Søgeresultater: 17

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Forkynderen"er femte del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Planlæggeren"er anden del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

Krigen raser, og overalt i Europa sidder bange kvinder tilbage, efter at deres ægtemænd, sønner og brødre er blevet sendt ned i Europas skyttegrave. Sille håber at hendes mand, Traugott, er glemt af den tyske krigsmaskine, men det er han ikke, og først på vinteren 1916 må Traugott tage den tunge vej og omkommer i skyttegravene. Et par soldaterkammerater sørger for, at han bliver begravet på den nærliggende kirkegård. Men hjemme i Danmark går hans familie i stykker. Hans kone synker hen i sorg og melankoli, og børnene bliver taget fra hende og sat i pleje.Teglværksejeren, stedets matador, viser sig imidlertid fra sin bedste side og finansierer en ekspedition til kirkegården, hvor Traugott ligger, og med store omkostninger lykkes det at få transporteret liget hjem til Sønderjylland, hvor der finder en genbegravelse sted. Det er i korte træk bogens handling, men det er sammenholdet i den lille by og sammenholdet blandt soldaterne, der er bogens omdrejningspunkt og grundlaget for romanens positive livsholdning.

Romanen er historien om en ung kvinde på sporet af sine rødder fortalt i grænselandet mellem fiktion og fakta.

”Det er en traumatisk historie Julia Butschkow, født 1978, tager op. Men hun gør det suverænt.”
******
- Mai Misfeldt, Berlingske Tidende

”Romanen har dybde i indhold, lethed i sproget og præcision i portrætterne, hvilket lover godt for fortsættelsen af et forfatterskab, der med endnu et formskift, viser en bemærkelsesværdig modning og udvikling.”
- Klaus Rothstein, Weekendavisen

En aprildag i 1917 kommer frontsoldaten Esben Mikkelsen hjem på orlov efter to år ved Vestfronten. Han er mærket af de mange krigsoplevelser, og da han som sønderjyde er tvunget i tysk krigstjeneste, føler han absolut ingen lyst til at holde gang i den tyske krigsmaskine. Inden han kan nyde to ugers fred sammen med familien, skal han overbringe en vigtig besked til sin svigerinde. Men en uoverensstemmelse med den lokale grænsegendarm resulterer i en afkortning af orloven, og snart ser han sig selv igen på vej til skyttegravene i Frankrig. En pludselig indskydelse får ham til at desertere kort efter afrejsen fra kasernen. Det bliver en kamp for overlevelse, for de tyske myndigheder agter ikke at se igennem fingre med en desertør. Knacker er baseret på virkelige hændelser fra en periode i Danmarkshistorien, hvor Sønderjylland var tvunget væk fra Danmark og ind i det tyske rige. En tid, hvor den danske flertalsbefolkning var underlagt magthaverne i Berlin, og tyske udsendinge skulle forsøge at ændre befolkningens sindelag fra dansk til tysk.

Den unge Henrik Rusius, resultatet af en affære mellem en jysk baron og en jødisk tjenestepige, rejser efter faderens død ud i Europa. Her bliver han konfronteret med efterdønningerne af den franske revolution og han begynder efterhånden at tvivle på de idealer, som han selv tidligere havde tilsluttet sig. På sin vej gennem Europa bliver Henrik ikke blot leder af en af tidens hærgende røverbander, han får også en ekstremt magtfuld modstander i en af den franske revolutions forvaltere, kommisær Vertay.

Niels Peter Juel Larsen (f. 1942) er mag.art. i litteraturvidenskab og har i en årrække arbejdet som journalist på Danmarks Radio. I 1985 forlod han Danmarks Radio og flyttede til Berlin, hvor han siden har levet som forfatter, journalist og reporter.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Lovgiveren" er sjettet del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

„Vil du ikke også gerne have et barn?“ spørger Henriette. „Jeg er selv et barn,“ siger Noa drillende med en vis portion sandhed. Den større sandhed er dog, at han aldrig har tilladt sig selv at drømme om at blive far. Hvis hans drømme også skulle skuffes hver måned, ville han ikke kunne bære hendes bristede håb for dem begge. Noa, Ella og Adam har lagt koldblodet og Napoleonskrigene bag sig, men ingen af delene er færdige med dem. I dette sidste bind i trilogien om de tre barndomsvenner, hvis liv blev ændret af en koldblodsulv, kommer krigen, generalerne og koldblodet tættere på end nogensinde før. Store historiske begivenheder i Hamborg flettes sammen med personlige opgør i et magisk parallelunivers. Blandt helte og generaler er efterfølgeren til Under skoven danser vi og Bag masker.

I 1882 blev en af Danmarks store kvindeskikkelser, Maren Sørensen, født i Ål, Vestjylland. Hun var på mange måder forud for sin tid og kunne smykke sig med titler som sygeplejerske, frihedskæmper, frimenighedspræst og kvindesagsforkæmper. I 1952 blev hun belønnet med ridderkorset for sin enestående indsats i grænselandet.

