Søgeresultater: 72

Harald Dirks er født i 1936 – i Flensborg. Han var 5 år, da krigen brød ud. Hans far var viceskoleinspektør på den dansksindede Duborgskolen. "Over stregen" er en dramatisk slægtshistorie, en Flensborg-krønike, der viser, hvor forskelligt livet formede sig nord og syd for den grænse, som overmagten og tilfældighederne havde trukket.
Bogen spænder over tiden fra 1912 til 1945 og tager sin begyndelse i Tysk Østafrika, det nuværende Tanzania, hvor en missionærfamilie gennemlever tiden umiddelbart før udbruddet af 1. Verdenskrig samt selve krigen, fordrivelsen og fangenskabet i Frankrig. Tilbagekomsten til et ydmyget Tyskland var svær at tackle, specielt da en begyndende genrejsning blev slået tilbage af den globale krise. Senere følger næste generation og en kaotisk tid med nazismens fremmarch. Vi er i Flensborg men med afstikkere blandt andet til det, der blev det Tredje Riges massegrav i Stalingrad.
Bogen veksler mellem de store linjer i folk og landskab, om danske patrioter, der må trække i den forhadte uniform, og de små fortællinger, om dengang gasværksdirektørens kone smugler en julegås over grænsen.
Harald Dirks’ rigt illustrerede værk er et stykke enestående dansk kulturhistorie. Det Tredje Riges endegyldige kollaps sker, som det vil være bekendt, netop i den dansk-tyske grænseby, Flensborg. Harald Dirks er født 1936 i Flensborg, i en dansksindet familie. Faren var viceskoleinspektør på Duborgskolen, hvor Harald startede som 5-årig, og hvorfra han blev student, i 1955. Senere uddannet som civilingeniør, cand. polyt. fra København. Erhvervskarrieren er forløbet med ansættelser i en række større virksomheder, også i Tyskland og på Færøerne. Var i en årrække selvstændig med et rådgivende ingeniørfirma i Sønderborg. Harald Dirks debuterer med "Over Stregen".

Denne samling af danske digte er udvalgt af Karsten Pharao, der er en afholdt oplæser af litteratur, og hvis stemme er kendt fra utallige lydbøger og radioprogrammer.

Inspireret af gentagne ønsker fra læsere og lydbogslyttere om at udgive en lydbog med klassiske, danske digte har Karsten Pharao foretaget dette udvalg af populære danske digte fra en periode, der strækker sig fra midten af 1800-tallet til midten af 1900-tallet. Der er altså lagt vægt på digte, der egner sig til oplæsning, og som kan tilbyde den umiddelbare forståelse, der er forudsætningen for en ren auditiv tilegnelse. Resultatet er blevet et udvalg af kendte og elskede digte, der trods den subjektive udvælgelse kan kaldes en slags essens af 100 års dansk lyrik, som forhåbentlig kan nydes såvel på tryk som i Karsten Pharaos oplæsning på lydbog.

Samlingen omfatter digte af:
Morten Nielsen – Gustaf Munch-Petersen – Hulda Lütken – Bodil Bech – Nis Petersen – Thøger Larsen – Jeppe Aakjær – Helge Rode – Ludvig Holstein – Viggo Stuckenberg – Sophus Clausen – Holger Drachmann – J.P. Jacobsen – Emil Aarestrup.

Udvalgt af Karsten Pharao,
der er en afholdt oplæser, og hvis stemme er kendt fra utallige lydbøger og oplæsninger af klassikere i programmet Pharaos Cigarer i Radio24syv og før den tid som mangeårig oplæser og programvært på DRs litteraturredaktion og programmet Alfabet.

Et psykologisk drama om en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder.

Allerede som tiårig bliver Margrete gift med Norges konge og sendt hjemmefra. Hun er Valdemar Atterdags yngste datter, født i 1353, og hendes opgave i Norge er enkel: Hun skal føde en arving til den norske trone og knytte rigerne tættere sammen.

