Søgeresultater: 1420

Verden er ikke altid god og retfærdig. Sommetider kan den være så ondt et sted, at den kan knække et menneske. Det er tilfældet for mange af hovedpersonerne i Christian Skovs novellesamling "Majaften". Novellerne udspiller sig i Sønderjylland under og efter Anden Verdenskrig, og hvor nogle oplever krigen helt tæt på, ligger den for andre som noget fjernt enten i tid eller rum. Alle har dog deres at kæmpe med, og de færreste slipper billigt.

"Titlen ’Majaften’ er blød og lys. Men de ti noveller, der her er samlet, er meget langt fra bløde og lyse. Det er ti mesterstykker i skildringen af dødens tilstedeværelse i den menneskelige bevidsthed, mesterværker, der skånselsløst afdækker sindets dæmoniske afkroge ...
De Skov’ske personer er midt i fornedrelsen eller midt i katastrofen, men samtidig har de både passeret den og er på vej mod den. Det er en mester, der fortæller.
Disse noveller er som resten af Skovs ikke særligt omfangsrige, men ubændigt ærlige forfatterskab, umulige at komme udenom." – Johs. Nørregaard Frandsen, Fyens Stiftstidende Christian Skov (f. 1922) voksede op på øen Als i Sønderjylland. Efter konfirmationen fik han plads på sin onkels gård, men han stak af og blev uddannet lærer og har siden 1968 ernæret sig som fuldtidsforfatter. Christian Skov har modtaget mange hæderspriser, heriblandt Kritikerprisen, og har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

Beretning fra besættelsestidens København om modstandsmanden Rotten, der blev stikker for tyskerne.

Efter Danmarks befrielse i 1945 udråbes en ung københavnsk fisker til sin store forbavselse til en af krigens store frihedskæmpere. Han har egentlig ikke gjort noget heltemodigt, men det er ikke til at komme ud af misforståelsen igen, og hans voksende status i medierne hvirvler ham længere og længere ind i et storpolitisk spil.

Tage Voss (f. 1918) er en dansk læge, forfatter og samfundsdebattør, der står bag en lang række romaner, essays og fagbøger. Han har bred erfaring inden for mange sundhedsområder og har gennem årene engageret sig i både den praktiske og den etiske side af lægegerningen.

Det begyndte med Hulebjørnens klan... Nu er Ayla tilbage!
Med Hulernes sang afslutter Jean M. Auel sagaen om istidspigen Ayla - en af verdens største bogsucceser, med et salg på mere end 45 millioner eksemplarer verden over.
I Hulernes sang fortsættes sagaen om istidspigen Ayla. Som femårig måtte hun lære at overleve i en storslået og nådesløs natur, da et jordskælv udslettede alle hendes nærmeste. Siden blev hun optaget i en klan af neandertalere, hvor hun levede som outsider og blev oplært af medicinkvinden Iza. Udstødt fra klanen måtte hun igen klare sig på egen hånd, lære at jage og helbrede sig selv. Hun tæmmede en hest og opfostrede en ulv, som blev hendes nærmeste venner, og hun mødte en enlig rejsende, Jondalar, som tog hende med til sit folk og gjorde hende til sin mage. Sammen har de nu fået datteren Jonayla, og Ayla er i træning til at blive Zelandoni, en spirituel leder og healer. Det er et ærefuldt hverv, men også svært at forene med hendes nye rolle som mor. På trods af at hun nu er tilbage hos et folk, der ligner hende selv, stikker hun ud på grund af sin mærkelige accent og fremmedartede væremåde. Ingen her har før set en kvinde, der har tæmmet en ulv og har en så enestående evnet til at aflæse naturen. Det er ikke alle, der er lige begjstrede for den fremmedartede kvinde.

På en og samme tid udspiller sig en kærlighedshistorie og en tragedie med adelsmanden Jørgen Lykke som centrum i 1500-tallets Danmark. Det er reformationstidens brydning mellem konge, adel og magt, som danner baggrunden, men først og fremmest er det den tragiske fortælling om adelsmanden, som bliver mere og mere skruppelløs i sin jagt efter rigdom og magt.
Thit Jensen selv mente, at hun havde en spirituel forbindelse til sine mange historiske figurer, som satte hende i stand til at portrættere dem akkurat, og som hun byggede fortællingerne op ud fra. Denne spiritualitet præger i høj grad både romanen Jørgen Lykke og Thit Jensens mange andre store historiske romaner.

Historien om familien Bertram og de fire familiemedlemmers liv i de sidste måneder af Anden Verdenskrig. Måneder, der skal vise sig skelsættende for dem hver især og familien som helhed.

