Søgeresultater: 555

Det er 1944. Det sidste år under besættelsen. Tyske soldater spankulerer rundt med skarpladte våben. Der er folkestrejke, jernbanesabotage og Gestapo-aflytninger. Chokolade, kaffe, cigaretter og strømpebukser er ikke til at skaffe. Nede i gården, hvor 11-årige Peter, Arnold, Maj Britt og Claus leger, er krigen både fjern og uvirkelig. Men for de voksne beboere i Ryparken vil krigen ingen ende tage. Besættelsen har ellers skabt et fælleskab mellem mennesker, der i fredstid lever efter de skarpt optrukne linjer, klasseskellene dikterer. Der er Maj Britt, hvis far er kommunist og med i noget mod tyskerne; Peter hvis mor tit ønsker sig meget langt væk fra sin pigeglade mand; Arnold, hvis mor er jøde og er flygtet over Øresund i en lille fiskerbåd, og Claus hvis ingeniør-familie læser Politiken og i virkeligheden slet ikke passer ind.

Carsten Clante har med Når krigen er forbi, begået en fin roman om at være uskyldig, mens krigen træder helt ind ad døren, og giver interessant billede af de fleste danskeres liv under besættelsen.
Carsten Clante (f. 1934). Forfatter og tidligere indenrigsredaktør på DR. Medredaktør på magasinet KulturNyt, og instruktør af dokumentarfilmene "Den hårde sandhed" om Tage Skou Hansens forfatterskab, og "Der er stof i os" om narkomani. Han er forfatter til fire romaner, bl.a. "Når krigen er forbi" (1982) og "Klassen (2006)

Der er meget, der helst ikke skal tales om i syvårige Lones hjem i denne femte besættelsesvinter. Man taler fx ikke om de vildtfremmede unge mænd, der af og til overnatter i gæsteværelset. Der bliver heller ikke sagt noget om, at forholdet mellem Lones far og mor ikke er så godt, som det kunne være, eller hvorfor faderen så tit er hjemmefra i kortere og længere perioder. Men livet skal jo leves, og det gør de så, vel vidende at så længe krigen varer, kan alting ske, og at den dag, krigen er slut, vil alt blive anderledes.

Mette Winge skriver godt, sproget lystrer hende, så det er en fornøjelse at forsvinde ind i bogen. Og hun husker godt, med fotografisk præcision, så besættelsens sidste vinter aftegner sig for læserens indre øje, som var det en film, der flimrede forbi. - Johannes H. Christensen, Det fri Aktuelt

På befrielsesdagen den 5. maj 1945 møder vi tolv personer, der alle har en dramatisk og skæbnesvanger historie at fortælle. De tolv historier er vidt forskellige, men er alligevel filtret ind i hinanden.

”Regnskab”, der er en selvstændig fortsættelse til romanen ”Strømme”, er både en spændingsroman, en slægtssaga og en fortælling om perioden fra 1925 til 1950, hvor det danske samfund forandrede sig voldsomt. Bogen udkom første gang i 2005.

Vagn Predbjørn Jensen (1936-2006) var lærer og forfatter. Han begyndte at skrive i en alder af 19 år, men først i en alder af 44 begyndte han at henvende sig til forlagene med sine tekster. Han debuterede i 1983 med ”Tårnet i Atlantis”.

En vildtvoksende blanding af fiktion, virkelighed, patos og ironi, alvor og spøg udgør Pablo Llambías' dybt originale roman om Det Tyvende Århundrede. Om militære og ideologiske kampe, om sandt og falsk, om vores historiske arv.

Mens dagligdagen går sin gang for beboerne i kvarteret omkring Borger- og Adelgade i København i besættelsesåret 1943, kontrollerer nazisterne enhver borgers gøren og laden i mindste detalje. Det bliver tydeligt at terrorregimet bor i hver en sprække – og at der må trædes varsomt.

Kollektivromanen "Den sovende by" er den tredje i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren Angelo Hjort mulighed for at bevise sin store baggrundsviden, sans for detaljer og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie. Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43. "En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

"Mine radikale krigsdagbøger" er historien om Lars, der er lærling i en lille lokal boghandler i en provinsby under anden verdenskrig. Lars lever som enhver anden ganske almindelig og harmløs borger. Lige indtil han en dag bliver viklet ind i et spind af politiske agendaer, der involverer både modstandsbevægelsen og gestapo, og Lars må pludselig kæmpe for ikke blot at finde sig selv, men også holde fast i sine egne værdier, selvom hans verden bliver mere og mere kaotisk. Den danske forfatter Henning Fonsmark (1926-2006) var både kendt for sit forfatterskab og sit arbejde inden for den danske kultur og litteraturs verden. Han arbejdede blandt andet som redaktør for tidsskriftet Perspektiv i årene 1953-63, men også inden for journalistikkens verden slog Fonsmark sine folder. Han arbejdede blandt andet for Berlingske, hvor han var tilknyttet i otte år fra 1956. Henning Fonsmark skrev flere samfundsdebatterende bøger, hvori han diskuterede alt lige fra demokratiet, etik og uddannelse.

