Svovlregn følger de tre tyske menige Paul, Rudo og Heinz. I marts 1945 er de på vej baglæns gennem de krudtstinkende rester af Det Tredje Rige.
Da de beordres til at agere henrettelsespeloton for en hitlerjugend-dreng, der har stjålet to dåser konserves, sætter de hælene i og siger NEJ. Og fra det øjeblik bliver det både en flugt fra fjenden og fra nazisternes menneskejægere. De unge mænds kamp for overlevelse - og for at forblive sig selv - er nådesløs.