Søgeresultater: 16

Da Jens Peter under første verdenskrig bliver tvunget i tysk militærtjeneste, forfærdes han over krigens rædsler, og under et kort rekreationsophold beslutter han at desertere. For ikke at bringe sin dansksindede familie i Slesvig i fare søger han tilflugt hos slægtninge i Danmark. Her gør man alt for at bringe ham på fode igen, men han kan ikke ryste de grusomme oplevelser af sig, og han bliver aldrig som fætteren Jep og andre medlemmer af sin store slægt fænget af tidens nye politiske bevægelser som arbejderkamp og kommunisme.Efter krigen fortsætter familien i Slesvig den mangeårige kamp for at blive danske igen, og glæden er stor, da genforeningen finder sted i 1920. Det eneste skår i glæden er, at Jeps forældre på grund af deres politiske standpunkt vælger at forblive tyske. Men slægtens stærke sammenhold består på trods af alt, og den dag den voksende nazisme truer sikkerheden syd for grænsen, er hjælpen parat.

Da det sidst i 1863 trækker op til krig mod Preussen om Slesvig og Holsten, er Jens Peter ikke i tvivl: De danske besiddelser skal forsvares for enhver pris. Selv vil han melde sig frivilligt, for de unge soldater må have støtte af erfarne folk, og Jens Peter var med i 1848-50. Men det går ilde. Da krigen bryder ud i 1864, bliver de danske tropper løbet over ende, og Danmark må afstå Holsten og Slesvig. Heller ikke Jens Peter slipper fra de grusomme krigshandlinger med livet i behold. Afståelsen af de to hertugdømmer efterlader dybe ar i lokalbefolkningen, og heller ikke blandt Jens Peters fire børn er der enighed om, hvordan man skal reagere på det nye tilhørsforhold. Sønnerne vælger at flytte til kongeriget, den ældste søster gifter sig med en lokal gårdmandssøn, som kæmper for Slesvigs tilhørsforhold til Danmark, mens den yngste søster forblændes af alt tysk. Samtidig er Danmark på vej ind i en brydningstid. Landbrugssamfundet er ved at udvikle sig til et industrisamfund, indre mission er i hastig fremmarch, og dertil kommer en gryende arbejderbevægelse, kvindekampen - ikke mindst kampen for den kvindelige valgret - og den overordnede politiske indsats for at få indført parlamentarisme og egentligt demokrati. De tre ældste søskende gør deres bedste for at holde sammen på familien. Det bliver en kamp med store udfordringer, for de mange bevægelser griber ind i deres liv på kryds og tværs, ligesom tabet af Slesvig stadig trækker dybe spor helt ind i næste generation.

Storslået spændingsroman om et norsk familiedynasti fyldt med intriger og stærke viljer.

I det 19. århundrede i Kina, da koner og døtre fik snøret deres fødder ind og levede i næsten total isolation, udviklede kvinderne i en fjern Hunan-provins en hemmelig kommunikationskode kaldet nu shu. Unge piger blev tildelt en veninde for livet, en laotong, og blev old sames. De malede ord på vifter, broderede beskeder på lommetørklæder, digtede historier og delte på den måde håb, drømme og oplevelser.

Da Sneblomst sender et digt, skrevet på en silkevifte, til Lily, bliver det Lilys introduktion til nu shu, og deres venskab forsegles. I en alder af kun syv år er de old sames, og i takt med at årene går med sult og oprør, reflekterer de over arrangerede ægteskaber, ensomhed og glæder og sorger ved at være mor. De finder trøst hos hinanden, udvikler et særligt bånd, som gør dem til sjælevenner. Men så opstår der misforståelser, hemmeligheder afsløres og deres livslange venskab og laotong-forbindelsen trues.

Lisa See er opvokset i Chinatown i Los Angeles sammen med sin store kinesiske indvandrerfamilie, og det kinesiske tema går igen i alle hendes bøger. På dansk er tidligere udkommet "Sneblomst og den hemmelige vifte" (2006) og "Pæonpavillonen" (2009).

En smuk og dramatisk fortælling om livslang kærlighed og krigens grusomhed. Baseret på virkelige hændelser under 2. verdenskrig, hvor jugoslaviske krigsfanger blev sendt til Norge for at hjælpe den tyske krigsmaskine.