Rosa er en kærlighedshistorie og en stærk, vedkommende skildring af de sidste besættelsesår. Baseret på Williams dagbøger fra gymnasietiden, den aldrende Williams refleksioner samt den unge Rosas breve til søsteren Elsebeth, fortæller forfatterne Lotte og Søren Hammer den tragiske og troværdige historie om, hvad der sker, når en ung, gådefuld og ’fremmed fugl’ flytter til en gymnasieklasse i provinsen - alt imens en kamp om at være 'på den rigtige side' i de sidste besættelsesmåneder udspiller sig.

"Bønder og herrer" er romantrilogien om drengen Minos, som vokser op i den lille by Jalos i Grækenland og senere kommer i gymnasiet i Athen. Trilogien er baggrunden for Theodor Kallifatides’ forfatterskab.
"Bønder og Herrer" er en stor og farverig historie om Grækenland under anden verdenskrig og borgerkrigen samt den efterfølgende grusomme fred.
Dramatiske og komiske begivenheder glider forbi, krig og kærlighed skiftes til at træde i forgrunden. Det er på mange måder et ubarmhjertigt mandssamfund og et fattigt land, der skildres, men også en tilværelse der er gennemsyret af grækernes stærke livsvilje. Med humor, varme og forståelse, beretter Theodor Kallifatides om landsbyens indbyggere, deres lidenskaber og idéer, deres drømme og forhåbninger.
De mange og komplekse modsætninger mellem bønder og herrer, besættere og de besatte skaber spænding i denne realistiske roman.
Theodor Kallifatides har lagt meget af sin egen historie ind i beretningen om Minos og gjort den til romankunst af format, hvor den lille verden rummer den store.

Med romantrilogien "Bønder og herrer" brød Theodor Kallifatides igennem til sin nuværende position som en af Sveriges fineste forfattere. Theodor Kallifatides er en græskfødt svensk forfatter, der kom til Sverige i 1964. Her startede han som avisbud og opvasker samtidig med, at han læste filosofi på universitetet. Kallifatides har skrevet bøger i mere end 30 år, og har mange udgivelser bag sig. rnSom emigrant har han oplevet sammenstødet mellem to kulturers værdinormer og livsopfattelse. Et bærende tema i Kallifatides forfatterskab er derfor emigrantens endeløse følelse af hjemløshed.rnUd over at være prisbelønnet forfatter er Kallifatides i dag en kendt, ivrig og respekteret samfundsdebattør og litteraturkritiker.rnHan debuterede som lyriker i 1969. Gennembruddet kom med den selvbiografiske trebindsroman "Bønder og Herrer", som skildrer 2. Verdenskrig og den efterfølgende tragiske borgerkrig i Grækenland. Handlingen i romanen "Lysternes herre" er henlagt til antikkens Grækenland, og her modstilles mandlig, destruktiv krigslyst og kvindelig kærlighed og klogskab.rnI de produktive år efter årtusindskiftet har han også udgivet tre anmelderroste romaner, der knytter an til krimigenren heriblandt "En simpel forbrydelse" og "Den sjette Passager". rnStørstedelen af Kallifatides bøger er oversat til flere forskellige sprog, og han har vundet mange flotte priser.

Den reglementerede .45 kaliber automatpistol var overladt til menig Mast til vagttjeneste, men i det almindelige kaos efter japanernes angreb på Pearl Harbor lykkes det ham at beholde den. I krigens første dage og uger, da Mast og hans kammerater forflyttes fra Schofieldkasernen til Oahus kyst og derfra igen til et afsides bjergpas, dominerer pistolen begivenhederne. Alle midler tages i brug for at berøve Mast hans våben: penge, trusler, overtalelse, tyveri, vold. Men Mast er besat af pistolen; den bliver for ham og for mændene omkring ham et symbol på sikkerhed, på personlig overlevelse i den massakre, der når som helst kan komme – et symbol for hvis besiddelse intet offer er for stort.

