Søgeresultater: 42

Med jernvilje opfostrede Ingrid Ylva sine sønner i en tid, hvor den stærkes ret var den eneste lov, der gjaldt. At netop en af hendes sønner til slut skulle sejre i magtkampen, var ikke overraskende. Historien kender ham som Birger Jarl, Stockholms grundlægger og det forenede Sveriges skaber. Men fortællingen om Birger rummer meget andet end det.  ARVEN EFTER ARN er en smuk og dramatisk fortælling fra 1200-tallet, hvor plyndringer og ædel kappestrid blander sig med klog tale og kvindelig snarrådighed. Det er også beretningen om mistet kærlighed som en del af magtens høje pris. ARVEN EFTER ARN er en fritstående fortsættelse af Jan Guillous trilogi om tempelridderen Arn Magnusson.

Alexander og Erik kæmper videre i krigen. På vej med forsyninger til hæren gør de holdt på en kro, hvor Alexander bliver kontaktet af en ung kvinde som fortæller, at Agnes er i fare. Straks kaster han og Erik sig på hestene og iler hjemad. Men på vejen bliver de overfaldet og bortført.

Det er Det Sorte Pentagrams broderskab der står bag bortførelsen. De mener, at Alexander besidder en kundskab, som de vil gøre alt for at få ham til at afsløre. Samtidig har broderskabet også kendskab til Edits dagbog, og den vil de også have fat på – og de skyr ingen midler for at få, hvad de vil have...

Bogen er nr. 3 i serien Blodbrødre.

Foregår i det besatte Grækenland under 2. verdenskrig, hvor 4 mænd begiver sig ud på en farefuld færd over grænsen til den jugoslaviske del af Makedonien for at hente en stjålen kirkeklokke.

Sørine Bentsdatter er en rapkæftet og intelligent dværg, der hyres af det danske hof til at springe op af en kage, da Peter den Store besøger Frederik den Fjerde i 1716. Under sit besøg i København bliver den russiske zar så fascineret af den karismatiske kvindelige dværg, at kongen forærer ham Sørine. Sørine føres ufrivilligt på en rejse ind i Ruslands hjerte, hvor hun møder den store kærlighed, mærker djævleuddrivelser på sin egen krop, udstilles i kunstkamre og oplever den bizarre kultur omkring Peter den Store. Zarens dværg er en sanselig og tragikomisk beretning om menneskeværd og et interessant indblik i, hvordan verden også kan anskues - fra dværgens perspektiv.

Peter H. Fogtdals roman er udkommet i USA, Canada, Frankrig og Portugal og har fået en flot modtagelse: Der er et stærkt miks af tragedie og humor i denne fantasifulde roman med en vulgær fortæller, som holder os fanget. Dværgen Sørine betragter historiens vingesus og gennemskuer alt omkring sig. Hun er fuldstændig fortryllende!

Et rigtig underfundigt værk af stor menneskelig værdi skrevet af en mesterlig dansker.
Joanna Scott, amerikansk forfatter, Pulitzer Prize-finalist

Det er vildt befriende at læse denne groteske skildring langt ude fra fiktionens overdrev, og det er mange år siden i dansk litteratur, at en fabulerende nutidsroman balancerer så tæt på den sandsynlige historiske virkelighed.
Sebastian Barry, irsk forfatter, Man Booker-finalist i 2006 og 2008

Det er den første roman på engelsk af Peter H. Fogtdal. Det bør ikke være hans sidste. Manden har talent - især i hans gengivelse af fortællerens bidende, rebelske, misantropiske stemme.
Niels Houkjær, Berlingske Tidende

Signe Gondrup lever et ret almindeligt middelklasseliv, men da tyskerne kommer, forelsker hun sig glødende i officeren Felix Markworth. Signe lader sig skille fra sin mand og følger Felix til Böhmen i 1945 og derfra til Bayern, på flugt fra russerne. Da Felix bliver arresteret af amerikanerne, må Signe overleve på egen hånd.