Danmarks jernalder er en skatkiste af ufortalte dramaer. Nu er fortællingen om en af de mægtige jernalderfyrster blevet levendegjort i Henrik Olsens debutroman ’Fyrstens fald’, som udkommer på Forfatterforlaget Attika. Det er en roman om jernalderens magtforhold, samfundslivet og menneskeskæbner for 1800 år siden. Med spænding, humor og et sprudlende sprog bringer Henrik Olsen os tilbage til 200-tallets Danmark i sin debutroman ’Fyrstens fald’. Livet var barskt, og kampen om magten hård i Danmarks jernalder. Det vidner det rige gravfund af ”Fyrsten fra Ishøj” om – et fund, som har inspireret forfatteren Henrik Olsen til at skrive romanen Fyrstens fald. Det velbevarede skelet, som er udstillet på Kroppedal Museum, viser voldsomme skader, der afslører, at den fornemme fyrste faldt i blodig kamp. Romanen fortæller om drengen Isulf, som vokser op i Hedeland – det som nu er Københavns vestegn. Vi følger hans militære optræning i Romerriget, og hvordan han ad omveje bliver fyrste over hele det nordøstlige Sjælland. I et andet spor følger vi Aslak – en høvdingesøn – som må flygte fra Hedeland sammen med sin mor, da faren bliver myrdet. Aslak falder som ung i kløerne på en flok jyder og må i mange år leve en kummerlig tilværelse som slave på samfundets absolutte bund. Langt senere søger han tilbage til Hedeland, og Aslaks og Isulfs skæbner flettes sammen på slagmarken, hvor de side om side kæmper mod en fælles fjende fra øst. Romanen tager udgangspunkt i virkelige fund fra jernalderens Danmark og kæder dem sammen til en medrivende fortælling, hvor alliancer bliver til brud og venskab avler fjendskab. Den afslører magtsygens hæslige ansigt, hævnens blinde had og kærlighedens betingelsesløse loyalitet.

Under Christian 7.´s udlandsrejse i 1768 udnævnes Struensee til kongens rejselæge. Struensee får en gavnlig indflydelse på kongen og lindrer han begyndende sindssyge. De knytter sig tæt til hinanden. Men Struensee tiltager sig magt, og inspireret af oplysningstiden begynder han at reformere administrationen. Samtidig indleder han et forhold til dronningen Caroline Mathilde. Hun besvangres, og hoffet gør oprør. Struensee arresteres og henrettes den 28.april 1772.Frederik Dane er vendt hjem fra dannelsesrejsen til Italien, hvor man også er optaget af oplysningstidens filosofi. På Daneborg forsøger Frederik at bryde med traditionerne og forny godsets drift. I København møder han Struensee, og deres tanker om fornyelse går hånd i hånd. I følelseslivet er Frederik splittet mellem sine drømme om den varme, italienske skønhed Stella og sin kølige hustru Anna, der ikke føder ham den ønskede arving til Daneborg. Hævner guderne sig? Kun én arving er tilbage - en umyndig pige.

Frederik vokser op på Als i tyskertiden. Frederiks forældre går ikke så meget op i de nationale modsætninger, men ønsker sig tilbage til hertugdømmernes tid, hvor dansk og tysk levede i harmoni.
– Men ellers er det nu nok bedre at støtte det store Tyskland end det lille Danmark, siger Frederiks far, da de i 1920 får chancen for at afgive deres stemme ved valget forud for Genforeningen.
Farbroren, som tager Frederik i bagerlære, stemmer dansk. Frederik ved ikke, hvad han selv mener og er lettet, da han kort efter afstemningen flytter til Fyn og slipper for at skulle tage stilling. På Fyn gifter han sig med Maren. Det bliver til 4 børn og egen bagerforretning. 1930’ernes krise slår imidlertid hårdt og rammer også dem, så måske har Frederiks søskende en pointe, når de taler om Hitler, der lover Tysklands genrejsning og arbejde til alle?
Da 2. Verdenskrig bryder ud, og Frederik får tilbudt arbejde i Tyskland, synes han ikke, han har noget valg, og Maren støtter ham. Der er jo børnene at tage hensyn til. Senere da bomberne falder over Kiel, er valgmulighederne også begrænsede, da han søger ly og varme i en ung kvindes arme.

