Søgeresultater: 72

"Men vi mødes her og andre historier" er en række noveller, der skildrer de isnende forbrydelser mod jøderne under 2. verdenskrig, som det blev set og følt af vidnerne, men også af dem, der udførte ugerningerne. Grete Roulund, 1946-2004, forfatter, hvis stil er hårdkogt med en dyster emneverden. Undersøgelser af menneskelig ondskab, ofte med brug af genretræk fra science fiction, og en grum og nådesløs humor blander sig desuden med uhyggen i hendes afdækning af mennesker i ekstreme situationer.

I historien En anden verden beskriver Doerrs fortæller et jødisk børnehjem under anden verdenskrig, hvor en række børn deporteres til koncentrationslejre. Hvem er børnene? Hvor ender de? Og hvordan husker de hinanden?

Flødeskumsfronten var Adolf Hitlers navn for mønsterprotektoratet Danmark. Peter H. Fogtdals bestseller er baseret på en virkelig historie.

Andreas Spiess er en østrigsk soldat, der er udstationeret på den jyske hede under besættelsen, hvor han er en tilsyneladende venlig og humanistisk kommandant i en lille tyskerforlægning. En dag møder han byens eneste jøde, David Huda (forfatterens morfar, der var hovedperson i Drømmeren fra Palæstina). Der opstår et venskab mellem den østrigske løjtnant og den jødiske bonde - en venskab, der kan få alvorlige konsekvenser for dem begge.

Men er Spiess så fin i kanten, som vi tror? I en lang række tilbageblik følger vi østrigeren i Berlin, hvor han skrev propaganda for Det Tredje Rige. Dertil kommer, at han har arbejdet for en af de mest frygtede nazister, Reinhard Heydrich, og været en brik i Gestapos forfølgelser af jøder, katolikker og astrologer - og langsomt ændres billedet af den unge løjtnant.

Flødeskumsfronten veksler mellem Danmark, Det Tredje Rige og Østfronten og er en tankevækkende roman om, hvordan almindelige mennesker kan blive indfanget af ondskab og begå afskylige handlinger - en fortælling om propaganda, opportunisme og kampen for at bevare sin menneskelighed i en hård tid.

Peter H. Fogtdal har skrevet 12 romaner (bl.a. Zarens dværg, Drømmeren fra Palæstina, Flødeskumsfronten og Skorpionens hale), to tv-spil og massevis af satiretekster til radio og tv. Han er uddannet dramatiker og har før arbejdet som skrivelærer, astrolog, radiovært og satiriker. Peter H. Fogtdal vandt i 2005 den frankofone litteraturpris for Le Front Chantilly (Flødeskumsfronten), som ydermere er udkommet i Portugal og fire andre lande. Zarens dværg er solgt til bl.a. USA, Frankrig og Portugal.

"Temaet, som behandles i en suveræn balance mellem historicitet og fiktion, er det uopslidelige spørgsmål om det ondes opkomst. Velskrevet, velunderbygget, vedkommende." Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten, Årets bedste bøger, 2001

"Så gribende og hjerteskærende, at det er lige før man tror, at Fogtdal har været til stede ... Flødeskumsfronten er et grumt læsestykke i, hvordan et diktatur kan erobre folkesjælen indefra og korrumpere moralen." Holger Ruppert, BT Peter H. Fogtdal (f. 1956) er forfatter til en lang række romaner, bl.a. bestsellerne Zarens dværg, Flødeskumsfronten, Drømmeren fra Palæstina og Lystrejsen. Flere af dem er udkommet i udlandet. Han vandt den frankofone litteraturpris i 2006 for Le Front Chantilly (Flødeskumsfronten). Er uddannet dramatiker, har skrevet to tv-spil til DR og har arbejdet som satiriker på P3 samt som skrivelærer på Portland State University i Oregon, hvor han har boet siden 2005.

En iskold februar-morgen 1942 ændres livet for 11-årige jødiske David i Polen. Landsbyens jøder tvangsforflyttes, men det lykkes David at flygte fra gennemgangslejren.

Alene ender han i Warszawas ghetto. Men kan han som barn klare det barske liv for overlevende, som venter?

"Davids bog" tager fat i Europas dystreste kapitel i historien og skildrer Holocaust fra barnets perspektiv.

Stig Dalager (f.1952) er forfatter til over 50 litterære værkerog fik sit internationale gennembrud med Sarajevo-monologen "Jeg tæller timerne" (1993), der er oversat til tolv sprog.

"Stig Dalager har skrevet en gribende aktuel historisk roman med internationalt format og appel. Et prunkløst, uafviseligt monument over vores egen skændsel, dengang og nu."

