Søgeresultater: 4

København, forår, 1945. Den danske modstandsbevægelse er i knæ. En række af de ledende danske frihedskæmpere sidder fanget i Gestapos hovedkvarter i Shellhuset i København, hvor de dagligt udsættes for tortur. Med mindre englænderne løber den enorme risiko, det er at bombe midt i en venligtsindet storby, risikerer hele den danske frihedsbevægelse at bryde sammen. Nazisterne frygter, at Royal Air Force vil angribe, og har derfor placeret fangerne som menneskelige skjold øverst oppe på 6. sal – og dermed gjort angrebet næsten umuligt.
Den unge københavner Asta vil helst holde sig på afstand af krigen, leve sit liv med job, familie og veninder, og drømme om den store kærlighed. Men krigen presser sig på. Og en voksende følelse af skyld.
Modstandsmanden Harald har for længst valgt side. Harald er ikke nogen helt, men efter tyskerne skød hans bror, har krigen besat hans sind.
Langt væk – på den engelske østkyst – bliver den unge Royal Air Force-pilot Edward sendt på en mission, der er så kompliceret og risikabel, at den bliver betegnet som en af de vanskeligste under hele Anden Verdenskrig: bombningen af Shellhuset i København.
Og midt på Frederiksberg – på den traditionsrige franske skole – insisterer lærerinden Benedikte på, at krigens vanvid ikke skal fylde noget i skolens hverdag. Her hersker orden, bøn og disciplin – her er man endnu lykkeligt uvidende om, at skolen snart vil blive centrum for en af de største tragedier i nyere dansk historie.
Det er den 21. marts 1945. Krigen er slut om få uger. 26 modstandsfolk sidder fanget i Shellhuset. Over 500 mennesker er samlet på Den franske skole, heriblandt 34 katolske nonner, otte civile lærerinder og 482 børn. Og 1200 kilometer væk letter 51 engelske fly med kurs mod København – forude venter en af danmarkshistories mest afgørende dage.
Romanen bygger på en lang række interviews med mennesker, der havde de voldsomme begivenheder i foråret 1945 helt inde på kroppen – men er en fri gendigtning af katastrofen.

High-end historisk spionthriller om V2-raketten. Mod slutningen af 2. Verdenskrig retter Tyskland et nyt og uhyre farligt våben mod de allierede. En raket hurtigere end lyden - med en dødelig sprængladning i spidsen. Hvordan fik de allierede nys om planerne, før det var for sent? I centrum er Henry Storm, en ung norsk sejlsportsmand med tyskvenlig baggrund. Op til krigen drages han mod nationalsocialismen og kampen mod bolsjevikkerne og lader sig hverve til SS og Østfronten, men rædslerne på slagmarken får ham til at se nazismen, som den virkelig er. Men han har opsnappet værdifulde oplysninger om det nye våben og øjner chancen for at tjene modstandsbevægelsen. I Berlin er SS-officeren Werner Sorge på jagt efter en tysk spion, der lækker oplysninger om raketprogrammet til de allierede. Sorge mener, at Storm kan føre ham til agenten, og lægger en ulvefælde ud: en smuk polsk dobbeltagent. Scenen skifter mellem London, det besatte Oslo, Berlin og Peenemünde på østersøkysten, hvor raketten bliver udviklet. Lykkes Henry Storm med sine planer, kan han ændre krigens gang.

De to næste bind er Hurtigrute-manuskripterne og De tre store – den ukendte historie om tyskernes forsøg på at dræbe Churchill, Roosevelt og Stalin under Teheran-konferencen i 1943.

Vi har de døde med os' handler om de sidste halvandet år af besættelsen. Forfatteren og historikeren Paul Smith lader de små historier træde frem, komiske og underfundige. De små og større fortællinger væves sammen og en af de vigtigste epoker i Danmarkshistorien bliver fortalt på en ny og vedkommende måde. Et eksempel: den unge Viggo Kampmann fulgte tit med statsministeren, den 62-årige Vilhelm Buhl, hjem fra Finansministeriet, når de skulle med linje 5 til Amager. De var blevet venner og ifølge Kampmann var der opstået en slags far-søn-forhold. På bagperronen med maskinstøj og rystelser kunne de tale frit om det meste uden at vække opmærksomhed. På Amagerbrogade stod Buhl af, mens Kampmann fortsatte 4-5 stoppesteder til villaen på Luganovej som også var mødested for Frit Danmark og i resten af krigen blev der med Wilhelm Buhls viden trukket store beløb fra Finansministeriets kasse, som finansierede modstandsbevægelsens arbejde. Sådanne velfortalte historier fra dagbøgernes inderste mørke er typiske for Smiths tre bøger, der tilsammen tegner et forrygende og uundværligt billede af det danske liv og en danske måde under det som historikerne kalder de fem forbandede år.

Januar 1945. Millioner af tyskere er på vej mod vest på flugt fra den russiske hær. Erika er en 18-årig pige, der sammen med sine forældre er på flugt fra Königsberg. Efter en måned ankommer Erika til Danmark. På vejen har hun og moderen måttet sige farvel til faderen og broderen, der er blevet taget til den afsluttende folkestorm. Udmattede ankommer de til Sønderborg en eftermiddag i februar. Her bliver de indkvarterede på en af byens skoler. Cirka 250.000 mennesker svarende til en stor del af befolkningen i Sønderjylland, og alle fra den tyske besættelsesmagt er flygtninge som Erika og hendes mor. Myndighederne står med et gigantisk problem og anmoder det tyske mindretal om at åbne deres døre for flygtningene. Erika og hendes mor bliver tilbudt husly hos værnemager Verner Ernst, der med sine nazistiske sympatier står stærkt i det tyske mindretal og i øvrigt arbejder for den tyske sag. Under opholdet i Sønderborg forelsker Erika sig i hjemmetyskeren Karl, men i sommeren 1945 bliver de tyske flygtninge interneret i Oksbøl i Vestjylland. Efter få måneder vokser lejren og det samme gør afstanden mellem Erika og Karl. Kan Erika og Karls kærlighed holde? Tilsyneladende ikke, men måske dog alligevel. Karsten Skov er en forrygende, folkelig fortæller, der endnu en gang beviser sit værd efter succesromanerne 'Enkeland' og 'Knacker', der i 2018 blev filmatiseret af Kasper Torsting under titlen 'I krig og kærlighed'. 'Under samme måne' er baseret på virkelige begivenheder fortalt til Karsten Skov af Karl selv. Erika er død, men Karl lever endnu