Linda Lassens dramatiske realisme har de nationale modsætninger og Frederiks mange valg som omdrej¬ningspunkt, men bag de ydre forhold fokuserer Linda Lassen ikke mindst på den svære opgave det er at blive sig selv. Er uddannet lærer og psykolog. Debuterede i 1997. Har i årenes løb udgivet en lang række romaner for børn og unge – og de senere år voksenromaner, bl.a. Håbets år – historisk roman om Gertrud Rask og Hans Egede, 2011, Men sko må jeg ha’– roman om vandrelærerinden Henriette Gubi, 2014 og Forsvar for Martha, 2016.Linda Lassens romaner er alle karakteriseret ved en høj grad af historisk og psykologisk realisme, der bringer dem tæt på en historisk dokumentarisme. Linda Lassen bor med sin mand i Gråsten.

”Fortællekunst af højeste karat.”
- May Schack, Politiken

”Det er læsning, når det er allerbedst, når sproget synger gennem én, når varme og kulde møder dig på huden, når sansninger og billeder og tanker går op i en fornem enhed.”
- Mai Misfeldt, Berlingske Tidende

Romanen er historien om en ung kvinde på sporet af sine rødder fortalt i grænselandet mellem fiktion og fakta.

”Det er en traumatisk historie Julia Butschkow, født 1978, tager op. Men hun gør det suverænt.”
******
- Mai Misfeldt, Berlingske Tidende

”Romanen har dybde i indhold, lethed i sproget og præcision i portrætterne, hvilket lover godt for fortsættelsen af et forfatterskab, der med endnu et formskift, viser en bemærkelsesværdig modning og udvikling.”
- Klaus Rothstein, Weekendavisen

Kristin Lavransdatter bliver født på slægtsgården Jørundsgård i en norsk bygd omkring år 1300. Hun vokser op omgivet af stor kærlighed og bliver en selvstændig kvinde med sine meningers mod. Hendes forældre har valgt nabosønnen Simon Andressøn som hendes ægtemand, men inden giftermålet forelsker Kristin sig i den smukke adelsmand Erlend Nikulaussøn. Erlend er noget ældre end Kristin og har levet sammen med en gift kvinde, og det ser man ikke på med milde øjne i det omgivende samfund. Kristin trodser sine forældre og gifter sig med Erlend. Gennem hele sit liv kæmper hun med en stor skyldfølelse over for både slægten og Gud, men på trods af et stormfuldt ægteskab mister hun aldrig helt sin kærlighed til Erlend.

"Kristin Lavransdatter" er en fortælling om stormende forelskelse, men også om synd og svig og brutale mord. Den udspiller sig i den storslåede norske natur og skildrer en selvstændig kvindes kamp for at vinde en ustabil mands kærlighed og skabe sig det liv, hun ønsker sig.

Gyldendal Nordisk er kendte og glemte klassikere fra den tid, hvor det nordiske selvbillede bliver skabt på diskussioner om køn, klasse, tro og moral. Det er radikale værker, der forandrede verden og som stadig er spillevende. 

OVER 150.000 EKSEMPLARER SOLGT I ENGLAND 1943: Verden er i krig, og indbyggerne i Tyneham bliver bedt om at bringe endnu et utænkeligt offer: De skal forlade deres hjem og overdrage landsbyen til den britiske hær. Men aftenen inden afrejsen sker der en voldsom begivenhed, og tre af indbyggerne forsvinder for evigt. 2018: Melissa håber, at en ferie ved Englands sydkyst kan give et frisk pust i forholdet til kæresten Liam. Men på trods af det idylliske landskab skubber det hende og Liam længere fra hinanden. Mens Liam surfer dagen lang, sidder Melissa tilbage i ferielejligheden.For at slå tiden ihjel besøger Melissa den glemte landsby Tyneham. Den er netop genåbnet som et museum efter have været lukket og utilgængelig i mere end 75 år. Men Tyneham skjuler på en frygtelig hemmelighed, og Melissas søgen efter sandheden kommer til at ændre hendes liv på alle måder. Inspireret af historien om landsbyen Tyneham i Dorset, der i december 1943 blev beslaglagt af den britiske hær.