Romanen om denne utrolige kvindeskæbne er Lars Johannsons debutroman. Den er baseret på en sand historie fra hans egen familie.

I det fjortende århundredes Grønland lever Unn, der som lille mistede sine forældre og blev sat i pleje hos nogle slægtninge. Disses datter, Ingebjørg, er blevet Unns bedste veninde, og vi møder dem som halvvoksne, da de går i skole i et benediktinerkloster ved Siglufloden. Det regelrette og noget ensformige liv på klostret passer fint til Unns temperament, men Ingebjørg kan ikke vente med at komme væk og tilbage til et verdsligt, praktisk liv. Det er en brydningstid, de to piger lever i. Der er modsætninger mellem de oprindelige beboere og de nytilkomne. Der er slægtsfejder, religiøse opgør, dårlige ægteskaber, uægte børn ? og der er flotte, flotte naturbeskrivelser i denne store, frodige og farverige roman.

En fængslende roman og et flot gennemført kunstnerisk projekt ... et mageløst og helt eget fortryllende univers.«
* * * * * * Niels Houkjær, Berlingske Tidende

En bedrift ... Funkler som eventyrenes blafrende nordlys.
Erik Skyum-Nielsen, Information

Dybt betagende ny roman ... Hun har igen begået et mesterværk.
Annelise Vestergaard, Jyllands-Posten

Farverig, underholdende og eventyrlig.
May Schack, Politiken

En historisk roman af de helt store ... Bravo, bravo, Hanne Marie Svendsen. Glæd jer, kære læsere!«
Leon Jaurnow, Kristeligt Dagblad

I det Herrens år 1192 vender Arn Magnusson efter tyve års bodstjeneste i Det Hellige Land tilbage til Västra Götaland. Med sig hjem har han viden og indvandrere, der bliver forudsætningen for en ny tid i Europa, og som bidrager til at skabe det nye kongerige Sverige.  Ved Arns hjemkomst er der fred i Västra Götaland. Men Arn og hans elskede Cecilia risikerer at styrte landet ud i kaos og krig, fordi de er overbevist om, at kærligheden er større end magten. Mod syd intrigerer den danske ærkebiskop Absalon, og stormagten Danmark har udviklet rytteriet til et farligt våben ... RIGET VED VEJENS ENDE er 3. bind i Jan Guillous roman­serie fra korstogstiden.

Lille Sven er en dokumentarisk roman baseret på den sande fortælling om frihedskæmperen Søren Lauritzen, kaldet Lille Sven, der var medlem af BOPA fra 1943 til '45. Forfatteren er gennem Lille Svens familie kommet i besiddelse af en dagbog og andre dokumenter og har ført samtaler med tidligere modstandsfolk, der kendte ham.

Romanens fortæller er rent fiktiv - en livsstilssyg reklamemand, der voksede op i samme rabarberkvarter i Vanløse som Lille Sven. Hvor Lille Sven valgte modstandsvejen, valgte fortælleren - i kraft af sin far - sortbørsen.

I romanens begyndelse får vi en bred og episk beskrivelse af den børnerige og socialt ambitiøse familien Lauritzens liv i førkrigstiden. Faren er tobakshandler, gangbesværet og pater familiaris af den gamle skole. Søren er allerede ved fødslen væsentlig mindre end sine trillingesøstre. Han er en rask dreng, men ikke boglig og må gå hele to klasser om.

Da han får en læreplads, begynder hans unge liv for alvor at få retning. Drevet af drømmen om at lykkes i sin fars øjne og en voksende modstand mod besættelsesmagten træder han ind i BOPA i midten af 1943. Hurtigt bliver han kendt for sin ro og præcision selv i pressede situationer. Som attenårig ligner han stadig en uskyldig tolvårig, og derfor sendes han ofte forud for en aktion ind for at narre fjenden. Som tiden går, vokser drømmen om at lede sin egen aktion. Virkeliggørelsen af denne drøm bliver dog Lille Svens endeligt: Den 16. februar '45, få måneder før freden, bliver han skudt af Gestapo på en benzinstation i Vanløse.

