Søgeresultater: 5

I jødisk tradition hedder det, at mennesket dør to gange. En gang, når hjertet holder op med at slå og hjernens synapser ikke længere sender indtryk gennem nervebanerne, og så igen, når den dødes navn siges, tænkes eller læses for sidste gang. Først da er den døde forsvundet, slettet fra det jordiske liv.
Da Simon Stranger finder ud af at hans jødiske kones familie en tid boede i et hus som tidligere havde tilhørt en af Norges mest frygtede nazibødler, Henry Rinnan, beslutter han sig for at gå på jagt i historien for at genfortælle både de døde og de levendes liv, så eftertiden kan blive ved med at sige deres navne. Det bliver til en medrivende fortælling om Komissar-familien, om den berygtede Rinnan-bande, om ydmygelse og overlevelse, sammenhold og slægt og de fortællinger, vi giver videre til kommende generationer.
"Leksikon om lys og mørke" blev Simon Strangers store gennembrud. Romanen er solgt til udgivelse over hele verden og til filmatisering, og sikrede ham blandt andet den norske boghandlerpris.
"Intens, med et stærkt drive, samtidig med at sproget er næsten svævende let. Helstøbt" - VG
"Fuldtræffer om smerte og tilgivelse" - Dagbladet

1930’ernes København. Hannah vokser op som den yngste af fem børn i den jødiske emigrantfamilie Koppelman. Hun drømmer om at blive musiker ligesom sine brødre, og da hun bliver optaget på konservatoriet og forelsker sig i den unge idealist Aksel, er friheden og lykken inden for rækkevidde.

Men i det jødiske miljø betyder slægten og traditionerne alt, og til den viljestærke mor Bruches sorg forkaster Hannahs brødre de kvinder, ægteskabsmægleren finder til dem. En efter en gifter de sig med danske kvinder, og mor Bruche og far Yitzhak bliver forvist til de bagerste rækker i synagogen. Nu er det kun Hannah, der kan redde familiens ære. Skal hun ofre sig og opgive musikken og den mand, hun elsker?

ANNAS SANG er en dramatisk og medrivende fortælling om pligtens pris, ensomhed og krig, men også om ukueligt livsmod og altovervindende kærlighed.

Bogen, der er Benjamin Koppels første roman, er inspireret af sande historier.

Danielle Steel har skrevet en stærk roman om at bygge sit liv op fra grunden og kæmpe inderligt for at være herre over sin egen skæbne.

Jakob og Emmanuelle er begge overlevende fra koncentrationslejre, og efter at være blevet reddet af amerikanske tropper, lykkes det dem at starte et nyt liv i New York. For ikke at blive adskilt lader de deres venskab udvikle sig til kærlighed og ægteskab, og de sætter sig for at arbejde sig op fra dårligt betalte jobs og Lower East Side.

Mange år senere har Jakob opbygget stor rigdom, og han kan give sin søn, Max, det liv, som han ikke selv havde. Selvom Max gerne vil følge i sin fars fodspor og skabe sin egen succes, bliver han sat på prøve igen og igen. Men for at være et forbillede for sine egne børn, må Max holde ud og kæmpe til det sidste.

FORLADTHEDEN er en slægtsroman, som bygger på forfatterens egen familiehistorie og følger tre kvinder tre forskellige steder.

Onsdag den 14. oktober 1942 bliver en dreng født i Budapest. Han vokser op i en verden bestående af sin bedstemors søndagsmiddage, sin mors munterhed og sin fars sære kropsduft og forunderlige forklaringer af verdens fænomener. Men han vokser også op i en verden i voldsom forandring og i en by, som er flænset og knust, hærget af to verdenskrige. Omkring de varme barndomsminder er der skamskudte træer, islagte bombekratere, sprængte broer og sammenstyrtede huse.

I dette erindringsværk bruger Péter Nádas sin egen og sin jødiske families historie som afsæt til at fortælle om Ungarn og Europa op igennem det 19. århundrede og frem til den Ungarske Opstand i 1956. Dufte, lyde, følelser, alle sanseindtryk og detaljer samles op, analyseres og væves sammen med de større kollektive erfaringer og de historiske begivenheder, der formede den tid, Nádas voksede ud af.

"Lysende fragmenter" er en undersøgelse af, hvordan individer formes, når ethvert personligt minde er uløseligt sammenflettet med verdens gang.

”Et hovedværk, ikke kun i erindringslitteratur, men i litteratur generelt.” Der Standard