Søgeresultater: 5

Jens Jørgen Hansen er tilbage med en ny drengebog om Marcus og hans centurie. Denne gang er de ude på dybt vand – bogstaveligt talt. De er nemlig endt som slaver på en romersk galej på grund af en hævngerrig overordnet. Det er ikke en straf, man forventes at komme levende fra, og alverdens kamptræning hjælper ikke en, når man sidder lænket til en åre. Som sædvanlig leverer Jens Jørgen Hansen sin fortælling i et direkte og medrivende sprog, der appellerer til de yngre læsere. Plottet er overskueligt og historisk funderet, og fortællingen giver et godt, men aldrig brutalt indblik i, hvordan det var at gøre (ufrivillig) tjeneste på søen for over 2.000 år siden. Men fortællingen slipper samtidig aldrig af syne, hvad dens ypperste opgave er: at underholde sine læsere med sympatiske helte, tilsyneladende overkommelige udfordringer og nederdrægtige skurke, der først for sent indser, at man ikke ustraffet lægger sig ud med Marcus’ legionærer.

For at skabe ro til at løse de politiske forviklinger omkring Marcus’ person og hans deltagelse i de voldsomme kampe i Africa, sender Sixtus og Legatus Legionis ham af sted mod nord på en fredelig handelsmission, som skal vare den sidste tid, som han endnu er bundet til militærtjeneste. Her genforenes Marcus og Maria efter 20 års adskillelse, men meget er ændret mellem dem. Handelsmissionen – som er iscenesat af griske romerske senatorer for egen vindings skyld – bliver dog alt andet end fredelig, da landet er i borgerkrig: På den ene side Ulf, Bjørn og de spredte småstammer, som ikke ønsker at indordne sig under det brutale styre; på den anden side den onde Gizur, røveren Bart og deres styrker. En sidste umulig kamp venter – og sydpå pønser Claccus på hævn, blodig hævn.

Marcus får kommandoen over en større gruppe legionærer, der skal patruljere i den vestlige del af Britannia i nærheden af en hensygnende by og en forladt mine. Fra starten virker opgaven som fredelig, men minen er ikke helt så forladt, som det lader til ved første blik. Nogen bryder stadig malm og sælger det videre til en lokal høvdingesøn, der ved hjælp af slavearbejdere forarbejder malmen og udvinder sølv. På fastlandet forsøger Kokken og Optio at ernære sig som frivillige legionærer, men tiden er ikke med dem. Også Stump løber ind i yderligere vanskeligheder på grund af sit forbrug af mikstur. Troldmanden, som tidligere har hjulpet Marcus, sætter sig op mod høvdingesønnens brug af slaver med Marcus' hjælp, og legionærerne overtager selv forretningen. Men langt ude mod vest lurer Iarlugh og hans irske røvere på slaver og sølv. De sætter kursen mod Britannia.

Marcus’ galej strander på Afrikas kyst, og legionærerne kæmper sig desperat frem gennem ørkenen mod romerske områder, der stadig kontrolleres af Sixtus og kejseren. De forfølges af slavejægeren Drusus, som aldrig har fejlet en opgave. Kokken dræbes under en gladiatorkamp, og Stump og Optio flygter. De har held til at slutte sig til Marcus’ gruppe, der er nået frem til de romerske linjer. Glæden er dog kort; dels får de en blandet velkomst på grund af politiske forviklinger, dels står de over for overvældende styrker, ledet af Marcus’ gamle dødsfjender Claccus og Claudius, som er ved at gøre sig klar til den afgørende kamp om de vidtstrakte områder. Og ude i ørkenen lurer Drusus, der altid opfylder sin kontrakt, på sit bytte: dem!

Marcus og hans mænd er blevet gemt af vejen i en lille, afsondret kystby i Spanien. Her slår de sig på saltsydning og handel. Stump er flygtet sydpå og har fundet sig et hjem i bjergene, men indhentes af sin fortid og tvinges til at tage arbejde for Galan, som driver en gladiatorskole. I nord hos Maria og Ulf bliver der lagt op til ufred; røverkongen Bart, der i sin tid bortførte Maria, er gået i tjeneste hos den onde kong Gizur, der ønsker at underlægge sig landet. En årelang ventetid for Marcus og legionærerne afbrydes brat, da Plinius, en magtsyg senator, beslutter sig for at erobre sølvminerne i det nordlige Spanien og udråbe sig selv som kejser. Sixtus og Legatus Legionis sender Marcus og hans tyve mænd i kamp mod Plinius’ legion for at vinde tid til at redde minerne. Men kan 20 mand overhovedet bremse over 5.000 legionærer på vej i krig?