood i hende.

Christian står midt i livet, da han mister sin kone til kræft. For at få hverdagen med børnene Martin og Emma til at glide, overtager hans voksne datter Line styringen af hjemmet, og familien rykker tættere sammen i den sorgfulde dagligdagstrummerum, de lulles ind i. Fortidens følelser spøger, og Christian drages mod børnenes lærer, Katrine, som må tage sit liv med kæresten op til revision, da projekt familieforøgelse ikke går som planlagt.

Min far er indlagt på Gentofte Hospital. Han har haft kræft i otte år, nu har han fået en blodprop i hjernen. Han er blevet lam i den ene side af kroppen. Til min far er en kærlighedserklæring til en døende, et spinkelt forsøg på at holde fast i et liv, der svinder bort. Romanen skildrer tiden med en døende forælder, og hvordan kærlighed kan have trange kår i en hård og forvirrende tid for en familie med hjemmesygeplejersker, plejere, smerter og smertedækning, synkeproblemer, hukommelsestab og uenigheder. Den handler om at nærme sig hinanden. Og om at tage afsked.

Kloster handler om Linea, en ung kvinde, der efter en livsomvæltende begivenhed ad forskellige omveje ender i et kloster i Rumænien. Her prøver hun at finde plads til sig selv i en verden, hvor hendes gamle holdepunkter er væk. Langsomt går det op for hende, at hun ikke længere er den samme.

Lukketid er en kollektivroman, der har sit afsæt i H&M på Strøget i København en uge før jul i 1999. Køen til kvindernes prøverum er ved at eksplodere af varme, dårlig lugt og julemuzak. Vi møder elleve kvinder, hvis veje krydses i julehandlens ulvetime, og vi er med dem hver især en uge efter, hvor det er juleaften og igen ugen efter, nytårsaften 1999. Hvad sker der i hver enkelt kvindes liv på disse meget følelsesladede højtidsaftener, hvor alt skal være perfekt, men aldrig er det? "Køen tikker en tak frem som en roulette, der forsøger at accelerere, men går i stå efter et enkelt ryk. Hun lander på et af felterne, måske er det nummer ni, og ser på det undertøj, hun har valgt. Bh og trusse med sorte blonder, en rød corsage med strømpeholdere og en sort gennemsigtig top af satin. Hun smiler ved tanken om prøven på mandag og ved bare, at det bliver perfekt." Christine Bojsen Træden, f. 1966, er af dansk fransk oprindelse. Hun er forfatter, og Lukketid er hendes første roman. Forfatteren har tidligere skrevet digte og noveller. Siden 2014 har hun skrevet sangtekster for musiker og sangerinde Ninna Milner. Samarbejdet er resulteret i to album Songs for Sentient Beings, 2016, og Treasures of the Heart, 2020.