Søgeresultater: 42

Roman, der følger to unge og deres skæbne alt imens den sociale og politiske uro bliver værre og værre i takt med at forholdene ved grænsen mellem Tyskland og Danmark forværres.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var en dansk forfatter, der havde sin forfatterdebut i 1939. Linnemann var sydslesviger, og han var særligt kendt for sin samfundskritik, som han ofte havde som centrum for sine værker. Det var særligt tilfældet for hans senere romaner.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag.

Da Charlottes far dør, tager hun efter 20 års frivillig eksil tilbage til huset på Bornholms klippekyst, for at få styr på tingene. Men dybt begravede hemmeligheder kradser sig op til overfladen, og pludselig befinder hun sig i sit livs kamp for overlevelse.

Madalina er 17 år, da hun i 1942 forlader det krigshærgede Tyskland sammen med sin danske mand, Jens. Jens har malet et billede for hende af et Danmark, hvor der er masser af mad, glade søde mennesker, ingen nazister, tvang eller undertrykkelse. Men da den unge pige kommer til Danmark, hvor hun skal tage sig af Jens’ treårige søn, møder hun et land, hvor der ikke er megen hjælp at hente for en ung tysk pige, der ikke kan et ord dansk. Hun må selv finde ud af, hvordan man klarer sig i det nye samfund, der viser sig at være langt fra det paradis, Jens har beskrevet.

Nyhederne om tæppebombningerne af hjembyen Stettin, hvor hele hendes familie endnu befinder sig, rammer hende hårdt, og i takt med at krigen går sin gang og efterhånden lakker mod enden, bliver Madalina mere og mere splittet mellem sin tyske familie og sin danske.

"Overbevisende roman af Britta Helbek. Kursen må ligeledes være sat mod en ny roman. Og den skal være velkommen. Helbek skriver med autentisk virkende og atmosfæreladet realisme. Historien, der fortælles, er nærværende og befolket af personer, der har umiddelbarhedens liv i sig." – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad Britta Elisabeth Helbek (f. 1950) er en dansk forfatter og socialrådgiver. Hun er født i Norge, men opvokset i Silkeborg. Britta Elisabeth Helbek debuterede som forfatter i 2010 med romanen "Billedskabt" og har siden udgivet flere bøger.

I sin mors efterladte ting finder sønnen en dagbog, som fortæller om morens ungdom og liv i det gamle Østpreussen og familiens flugt fra den fremrykkende Røde Hær i anden verdenskrigs sidste måneder. Dagbogens voldsomme indhold bliver det første skridt i sønnens afdækning af morens liv i Danmark, hvor hun forsøgte at komme overens med sin fortid. Efterhånden dukker et helt nyt billede op af den ellers så idealistiske og bestemmende mor, som sønnen selv flygtede fra. Stemte s’er handler om forholdet mellem mor og søn og om at være flygtning i Danmark.

1940: Da Elisa, datter af en glødende nazist, melder sig til tysk Røde Kors, føler hun sig både stolt og forventningsfuld. På trods af krigens rædsler er realiteterne ikke gået op for den unge Elisa, og hun ser sin udstationering i Frankrig som et romantisk eventyr. Elisa hvirvles dybere og dybere ind i Det Tredje Riges ariske højborg, men da hun redder en nedstyrtet pilot fra de allieredes styrker, ændrer hendes liv sig for altid. Hun begynder at tvivle på den nazistiske ideologi, og langsomt vokser en ulmende modstand mod Hitler og hans handlinger frem. Midt i krigens kaos udvikler kærligheden mellem Elisa og piloten sig, og snart er hun viklet ind i en spirende modstandsbevægelse. Men hvad sker der, når grænsen mellem venskab og fjendskab sløres? Hvordan kommer man ud af ingenmandsland, når man ikke hører til nogen steder? Og kan man overhovedet stole på nogen, når Europa står i flammer, og døden altid lurer i kulissen?

Da Ruth vågner og spørger efter sit barn, får hun at vide, at det var dødfødt. Forslået og fortumlet forlader hun hospitalet for at gøre en ende på sit liv. Det er natten til 5. maj 1945. Kun få dage efter befinder hun sig i et sønderbombet Berlin. Her må hun skjule sin sande identitet overfor Uwe, samtidig med, at han skaffer hende en ny, som Thea Nielsen Althaus. Hans kone. Hjemme i Sundby på Amager gør familien alt, hvad de kan for at glemme Ruth. Tyskertøsen. Feltmadrassen. Stikkeren. Men var hun det? "Tavshedens Børn" er en roman om tavshed og skam i familien og de valg, kvinder må gøre, når mænd går i krig.