Da Valdemar dør uden at efterlade sig en søn, er der ingen indlysende tronfølger. På trods af interne stridigheder og truslen om krig udefra lykkes det Margrete at få valgt sin femårige søn til konge af Danmark. Hun regerer på hans vegne og har allerede tidligt en tydelig drøm om fremtiden: Norden skal samles til ét rige – og hun skal stå i spidsen.

Historien om Margrete I rækker ud over hendes samtid. Det er en roman om, hvordan en ung kvinde trodser rammerne for et kvindeliv i middelalderen og sætter sig for at bruge magten til at skabe fred. Det er et gribende psykologisk portræt af en usædvanlig politisk begavelse, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder; en fortælling om middelalderens Norden, om ensomhed og drift, kærlighed, tro og overtro.

I fem fortællinger, der strækker sig fra vikingetiden og frem til år 2014, gendigter Ib Ivar Dahl en række menneskeskæbner, som de kunne have set ud. Fortællingerne foregår i det område, der i dag kaldes Nationalpark Vadehavet, og strækker sig således fra Varde Ådal, ned over vadhavsøerne og til Tøndermarsken. Ib Ivar Dahl (f. 1942) er forfatter, sømand, kulturformidler og bådfører af kulturhistoriske fartøjer. Han debuterede i 1995 med en række digte og kortprosatekster i "Havfruesangen". Siden har han udgivet både digte, kortere fortællinger og romaner. Fælles for alle hans tekster er, at de kredser om livet på vandet og ved kysterne.

Norge, 1494: 15 år gammel indgår Ingerd ægteskab med en meget ældre mand. Ingerd skoles i både kærlighed og politik, i alle tænkelige former. Da ægtemanden dør, kastes hun ud i 1520’ernes uro: reformation, personstrid og Unionens opløsning.  Som Norges førstedame befinder Ingerd sig midt i konflikterne, med sin store formue og yderligere fem gode kort på hånden: sine fem giftemodne døtre. Bryllupsnætter, barselsenge, dødslejer og henrettelser. Flygtninge, plyndrende ærkebiskopper, oprør og en verden i hastig forandring. Og så er det oven i købet en sand historie.

”Det er kærlighed, der gør, at livet fortsætter.” Under anden verdenskrig er et godstog med deporterede franske jøder på vej mod en grusom skæbne, da faderen til et par nyfødte tvillinger i afmagt beslutter at kaste den ene tvilling ud fra toget. En beslutning, der bliver ved at hjemsøge ham, men barnet, det lille stykke jernbanegods, bliver opfostret af et fattigt skovhuggerpar, som kommer til at elske det over alt på jorden. Et eventyr for større børn og voksne.

I 1902 begav Karen Jeppe, der var blevet ramt i hjertet af armeniernes tragedie, sig til Ufa, en stor armenisk by i det osmanniske rige, hvor hun kom til at arbejde med forældreløse børn og enker. I 1908 blev sultanen styrtet, og ungtyrkerne kom til magten. Det forventede man sig meget af, ikke mindst blandt armenierne, der mente at undertrykkelsen ville ophøre nu, hvor et sekulært styre tog over. Det modsatte skete.
Under verdenskrigen gik Tyrkiet ind på tysk side, undertrykkelsen tog til, og den gradvise udryddelse af armenierne blev sat i system, de blev sendt ud på udmarvende dødsmarcher igennem ørkenen. Langt over en million mennesker omkom. Karen Jeppe fulgte de armeniske flygtninge og drog til Aleppo. Efter at katastroferne var indtrådt, rejste Karen Jeppe til Folkeforbundet, der havde opgivet at støtte armenierne yderligere. Opgaven var for stor, hed det sig. Karen Jeppe holdt da den korteste tale i Folkeforbundets historie. "Ja, der er kun et lille lys, men natten er så mørk," sagde hun. Folkeforbundet besluttede fortsat at støtte Karen Jeppes arbejde.
Elisabeth Lyneborg har samlet stoffet og fortalt Karen Jeppes historie. Dele af romanen indgår i romanen "Krigsdøtre", der udkom i 2005.
Mogens Højmark, leder af Gylling arkiv og af Karen Jeppe samlingen har skrevet forord.