Med samme ægte talent som i "Herfra til evigheden" og i "De rodløse", men med langt større koncentration og tæthed, tegner James Jones i "Pistolen" steder, skikkelser og begivenheder, som han har kendt dem, da han selv som menig soldat oplevede begivenhederne på Hawaii under 2. verdenskrig. James Jones (1921-1977) var en amerikansk forfatter, der er mest kendt for sine romaner om 2. verdenskrig og efterkrigstiden. James Jones var selv soldat i infanteridivisionen under 2. verdenskrig og blev såret i slaget om Guadalcanal. En af hans mest berømte romaner "Den tynde røde linie" er inspireret af hans egne oplevelser ved dette slag. James Jones’ roman "Herfra til evigheden" vandt National Book Award i 1952.

Den purunge vampyr Sonia Bagatova fortæller med rapkæftet galgenhumor om sine oplevelser i hendes foreløbigt kun 600 år lange liv. Om Europas og Sovjetunionens brutale og blodige historie og om de to store verdenskrige. I Sonia Bagatovas optegnelser er omdrejningspunktet menneskets forhold til døden og dets kamp for magt og evigt liv. Siden sin fødsel omkring år 1400 har Sonia med undren iagttaget, hvordan den voldelige menneskeslægt paradoksalt nok konstant ofrer menneskesblod i forsøget på at opnå udødelighed. Bogen er en humoristisk og underholdende roman om historiens alvorligste begivenheder.
Tørk Haxthausen (1924-2012) var en dansk forfatter, debatør og kunstner. Under anden verdenskrig var han en del af modstandsgruppen BOPA og måtte i 1944 flygte til Sverige. Han uddannede sig på en kunstskole i Stockholm, men flyttede efter krigen tilbage til Danmark, hvor han påbegyndte et omfattende arbejdsliv som freelancer. Han skrev for Politiken og Dagbladet Information, lavede radiospil og -montager for Danmarks Radio og udgav en lang række digte, essays, romaner og noveller. I perioden 1959 til 1982 instruerede han 50 kortfilm, som blandt andet foregår i Østafrika, Sovjetunionen, DDR, Bulgarien og Jugoslavien. Haxthausen tilhørte den danske venstrefløj og var medredaktør på de tre venstrefløjsmedier "Salt", "Kritisk Debat" og "Kritik og Kaos" på modkraft.dk.

Birgithe Kosovic modtager i 2019 Politikens Litteraturpris for Den inderste fare, hendes biografiske roman i to bind om Erik Scavenius
Hvor meget af din frihed vil du ofre for freden? Hvor meget af din fred vil du ofre for friheden?
Den inderste fare II fuldender første binds politisk-personlige romanportræt af Erik Scavenius, den frafaldne adelssøn, den hidsige regeringsleder og kvindeglade mand.
Det er 1942. Igennem to og et halvt år har udenrigsminister Erik Scavenius kæmpet for Danmarks selvstændighed under besættelsen, da kongen har påkaldt sig Hitlers vrede. En ny rigsbefuldmægtiget, gestapochef Werner Best, bliver sendt til København: Nu skal landet nazificeres. Scavenius anser nu sin rolle som beskytter af land og folk for udspillet og vil gå af. Men den nye rigsbefuldmægtigede, der ikke kun er en elegant og kultiveret yngre mand, men også er kendt som ’Blodhunden fra Paris’, tvinger ham til som statsminister.
En dans om magten begynder mellem de to mænd. Men hvem er den stærkeste? Hvor går grænsen mellem underkastelse og integritet? Og hvad er det for en slags venskab, der vokser frem mellem dem?
De to mænd holder ikke kun de danske jøders skæbne i deres hænder. Også for hinanden ender de med at spille en livsafgørende rolle.

På bedste fiktive vis iscenesættes her en selvbiografi skrevet af den tyske rigsbefuldmægtigede, Dr. Werner Best, i Danmark under besættelsen. Heri beskriver han samarbejdspolitikken, mens han samtidig ihærdigt forsøger at fralægge sig ethvert ansvar for Holocaust. Vilhelm Topsøe, født 1944, dommerfuldmægtig og forfatter. Han udgav den politiske biografi "Poul Sørensen og dansk politik 1960-70" i 1972 og fik skønlitterær debut året efter med romanen "Dømt". Han var medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti 1986-87 og debuterede i disse år også som dramatiker. Derudover var han kronikredaktør og lederskribent ved Berlingske Tidende i 1987-88, senere blev han også tilknyttet Weekendavisen og B.T.