Flødeskumsfronten var Adolf Hitlers navn for mønsterprotektoratet Danmark. Peter H. Fogtdals bestseller er baseret på en virkelig historie.

Andreas Spiess er en østrigsk soldat, der er udstationeret på den jyske hede under besættelsen, hvor han er en tilsyneladende venlig og humanistisk kommandant i en lille tyskerforlægning. En dag møder han byens eneste jøde, David Huda (forfatterens morfar, der var hovedperson i Drømmeren fra Palæstina). Der opstår et venskab mellem den østrigske løjtnant og den jødiske bonde - en venskab, der kan få alvorlige konsekvenser for dem begge.

Men er Spiess så fin i kanten, som vi tror? I en lang række tilbageblik følger vi østrigeren i Berlin, hvor han skrev propaganda for Det Tredje Rige. Dertil kommer, at han har arbejdet for en af de mest frygtede nazister, Reinhard Heydrich, og været en brik i Gestapos forfølgelser af jøder, katolikker og astrologer - og langsomt ændres billedet af den unge løjtnant.

Flødeskumsfronten veksler mellem Danmark, Det Tredje Rige og Østfronten og er en tankevækkende roman om, hvordan almindelige mennesker kan blive indfanget af ondskab og begå afskylige handlinger - en fortælling om propaganda, opportunisme og kampen for at bevare sin menneskelighed i en hård tid.

Peter H. Fogtdal har skrevet 12 romaner (bl.a. Zarens dværg, Drømmeren fra Palæstina, Flødeskumsfronten og Skorpionens hale), to tv-spil og massevis af satiretekster til radio og tv. Han er uddannet dramatiker og har før arbejdet som skrivelærer, astrolog, radiovært og satiriker. Peter H. Fogtdal vandt i 2005 den frankofone litteraturpris for Le Front Chantilly (Flødeskumsfronten), som ydermere er udkommet i Portugal og fire andre lande. Zarens dværg er solgt til bl.a. USA, Frankrig og Portugal.

"Temaet, som behandles i en suveræn balance mellem historicitet og fiktion, er det uopslidelige spørgsmål om det ondes opkomst. Velskrevet, velunderbygget, vedkommende." Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten, Årets bedste bøger, 2001

"Så gribende og hjerteskærende, at det er lige før man tror, at Fogtdal har været til stede ... Flødeskumsfronten er et grumt læsestykke i, hvordan et diktatur kan erobre folkesjælen indefra og korrumpere moralen." Holger Ruppert, BT Peter H. Fogtdal (f. 1956) er forfatter til en lang række romaner, bl.a. bestsellerne Zarens dværg, Flødeskumsfronten, Drømmeren fra Palæstina og Lystrejsen. Flere af dem er udkommet i udlandet. Han vandt den frankofone litteraturpris i 2006 for Le Front Chantilly (Flødeskumsfronten). Er uddannet dramatiker, har skrevet to tv-spil til DR og har arbejdet som satiriker på P3 samt som skrivelærer på Portland State University i Oregon, hvor han har boet siden 2005.

Carl Theodor Thode er 19 år gammel, da han i juli måned 1915 bliver indkaldt til den kejserlige tyske hær. I de følgende tre et halvt år frem til krigens afslutning bliver han kastet fra den ene blodige træfning til den næste og overlever på nærmest mirakuløs vis de drabelige slag på Østfronten og Vestfronten; fra Sommes støvede skyttegravshelvede til mareridtsagtige kampe i Karpaternes skove, fluebefængte feltlazaretter og de iskolde stillinger langs den tilfrosne Dyna-flod. I krigen møder den unge Theodor skæbnen, kærligheden og den tragedie, der kommer til at følge ham resten af livet.

Romanen er baseret på de efterladte erindringer fra Carl Theodor Thode, der var lillebror til forfatterens oldefar. Jakob Brodersen (f. 1976) er uddannet journalist fra DJH i Aarhus og Danmarks Radio i Aavenraa. Han arbejder freelance for en lang række virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder og beskæftiger sig især med forskning, udviklingsarbejde og bæredygtige energiløsninger. Han debutterede som skønlitterær forfatter i 2015 med den religiøse og politiske satire "Jeg gjorde danerne frie", der foregår i et Danmark, der i nutiden er forblevet asa-tro, da det ikke blev kristnet under Harald Blaatand.