Karen Jeppe blev født i landsbyen Gylling i 1876. På grund af hendes heltemodige og uegennyttige indsats for at afbøde det folkedrab, som tyrkerne iværksatte mod armenierne, huskes hun over hele verden – dog kun i beskedent omfang i Danmark. Karen Jeppe College i Aleppo har været midlertidig lukket, men genåbnede i august 2018. Ved siden af et omfattende forfatterskab i alle genrer har Elisabeth Lyneborg været præst i Folkekirken i en menneskealder. Oprindelig var hun uddannet skuespiller og antropolog. Blandt hendes romaner kan nævnes "Elisabeth", "Den sidste nordbo", "Maria Magdalenas verdener" og "Krigsdøtre", hvori hun for første gang skriver om Karen Jeppe. Elisabeth Lyneborg var en årække medlem af DR’s Programråd og medlem af forfatterforeningens bestyrelse. Hun er en efterspurgt foredragsholder.

Beretningen om apachehøvdingen Winnetou og eventyreren Old Shatterhands nådesløse kamp med fjendtlige indianerstammer, griske guldgravere og lovløse revolvermænd. I romanen møder førstepersonsfortælleren Old Shatterhand apachen Winnetou, og efter nogle indledende dramatiske begivenheder opstår der et ægte venskab mellem dem. Winnetou bliver høvding for mescalero-apacherne, efter at hans far og hans søster er blevet dræbt af den hvide bandit Santer, og Old Shatterhand bliver blodbror til Winnetou. Ved mange lejligheder viser de store kampevner, men også medfølelse med andre mennesker. Karl Mays roman udtrykker et romantisk ønske om et enklere liv i tæt kontakt med naturen. Dens popularitet skyldes i vid udstrækning fremstillingens evne til at imødekomme mange europæeres forestillinger om det vilde Vestens mere utæmmede og autentiske miljø. Romanen var så populær, at Nazi-Tyskland ikke forbød den på trods af dens heroiske syn på farvede folkeslag; i stedet blev det argument fremsat, at historierne demonstrerede, at de amerikanske oprindelige folks fald var forårsaget af mangel på racebevidsthed.

Beretningen om apachehøvdingen Winnetou og eventyreren Old Shatterhands nådesløse kamp med fjendtlige indianerstammer, griske guldgravere og lovløse revolvermænd. I romanen møder førstepersonsfortælleren Old Shatterhand apachen Winnetou, og efter nogle indledende dramatiske begivenheder opstår der et ægte venskab mellem dem. Winnetou bliver høvding for mescalero-apacherne, efter at hans far og hans søster er blevet dræbt af den hvide bandit Santer, og Old Shatterhand bliver blodbror til Winnetou. Ved mange lejligheder viser de store kampevner, men også medfølelse med andre mennesker. Karl Mays roman udtrykker et romantisk ønske om et enklere liv i tæt kontakt med naturen. Dens popularitet skyldes i vid udstrækning fremstillingens evne til at imødekomme mange europæeres forestillinger om det vilde Vestens mere utæmmede og autentiske miljø. Romanen var så populær, at Nazi-Tyskland ikke forbød den på trods af dens heroiske syn på farvede folkeslag; i stedet blev det argument fremsat, at historierne demonstrerede, at de amerikanske oprindelige folks fald var forårsaget af mangel på racebevidsthed.