Når krigen er forbi - en serie om en familie i opbrud Ebba Torstenson (f.1924) er en dansk forfatter, dramatiker, forlægger og journalist født i Mariager. Ebba Torstenston debuterede i 1950 med romanen "To mennesker", og udgav de efterfølgende fire årtier 30 bøger, der tæller alt fra romaner til noveller og digte, fra dramaer til essays og erindringer, foruden de artikler hun skrev sideløbende med sin forfatterpraksis. Kærligheden som et grundvilkår i tilværelsen er sammen med skildringer af kvindelige eksistensproblemer omdrejningspunktet i en stor del af forfatterskabet. nnEbba Torstenson har modtaget blandt andet Statens Kunstfonds arbejdslegat og engangsydelse flere gange i løbet af sit forfatterskab, ligesom hun i 1964 modtog Frøken Suhrs Forfatterlegat. n

En ung dansker falder i 1941 over en mystisk installation på den jyske vestkyst og bliver en vigtig brik i Englands forsøg på at mindske tabene ved bombetogterne. Han kommer i kontakt med modstandsbevægelsen og må under en dramatisk flyvetur bringe beviserne til London.

En kærlighedshistorie om to unge mennesker på 20 år, som forelsker sig i månederne inden den tyske besættelse af Danmark. De to elskendes seksualitet springer ud i det spirende forår, imens krigen lige så stille nærmer sig med sin skygge.

Men det er også historien om en generation af unge mennesker, der midt i deres ungdoms uskyldighed pludselig står over for nogle store valg. For hvis de ældre generationer ikke vil kæmpe, så må de jo gøre det. Og hvad giver mere mening at kæmpe for end kærligheden ...

Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87).

Hans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.

Dagstjernen er en besættelsesroman om tiden under Anden Verdenskrig. Romanen skildrer stærkt og intenst dræberens ensomme job i en modstandsgruppe og beskæftiger sig med temaer som skyld og ansvar.

Kampens pris – en familiekrønike er en fortsættelse af Deroute – en familiekrønike. 2. verdenskrige raser. Kræsten er stadig i tysk fangenskab. Ingen hører fra ham, og tyskerne er lige i hælene på de to andre brødre. I Kærby ser de gamle kærbyboere spøgelser efter mordbranden, og på Lundegaard begås et mord. Iben og Tobias’ kamp om datteren, Rosanna, fortsætter. Ibens søster Asta nægter at give Rosanna fra sig og bagtaler Iben. Her skubber Asta til en vogn, der hælder, for på grund af tyskernes mørklægningskrav er danserestauranterne i København lukkede og alle musikere arbejdsløse, også Tobias og Iben. De bliver hjemløse og må ernære sig som gårdmusikanter. Alle otte søskende støtter derfor Asta for at Rosanna kan blive hos Asta på bedstefaderens gård. Men da broderen gifter sig og overtager gården derhjemme, bliver Asta og Rosanna hjemløse. Dermed er de ikke bedre stillede end Iben og Tobias. Så hvad nu?

Anden Verdenskrig raser og Danmark er besat, men den virkelighed er langt væk for den unge kvinde, der er hovedperson i Ragnhild Aggers roman "Parret".
Hun er gift med Laust og tilsyneladende godt tilfreds, men indeni længes hun efter et liv, der rummer andet og mere end det forventelige – og det hun har at se frem til. Efterhånden som fortællingen udvikler sig rykker besættelsen og modstandsbevægelsen tættere på.
Ragnhild Aggers roman er både en beretning om en enkelt kvinde, men bliver også på mange måder et portræt af en hel generation af kvinder, der var unge under krigen, og som på mange måder følte undertrykkelsen med dobbelt vægt. Ragnhild Aggers romaner "Pigen", "Pladser" og "Parret" er delvist selvbiografiske og følger en piges udvikling til ung kvinde og hustru gennem 1930’erne og 40’erne. "Pigen" udkom første gang i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.

Sorte perler kaldte man engang brunkullene. I "Sorte perler" møder vi det hårde miljø omkring brunkulsarbejderne, der er bagtæppe for Lars Nielsens roman. Historien tager sin begyndelse i starten af besættelsestiden. Krigens knaphed får parret Klaus og Alvilde til at begynde at grave brunkul på deres egen jord, og inden længe viser det sig, at der er nok til, at de kan sælge det. Klaus og Alvilde befinder sig pludselig i en helt anden situation end resten af landet, som går hårde tider i møde... Den danske forfatter Lars Nielsen (1892-1963) debuterede i 1938 med bogen "Bo", og siden da er det blevet til over 60 romaner. Langt de fleste af Lars Nielsens bøger foregår i landdistrikter og følger slægters gang, men de har også ofte en udpræget psykologisk vinkel, der gør hans bøger tidsløse og relevante uanset hvilket miljø, de læses i.