Søgeresultater: 3

September 2009. Guido de Mola modtager en mystisk pakke, som indeholder en håndskreven tekst og et ældgammelt manuskript, der ser ud til at stamme fra renæssancen. De to dokumenter afslører for ham, at hans slægt vogter over en utrolig hemmelighed om den store renæssancefilosof Giovanni Pico della Mirandola og hans esoteriske teorier. Nu er det Guidos tur til at vogte over hemmeligheden. En hemmelighed, der ikke må afsløres, da den udfordrer den verden, vi har kendt de sidste 2000 år. En hemmelighed, der vil være en bombe under ikke bare den katolske kirke, men under kristendommen i almindelighed og dermed under alverdens politiske magtsystemer.



Pressen skriver:

»Martigli er en blændende fortæller, og Harder oversætter, så alle sølvbjælder ringer. Helt forrygende er fremstillingen af pave Innocens VIII, der udtrykker sig som en genovesisk havnearbejder og i øvrigt forlyster sig, så man må slå syv kors for sig.«
–Weekendavisen, Morten Beiter

Elverbakken er en stærk fortælling om uforudsigelig kærlighed, stærk loyalitet og søsterskab på tværs af tid og rum.
Celines tilværelse splintres, da hendes mand erklærer, han vil skilles. Med samme slag mister hun også sit arbejde på den skole, hvor han er rektor, og hun og børnene må finde et nyt hjem.
De flytter ind i et gammelt hus i landsbyen Sunnanäng ved bredden af Siljansøen – et hus, hvor mange dramatiske kvindeskæbner har udfoldet sig. På husets loft finder Celine en gammel, slidt dagbog. I den beretter enken Emilia om et helt andet liv i en helt anden tid og om det nærtliggende Käringberget, hvor man i 1600-tallet brændte kvinder, man havde dømt som hekse.
Huset på Elverbakken gemmer på mange af fortidens hemmeligheder, og Celines lille datter, den syvårige Sofia, skal vise sig at have evnen til at se det, som er skjult for andre.

”Mansours øjne er skrevet i et hypnotiserende sprog og hylder sufi-arven som alternativ til den mørke og voldelige islam. Stærk, subtil, overvældende” Le Figaro Riyadh, Saudi Arabien. En ung mand, Mansour, skal henrettes ved halshugning på Al-Safa pladsen. Hans ven, fortælleren, ser hjælpeløst til. Hvem er Mansour? En mystiker, der kører gennem ørkenen i sin røde Chevrolet Camaro, en efterkommer af den algeriske emir Abd al-Qadir (som trodsede fransk kolonisering i det 19. århundrede, før han overgav sig under franskmændenes – uindfriede – løfte om frit lejde). Mansours øjne er et glimt af, hvad den arabiske verden kunne være blevet.