Baggrunden for handlingen i bind 18 er Københavns bombardement i september 1807. Hovedpersonen fra familien Dane er Ludvig, bror til patrioten, Troels, i bind 17, og også søn af mor Karen fra bind 16. Belejringen og bombningen af København var et resultat af et krav fra britisk side om overgivelse af Danmarks flåde til briterne, der frygtede, at kronprins Frederik (konge 1808-1839 som Frederik 6.) ville overgive flåden til franskmændene mod Storbritannien. Bombardementet begyndte den 2.september kl. halv otte om aftenen og varede flere dage, indtil indbyggernes modstandskraft syntes at ebbe ud.

Ludvig Dane, gift med Henriette, er godsejer og samtidig helt igennem en kølig og beregnende finansmand. Fra at have begyndt sin karriere stille og småkedeligt i det københavnske finansmiljø, er han blevet udspekuleret, kold og kynisk. Han kommer i tjenste i Udenrigsministeriet og udøver sin gerning side om side med ministeriets direktør. Ludvig bekymrer sig aldrig om idealer og etik. Alt er et spørgsmål om at få aftaler i hus og profitmaksimering. Traumatiske oplevelser i forbindelse med bombardementet modner Ludvig, og det kriseramte ægteskab med Henriette reetablereres.

I det 19. århundrede i Kina, da koner og døtre fik snøret deres fødder ind og levede i næsten total isolation, udviklede kvinderne i en fjern Hunan-provins en hemmelig kommunikationskode kaldet nu shu. Unge piger blev tildelt en veninde for livet, en laotong, og blev old sames. De malede ord på vifter, broderede beskeder på lommetørklæder, digtede historier og delte på den måde håb, drømme og oplevelser.

Da Sneblomst sender et digt, skrevet på en silkevifte, til Lily, bliver det Lilys introduktion til nu shu, og deres venskab forsegles. I en alder af kun syv år er de old sames, og i takt med at årene går med sult og oprør, reflekterer de over arrangerede ægteskaber, ensomhed og glæder og sorger ved at være mor. De finder trøst hos hinanden, udvikler et særligt bånd, som gør dem til sjælevenner. Men så opstår der misforståelser, hemmeligheder afsløres og deres livslange venskab og laotong-forbindelsen trues.

Lisa See er opvokset i Chinatown i Los Angeles sammen med sin store kinesiske indvandrerfamilie, og det kinesiske tema går igen i alle hendes bøger. På dansk er tidligere udkommet "Sneblomst og den hemmelige vifte" (2006) og "Pæonpavillonen" (2009).

Mens Alexander og Beata er ude for at skaffe Alexanders ring tilbage, gemmer Agnes og tvillingerne sig i den faldefærdige hytte på Kullagårds jorder. Agnes er ude af sig selv af fryg for, hvordan de skal overleve alt det, Nataniel Torn tvinger dem til at gennemleve, og det er kun et spørgsmål om tid, før nogen opdager dem.

Samtidig sker der mystiske ting i skovene omkring Kullagård og Norrgården, og igen bliver Agnes mindet om de ord, tiggeren sagde til hende: "Hun er mørkets skøge og mor til døden. Hun er livets jomfru og føder duens forkæmper. Ve dig, ve dig, måtte du dø for den plage, du skal udsætte verden for!" Vil det nu endelig lykkes hende at finde ud af, hvad forbandelsen betyder?

Bogen er nr. 8 i serien Blodbrødre.

I sin mors efterladte ting finder sønnen en dagbog, som fortæller om morens ungdom og liv i det gamle Østpreussen og familiens flugt fra den fremrykkende Røde Hær i anden verdenskrigs sidste måneder. Dagbogens voldsomme indhold bliver det første skridt i sønnens afdækning af morens liv i Danmark, hvor hun forsøgte at komme overens med sin fortid. Efterhånden dukker et helt nyt billede op af den ellers så idealistiske og bestemmende mor, som sønnen selv flygtede fra. Stemte s’er handler om forholdet mellem mor og søn og om at være flygtning i Danmark.