Januar 1945. Millioner af tyskere er på vej mod vest på flugt fra den russiske hær. Erika er en 18-årig pige, der sammen med sine forældre er på flugt fra Königsberg. Efter en måned ankommer Erika til Danmark. På vejen har hun og moderen måttet sige farvel til faderen og broderen, der er blevet taget til den afsluttende folkestorm. Udmattede ankommer de til Sønderborg en eftermiddag i februar. Her bliver de indkvarterede på en af byens skoler. Cirka 250.000 mennesker svarende til en stor del af befolkningen i Sønderjylland, og alle fra den tyske besættelsesmagt er flygtninge som Erika og hendes mor. Myndighederne står med et gigantisk problem og anmoder det tyske mindretal om at åbne deres døre for flygtningene. Erika og hendes mor bliver tilbudt husly hos værnemager Verner Ernst, der med sine nazistiske sympatier står stærkt i det tyske mindretal og i øvrigt arbejder for den tyske sag. Under opholdet i Sønderborg forelsker Erika sig i hjemmetyskeren Karl, men i sommeren 1945 bliver de tyske flygtninge interneret i Oksbøl i Vestjylland. Efter få måneder vokser lejren og det samme gør afstanden mellem Erika og Karl. Kan Erika og Karls kærlighed holde? Tilsyneladende ikke, men måske dog alligevel. Karsten Skov er en forrygende, folkelig fortæller, der endnu en gang beviser sit værd efter succesromanerne 'Enkeland' og 'Knacker', der i 2018 blev filmatiseret af Kasper Torsting under titlen 'I krig og kærlighed'. 'Under samme måne' er baseret på virkelige begivenheder fortalt til Karsten Skov af Karl selv. Erika er død, men Karl lever endnu

Irène Némirovsky fokuserer på mennesker hvis livsbane af en eller anden grund bliver forstyrret. De befinder sig i situationer som kan vende op og ned på deres tilværelse, men hvor de samtidig er påvirkelige eller lader sig fange i en ruslignende tilstand. Némirovsky fremstiller dem med psykologisk dybde og indlevelse, ofte med bidende ironi i forhold til det velbjergede borgerskab. Et orgie af vold, druk og løssluppen sanselighed i et samfund der normalt domineres af borgerskabets pæne og tilbagetrukne måde at leve på. De fleste lader sig rive med, mens få sover fra det eller gør et hjælpeløst forsøg på at stoppe galskaben. Sådan skildrer Némirovsky en enkelt nats konfrontation mellem oprørske bønder, arbejdere, matroser, tidligere officerer og militssoldater i tiden kort efter den russiske revolution i titelnovellen Blodrus.

Tiden er 1937 til 1946. I det lille samfund langt ude mod vest er stationsbyen centrum, men naturen og blæsten spiller med og holder styr på de stærke kræfter: kærlighed og had, skam og skyld, begær, bedrag og nysgerrighed. Her er styr på rangordenen, de fine, de mindre fine og nederst daglejerne. Her er også styr på kvindelivet, defineret af mandsret og traditioner, af børnefødsler og fællesskabets normer. I det lille samfund møder vi skrædderen og hans kone, deres datter Thea og hendes drømme om uddannelse og selvstændighed, vi møder knaphulsslåerske frk. Jensen og hendes kamp for kvindens ret, storbonden og hans kone, deres datter Sidsel og hendes møde med kærligheden, ydmygelsen og bedraget, doktor Bork, hans frue og tre sønner, Mille kogekone, brugsuddeleren og ikke at forglemme Ruth fra ”Centralen”, der sammen med sladderkonerne fra Kirkebakken får det lille samfund til at hænge sammen. Alt er tilsyneladende, som det plejer at være, da tyskerne pludselig står i landet, så går det til gengæld stærkt, og hvordan klarer det lille samfund mon den ”modernisering” der finder sted i årene, der fulgte? Og efter besættelsen, ”når der kommer en båd med bananer”, hvad sker der mon så i det lille samfund ude mod vest? Elsebeth Dissing har skrevet en seriøs ”folkekomedie” fuld af humor, underfundighed – og dyb alvor.