Søgeresultater: 33

Få havde som politiet hverdagens store og små konsekvenser af den tyske besættelse af Danmark tæt inde på livet. I serien ´Mørketid´ har kriminalbetjent Bjørner og hans kolleger på Station 7 på Østerbro i København nok at gøre med de daglige sager, men som besættelsesårene skrider frem, får sortbørshajer og hele den kriminelle underverden i stigende grad travlt i ly af besættelsestidens mørke, ligesom væbnede røverier og overfald florerer. Efterhånden griber også sabotagen om sig, stikkere og andre kollaboratører skydes ned på åben gade, mens tyskerne gør gengæld ved at likvidere prominente personer og efterhånden også politibetjente. Med sin autentiske besættelsesstemning og sit træfsikre tidsbillede giver serien et fængslende indblik i, hvordan livet blev levet i de fem mørkeste år i Danmarks nyere historie. Slagteren fra Ryesgade er tredje og selvstændige bind i Mørketidsserien. Året er 1942, og samarbejdspolitikken er så godt som ophørt. I skingre toner kræver de danske nazister en løsning på jødeproblemet, mens Frikorpset huserer i gaderne. På station 7 på østerbro kæmper kriminalbetjent Bjørner og hans kolleger for at holde trit med det voksende antal forbrydelser, som bl.a. vareknapheden er med til at skabe. samtidig florerer sortbørshandelen, uden at nogen for alvor kan stille noget op. Men under opklaringen af et røverisk overfald på et kontorbud kommer der overraskende en række nye forbrydelser for dagen - åger, opkøb af rationeringskort, omsmeltning af stjålet sølvtøj og svindel med brændsel. Bjørner bliver klar over, at han er på sporet af en lille, men effektiv sortbørsbande, og langsomt begynder han at stramme nettet.

Det store kup udspiller sig i tiden omkring det statskup, kong Frederik III foranstaltede i 1660, hvor Danmark lå i økonomiske ruiner efter svenskekrigene. En ny kongelov blev skrevet under. Den indebærer, at kongen får den absolutte magt, samt at kongens førstefødte drengebarn bliver tronarving. Enevælden er indført.

Vi følger Valdemar Danes personlige løbebane. han er adelsmand på godset Daneborg på Fyn og blandet kongens nærmeste rådgivere og meget konge- og autoritetstro. Livet er dog ikke uden konflikter, og hos hans datter og to sønner lurer et faderopgør. Ditlev, som den ældste, og Birger, som den yngste, placerer han i skriverstillinger, henholdsvis i København og i Odense. Ditlev bliver assistent for rigskansleren Griffenfeld, og Birger stikker senere til søs mod De vestindiske Øer. Uenigheder mellem Ditlev og Valdemar om Griffenfelds metoder udvikler sig til et årelangt fjendskab mellem far og søn, men da Griffenfeld afsløres og dødsdømmes, går Ditlev i forbøn hos ham hos kongen. Valdemar indser da, at Ditlev har handlet heltemodigt og overdrager ham Daneborgs sværd.

I 1292 bliver Cæcilie Dane voldtaget af sin onkel Janus og forlader slægtens hovedsæde Daneborg i skam. Bruddet med familien bliver begyndelsen på en vanskelig personlig færd. Hun efterlader sin nyfødte søn i kloster og tvinges til at opretholde livet gennem mænds gunst. På Søborg Slot møder hun den karismatiske ærkebisp Jens Grand, der ligger i bitter strid med kong Erik Menved i en magtkamp, som må afgøres af pave Bonifacius i Rom. Som ærkebispens frille følger Cæcilie med på lange rejser til fjerne egne, men savnet efter sønnen nager hende. Hun plages samtidig af en konflikt mellem kroppens erfaringer og en stærk religiøsitet og skyldfølelse. Misbrugt af mænd og knuget af anger må Cæcilie foretage en række svære valg, før Daneborg endnu en gang er sikret en arving.

Ualmindelig velfortalt beretning fra romertiden om samtidens syn på Jesus.

Første bind i Danmarkskrøniken om den opdigtede adelsfamilie Dane, som etableres for læseren i form af stamfaderen Valdemar Dane, der som 52-årig overværer skrinlæggelsen af Knud den Hellige i Odense. Han vælger dagen til at fortælle sin søn om deres stolte fortid og om sine ungdoms år i England, hvor han i 1069 blev efterladt af en dansk flåde, der forsøgte at gå i land på Yorkshires kyst.

Romanen skildrer Valdemars ufrivillige englandsophold og de dramatiske hændelser, som giver ham tilnavnet "The Dane" - heraf slægtsnavnet. Efter en årrække ankommer den danske kongebror, Knud, og under en plyndring af domkirken i York redder Valdemar kongens liv, en bedrift, der sikrer ham magt, position og ære. Valdemar slår sig sammen med Knud på hans rejse til bl.a. Flandern og står også ved hans side, da Knud efter et opgør redder sig regeringsmagten hjemme i Danmark.
Vi følger Valdemars tilværelse, hans virke og kærlighedsliv som hirdmand for kong Knud og som menneske i en brutal, men også romantisk tid. Mellem krig og kærlighed iværksætter Valdemar bl.a. byggeriet af Danegård - hovedsædet på det frugtbare Sydfyn, der kommer til at danne rammen om fremtidens dramaer i slægten Danes historie.