Frederik vokser op på Als i tyskertiden. Frederiks forældre går ikke så meget op i de nationale modsætninger, men ønsker sig tilbage til hertugdømmernes tid, hvor dansk og tysk levede i harmoni.
– Men ellers er det nu nok bedre at støtte det store Tyskland end det lille Danmark, siger Frederiks far, da de i 1920 får chancen for at afgive deres stemme ved valget forud for Genforeningen.
Farbroren, som tager Frederik i bagerlære, stemmer dansk. Frederik ved ikke, hvad han selv mener og er lettet, da han kort efter afstemningen flytter til Fyn og slipper for at skulle tage stilling. På Fyn gifter han sig med Maren. Det bliver til 4 børn og egen bagerforretning. 1930’ernes krise slår imidlertid hårdt og rammer også dem, så måske har Frederiks søskende en pointe, når de taler om Hitler, der lover Tysklands genrejsning og arbejde til alle?
Da 2. Verdenskrig bryder ud, og Frederik får tilbudt arbejde i Tyskland, synes han ikke, han har noget valg, og Maren støtter ham. Der er jo børnene at tage hensyn til. Senere da bomberne falder over Kiel, er valgmulighederne også begrænsede, da han søger ly og varme i en ung kvindes arme.

Linda Lassens dramatiske realisme har de nationale modsætninger og Frederiks mange valg som omdrej¬ningspunkt, men bag de ydre forhold fokuserer Linda Lassen ikke mindst på den svære opgave det er at blive sig selv. Er uddannet lærer og psykolog. Debuterede i 1997. Har i årenes løb udgivet en lang række romaner for børn og unge – og de senere år voksenromaner, bl.a. Håbets år – historisk roman om Gertrud Rask og Hans Egede, 2011, Men sko må jeg ha’– roman om vandrelærerinden Henriette Gubi, 2014 og Forsvar for Martha, 2016.Linda Lassens romaner er alle karakteriseret ved en høj grad af historisk og psykologisk realisme, der bringer dem tæt på en historisk dokumentarisme. Linda Lassen bor med sin mand i Gråsten.

Få måneder før Anden Verdenskrigs afslutning tvinges et barn alene på flugt. En menneskeflok, der især består af kvinder og børn, vandrer gennem et snedækket Østpreussen i håb om at finde sikkerhed. Sammen med Fruen, et par småbørn og Renate, der påstår hun er voksen, men ligner en pige, kommer barnet ombord på et skib. De tror, de skal til Kiel, men ender i København. Dér oplever de på første hånd, hvordan Danmark tager sig af tyske flygtninge, i en tid fuld af bødler og ofre, af vrede og sorg, af venner og fjender. Selv drømmer barnet kun om ét; at blive genforenet med sin familie. 

I en flygtningelejr i København melder en ung, mand med jødiske rødder sig til at lave et kor for de internerede flygtninge. Hvorfor han gør det, forstår han knap nok selv.

Danmark modtog ufrivilligt næsten 250.000 tyske flygtninge i begyndelsen af 1945. Efter befrielsen blev de samlet i lejre og afsondret fra resten af samfundet. Der kom til at gå flere år, før de sidste kunne sendes hjem.

Men hvad stiller man op, når dem, der før var ens fjender, bliver ens ansvar? Hvordan forholder man sig til sin længsel efter at komme hjem, når hjemstavnen ikke længere findes? Og hvor langt strækker medmenneskeligheden sig i en verden med krig og frygt? 

"Sange om stilhed og hjem" er en grum og håbefuld fortælling om at bære andres liv i sine hænder.

Carl Theodor Thode er 19 år gammel, da han i juli måned 1915 bliver indkaldt til den kejserlige tyske hær. I de følgende tre et halvt år frem til krigens afslutning bliver han kastet fra den ene blodige træfning til den næste og overlever på nærmest mirakuløs vis de drabelige slag på Østfronten og Vestfronten; fra Sommes støvede skyttegravshelvede til mareridtsagtige kampe i Karpaternes skove, fluebefængte feltlazaretter og de iskolde stillinger langs den tilfrosne Dyna-flod. I krigen møder den unge Theodor skæbnen, kærligheden og den tragedie, der kommer til at følge ham resten af livet.

Romanen er baseret på de efterladte erindringer fra Carl Theodor Thode, der var lillebror til forfatterens oldefar. Jakob Brodersen (f. 1976) er uddannet journalist fra DJH i Aarhus og Danmarks Radio i Aavenraa. Han arbejder freelance for en lang række virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder og beskæftiger sig især med forskning, udviklingsarbejde og bæredygtige energiløsninger. Han debutterede som skønlitterær forfatter i 2015 med den religiøse og politiske satire "Jeg gjorde danerne frie", der foregår i et Danmark, der i nutiden er forblevet asa-tro, da det ikke blev kristnet under Harald Blaatand.