– Søren Vinterberg/ Politiken

"Huset Jacoby" er den amerikansk-jiddische forfatter Isaac Bashevis Singers fortælling om en polsk-jødisk families brogede liv. Et liv fyldt med kærlighed og had, håb, drømme, sejre og nederlag. Historien foregår i sidste halvdel af 1800-tallets Europa og USA - en tid med hastig industriel vækst og radikal social forandring, der gjorde det muligt for det jødiske samfund til at flytte fra ghettoen til mere fremtrædende lokationer.

"The Manor is an epic of Polish Jewry and of the mystery of human hope . . . a great book." The Boston Globe

"What he has achieved [in The Estate] is a sense of impetuousness, the fury, the bursting energy in the hearts of these Jews. . . . Tragedy is followed by new sorrows; joy by new joys." Newsday

Isaac Bashevis Singer var en polskfødt jødisk-amerikansk forfatter (1903-1991). I 1935 emigrerede han til USA, og hans værker er nok bedst kendt på engelsk, selvom de oprindeligt er skrevet på jiddisch. I centrum af hans forfatterskab er livet i jødiske landsbyer i Central- og Østeuropa før Holocaust, projiceret i en realistisk stil med et strejf af mystik – en stil, der af mange betragtes som både grotesk og obskøn. Rollelisten af karakterer stammer fra jødisk folklore og byder på alt fra synske, troldmænd, tåber, vismænd, ludere og fanatikere til djævle, dæmoner og intellektuelle. I tråd hermed afspejles indholdsmæssige kampe mellem tradition og modernitet, godt og ondt og moral. Hans forfatterskab, som omfatter romaner, noveller, børnehistorier og erindringer, gav Singer Nobelprisen i litteratur i 1978.

Feber ved daggry er en kærlighedsroman baseret på en sand historie. En ung ungarsk mand sendes til Sverige efter krigen. Han har siddet i koncentrationslejr, vejer 29 kilo og har mistet alle sin tænder. Da han bliver undersøgt af en svensk læge, får han at vide, at han har uhelbredelig tuberkulose og ikke skal forvente at leve mere end seks måneder. Ikke desto mindre beslutter han sig for, at han vil finde en kone. Med lidt snilde får han fat i en liste over alle de ungarske piger, som befinder sig i Sverige, og dem sender han enslydende kærlighedsbreve til. Én af pigerne svarer. Historien bygger på forfatterens forældres kærlighedshistorie og brevveksling. Romanen er solgt til 29 lande og er desuden blevet filmatiseret med Pétér Gardos selv som instruktør.

Året er 1864, og Danmark er i knæ. Nederlaget ved Dybbøl har kostet en stor del af riget og sat sig varige, pinagtige spor i den nationale selvbevidsthed. Men landet er også i forandring. Det oplever den unge Rasmus, da han som invalid krigsveteran vender hjem til Helsingør. Og byen er den egentlige hovedperson i Noget fremmed, Lars Kjædegaards store historiske roman om mænd og kvinder, kærlighed og vold, gamle traditioner og hastig udvikling.

Jernbanen kommer til byen. Dermed får den direkte livlinje til hovedstaden København, med alt hvad deraf følger. Mange slags konflikter i og omkring byen spidser til: mellem en gammel feudal godsejerklasse på landet omkring byen og et nyt, i vidt omfang jødisk handelsborgerskab, mellem generationerne – og mellem mændene og deres stadig mere frigjorte kvinder. For kærligheden, erotikken og ægteskabet er heller ikke hvad det har været. Hvad enten det er godsejerfruen, der vælger at forsvinde sporløst fra sin afstumpede mand, kropigen, der beslutter at arbejde sig op i verden, eller den prostituerede, der drømmer om et bedre liv.

I midten af alle spændingerne står Rasmus og hans jødiske ven Benjamin. Det er fra den lille by i provinsen, at deres verden går. Men de ved også begge, at de hver på deres måde og ud fra hver deres baggrund er ved at blive fremmede for den – og omvendt.

""Noget fremmed" føjer sig flot til den øvrige del af Lars Kjædegaards forfatterskab ... Dette er hans første historiske roman, men forhåbentlig ikke den sidste." – Litteratursiden.dk

Marokko, 1941. Frankrig er besat af nazisterne, og den 12-årige jødiske pige Josie er sammen med sin familie flygtet til Casablanca. Livet i den nordafrikanske by er så anderledes, så intens. Solen brænder, farverne, lydene og lugtene er overvældende. Der er en verden til forskel fra den usikkerhed, de er flygtet fra – og Josie elsker det.

70 år senere ankommer Zoe til samme pulserende havneby. Hun har svært ved at falde til og kæmper med sit ægteskab og med rollen som mor. En dag finder hun en dagbog fra 1940’erne under gulvbrædderne i sin datters værelse. Hun begynder at læse og forsvinder ind i den unge pige Josies tanker. Engang var det hende, der stod i en svær situation og kiggede ud ad de samme vinduer, ud over Atlanterhavet og ud på et meget anderledes Casablanca.