Februar 1948. Signe ankommer til Danmark efter tre år i Tyskland. Med sig har hun sin halvandetårige datter, som er resultat af en voldtægt. I den dramatiske efterkrigstid i Tyskland har hun mistet forbindelsen med sit livs store kærlighed. Får hun ham nogen sinde at se igen? Hvad skal hun stille op med sine modstridende følelser over for barnet? Og hvordan vil hun blive modtaget i Danmark?

SIGNES HJEMKOMST er en selvstændig fortsættelse af romanen SIGNE fra 2006 og er som den baseret på den sande historie om Signe Gondrup, der under krigen forelskede sig i den tyske officer Felix Markworth og fulgte efter ham til Böhmen, da han blev udnævnt til at lede en våbenfabrik der. Kort efter måtte de sammen med hans tre små børn flygte fra Den Røde Hær tilbage til det sønderbombede Tyskland, hvor amerikanerne ventede.

Den fantastiske historie om kærlighed og overlevelse føres nu videre.

Simon er eneste familiemedlem, der formår at undslippe de tyske nazister. I et handlingsmættet forløb beskrives hans flugt op gennem Tyskland og videre til Danmark, efterladende fodspor af skyld og skam. Trods succes, karriere og elskerinder indhentes Simon af et mentalt og fysisk sammenbrud, da hans chokerende hemmelighed afsløres. Han mister alt. Pigen på balkonen er fiktion. Men bygger på bagtæppet af virkelige begivenheder. Hovedpersonen er blandt de sidste øjenvidner til nazisternes jødeforfølgelser og troen på et fristed i Israel, der lever i konstant krigstilstand, afbrudt af spredte perioder med fred. Landet, som skabtes af verdens dårlige samvittighed. Følg Simon i krig og kærlighed: fra ung pioner til ældre millionær i Israel. Og som harmonisk oldefar i Danmark. I en lang rejse mellem svig og tilgivelse, mellem storhed og fald og mellem tragedie og lykke. Manden med det forpligtende mellemnavn ”Immerglück”!

I 1882 blev en af Danmarks store kvindeskikkelser, Maren Sørensen, født i Ål, Vestjylland. Hun var på mange måder forud for sin tid og kunne smykke sig med titler som sygeplejerske, frihedskæmper, frimenighedspræst og kvindesagsforkæmper. I 1952 blev hun belønnet med ridderkorset for sin enestående indsats i grænselandet.

Frederik vokser op på Als i tyskertiden. Frederiks forældre går ikke så meget op i de nationale modsætninger, men ønsker sig tilbage til hertugdømmernes tid, hvor dansk og tysk levede i harmoni.
– Men ellers er det nu nok bedre at støtte det store Tyskland end det lille Danmark, siger Frederiks far, da de i 1920 får chancen for at afgive deres stemme ved valget forud for Genforeningen.
Farbroren, som tager Frederik i bagerlære, stemmer dansk. Frederik ved ikke, hvad han selv mener og er lettet, da han kort efter afstemningen flytter til Fyn og slipper for at skulle tage stilling. På Fyn gifter han sig med Maren. Det bliver til 4 børn og egen bagerforretning. 1930’ernes krise slår imidlertid hårdt og rammer også dem, så måske har Frederiks søskende en pointe, når de taler om Hitler, der lover Tysklands genrejsning og arbejde til alle?
Da 2. Verdenskrig bryder ud, og Frederik får tilbudt arbejde i Tyskland, synes han ikke, han har noget valg, og Maren støtter ham. Der er jo børnene at tage hensyn til. Senere da bomberne falder over Kiel, er valgmulighederne også begrænsede, da han søger ly og varme i en ung kvindes arme.

Linda Lassens dramatiske realisme har de nationale modsætninger og Frederiks mange valg som omdrej¬ningspunkt, men bag de ydre forhold fokuserer Linda Lassen ikke mindst på den svære opgave det er at blive sig selv. Er uddannet lærer og psykolog. Debuterede i 1997. Har i årenes løb udgivet en lang række romaner for børn og unge – og de senere år voksenromaner, bl.a. Håbets år – historisk roman om Gertrud Rask og Hans Egede, 2011, Men sko må jeg ha’– roman om vandrelærerinden Henriette Gubi, 2014 og Forsvar for Martha, 2016.Linda Lassens romaner er alle karakteriseret ved en høj grad af historisk og psykologisk realisme, der bringer dem tæt på en historisk dokumentarisme. Linda Lassen bor med sin mand i Gråsten.