"Danmarkshistorie i romanform: spændende skildring af mordet på Knud den Hellige i Odense i 1086 – oplevet og fortalt af kongens tro væbner Valdemar, stamfader til slægten Dane."
- Litteratursiden

I oktober 1517 slår munken Martin Luther et dokument op på en kirkedør i Wittenberg. Med sin kritik af den katolske kirkes handel med aflad udløser han reformationen. Esben Magnussøn Dane er tilfældigvis i byen og stifter som en af de første bekendtskab med Luthers revolutionerende tanker - tanker, der skal få afgørende indflydelse på hans eget liv.

Brødrene Esben og Erland er, ligesom forfædrene i slægten, tro tjenere for kongemagten. Esben følger Christian 2. gennem dramatiske tider, han oplever det Stockholmske blodbad, og gennem sin ven Hans Tausen kommer Esben til at spille en afgørende rolle for Danmark i de kritiske år. Han står midt i de voldsomme stridigheder, der leder frem til en af de største omvæltninger i Danmark nogensinde - reformationen. Mens én bror vælger Luthers lære, fastholder den anden den katolske tro. Kan blodet forene, hvad troen har splittet.

SLÆGTEN er et historisk univers, som gennem den fiktive adelsslægt Dane fortæller Danmarkshistorien fra 1000-tallet til vor tid. Dane-slægten møder alle de store personligheder og deltager i krige, intriger og begivenheder, som får afgørende betydning for historiens gang. SLÆGTEN er udviklet af Det Historiske Hus.

Magnus Dane er født og opvokset på Orkney, efter hans far og bedstemor blev landsforvist til de forblæste øer af kong Christoffer 3. Magnus er en rastløs og eventyrlysten dreng, som har fået nok af den nordatlantiske tåge. Han drømmer om havet, om at stævne ud og sejle til fjerne og ukendte destinationer, og om at se det Danmark og den farmor, han aldrig har kendt og kun sjældent har hørt om fra sin far. Drevet af udlængsel sniger han sig, i en alder af kun 11 år, om bord på et skib med retning mod Danmark.

Men fantasierne om Danmark og slægtsgården brister, og Magnus vil videre ud i verden. Da han i 1479 første gang stifter bekendtskab med Christoffer Columbus, ser drømmen ud til endelig at blive til virkelighed. Men kan Magnus Dane forene sin eventyrlyst med slægtens forpligtelser på Daneborg?

I 1412 ligger Norges dronning og hele Nordens herskerinde, Margrete den Første, for døden på et skib i Flensborg fjord. Ved hendes dødsleje våger den 15-årige Sofie Dane, oldebarn af livlægen Peter Dane, og nu det unge overhoved for sin slægt.

Her må den unge pige løfte arven efter sine forfædre, da hun lover den døende regent at støtte hendes stedsøn, kong Erik af Pommern. Som kongens frille kommer Sofie over de næste årtier tættere på kongemagten end nogen anden Dane tidligere har været. Da hun i dyb hemmelighed føder kongens uægte søn, lærer hun i sandhed den største kærlighed og det største had at kende.

Hun oplever oprør, krig og store omvæltninger, hun følger kongen på rejser til fjerne egne. Den tankeløse unge pige vokser med sine opgaver og lærer, at det ikke altid er så enkelt at skelne godt fra ondt.

Om så det gælder  er en underholdende roman om idealers lidenskabelige kræfter, om uforløst længsel og tilfældets grumme indblanding.

Det er en besættelsesroman i dobbelt forstand. Romanens centrale del foregår under besættelsen i København, hvor to af hovedpersonerne, Vita og Max, involveres i modstandskampen. Sideløbende med krigen besættes de to også af kærligheden. Historien griber over to generationer fra 1930 - hvor søskendeparret Viggo og Vita flytter til Brønshøj fra Nørrebro med deres forældre, Viggo bliver ven med den tænksomme og velhavende Max, som fra første færd har et godt øje til drengepigen Vita - til nutiden, som danner rammen om fortællingen, hvor Max' datter Milly har opsøgt Viggo for at opspore de penge, som den nyligt afdøde Max burde have efterladt hende.

Få havde som politiet hverdagens store og små konsekvenser af den tyske besættelse af Danmark tæt inde på livet. I serien Mørketid har kriminalbetjent Bjørner og hans kolleger på Station 7 på østerbro i København nok at gøre med de daglige sager, men som besættelsesårene skrider frem, får sortbørshajer og hele den kriminelle underverden i stigende grad travlt i ly af besættelsestidens mørke, ligesom væbnede røverier og overfald florerer. Efterhånden griber også sabotagen om sig, stikkere og andre kollaboratører skydes ned på åben gade, mens tyskerne gør gengæld ved at likvidere prominente personer og efterhånden også politibetjente. Med sin autentiske besættelsesstemning og sit træfsikre tidsbillede giver serien et fængslende indblik i, hvordan livet blev levet i de fem mørkeste år i Danmarks nyere historie. Hestetyven handler om den første besættelsesvinter, som er sat ind med is og kulde, og vareknapheden begynder også at kunne mærkes. På station 7 på østerbro har kriminalbetjent Bjørner travlt med efterforskningen af et større antal påsatte brande, da et brutalt mord på en af de lokale kafeer udvikler sig til en ømtålelig sag. Det viser sig, at morderen er en tyskvenlig dansker med forbindelse til højeste sted, og det bliver klart for Bjørner, at besættelsesmagten er begyndt at stramme grebet, og at der ikke længere gælder samme regler om lov og ret for alle. Hestetyven er andet selvstændige bind i mørketidsserien.