Langsomt begynder Zoe at se byen og sit nye hjem gennem Josies øjne. Kan det nye perspektiv være med til at lette hendes tunge hjerte, vende modgang til håb og give hende en frisk start?

Pressen skriver:

Om "Biavlerens løfte":

”En meget fin historie om at holde fast i den, man er”
**** – Femina

”En skøn historisk roman. En meget rørende fortælling om kærlighed, mod og styrke”
– Bogblogger.dk

Om "Sanglærkens hemmelighed":

”Medrivende og underholdende.”
– Lektørudtalelse

"Katedral" fortæller historien om en række skæbner, der blev stødt til grunde i nazismens navn under 2. verdenskrig. Selvom bogen er fiktiv, er den forfærdeligt nær ved sandheden om krigens rædsler, som Hanne Kaufmann som tyskfødt jøde i mange år selv måtte flygte fra. Samtidig beskriver bogen, hvordan mennesker forsøgte at fralægge sig skylden i deres forsøg på at rejse sig efter det fælles mareridt og traume, som forbandt ofre såvel som gerningsmænd, efter nazismen endelig faldt. Hanne Kaufmann (1926-1997) blev født i Tyskland, men måtte i 1933 flygte fra nazisterne til Danmark på grund af sin jødiske afstamning. I 1943 undslap hun igen nazisterne og nåede denne gang til Sverige, hvor hun boede, indtil hun efter krigen kunne vende tilbage til Danmark, hvor hun opnåede statsborgerskab.nnHanne Kaufmann debuterede som forfatter med romanen "Min vilje ske" og nåede at udgive både romaner, noveller og erindringer inden sin død i Horsens i 1997.

I begyndelsen af anden verdenskrig tager den københavnske kvinde Fiona en lille jødisk pige til sig for at tjene lidt ekstra penge. Betalingen ser hun aldrig, men alligevel beslutter hun sig for at beholde pigen Rine hos sig. Men efterhånden som krigen udvikler sig og nettet strammes om de danske jøder, står Fiona pludselig i sit livs dilemma. Skal hun sætte sit eget liv på spil for at hjælpe Rine? Eller skal hun forholde sig passivt og blot håbe på det bedste? Agnes Jelhof Jensen var en dansk-canadisk forfatter med jødisk baggrund. Hun blev født på Frederiksberg, men efter Anden Verdenskrig emigrerede hun og hendes familie til Canada. Agnes Jelhof Jensen har skrevet flere bøger om sine barndomserindringer og om de svære år i Danmark og Canada under og efter krigen. Hun døde i 2007.

"Huset Jacoby" er den amerikansk-jiddische forfatter Isaac Bashevis Singers fortælling om en polsk-jødisk families brogede liv. Et liv fyldt med kærlighed og had, håb, drømme, sejre og nederlag. Historien foregår i sidste halvdel af 1800-tallets Europa og USA - en tid med hastig industriel vækst og radikal social forandring, der gjorde det muligt for det jødiske samfund til at flytte fra ghettoen til mere fremtrædende lokationer.

"The Manor is an epic of Polish Jewry and of the mystery of human hope . . . a great book." The Boston Globe

"What he has achieved [in The Estate] is a sense of impetuousness, the fury, the bursting energy in the hearts of these Jews. . . . Tragedy is followed by new sorrows; joy by new joys." Newsday

Isaac Bashevis Singer var en polskfødt jødisk-amerikansk forfatter (1903-1991). I 1935 emigrerede han til USA, og hans værker er nok bedst kendt på engelsk, selvom de oprindeligt er skrevet på jiddisch. I centrum af hans forfatterskab er livet i jødiske landsbyer i Central- og Østeuropa før Holocaust, projiceret i en realistisk stil med et strejf af mystik – en stil, der af mange betragtes som både grotesk og obskøn. Rollelisten af karakterer stammer fra jødisk folklore og byder på alt fra synske, troldmænd, tåber, vismænd, ludere og fanatikere til djævle, dæmoner og intellektuelle. I tråd hermed afspejles indholdsmæssige kampe mellem tradition og modernitet, godt og ondt og moral. Hans forfatterskab, som omfatter romaner, noveller, børnehistorier og erindringer, gav Singer Nobelprisen i litteratur i 1978.

Bogen giver en smuk og indfølende beskrivelse af et drengevenskab, der splittes af den omsiggribende nazisme, hvis uhyrligheder og infiltration af det tyske samfund fremstår grelt på baggrund af bogens afdæmpede, lyriske tone.

"Uafrysteligt mesterværk … Gængse udtryk som gribende og rystende bliver flade som kagerim over for denne ballade om sjælens adel i et venskab, der splittes som offer for nazismens hærværk." – Tage Taaning, Berlingske