Søgeresultater: 16

Falketårnet er Erik Fosnes Hansens debutroman – en fabel om kærlighed, overtro og magtbegær i 1200-tallets Tyskland.

Mens hans far er på korstog, er den unge riddersøn Wolfgang alene på Falkenborg, der jævnligt opsøges af fremmede fyrster, sorte-kunstnere, rejsende munke og stjernetydere. Helst opholder Wolfgang sig i borgens tårn med sine fire jagtfalke, som han er i lykkelig, lydløs samtale med. Kun de har Wolfgangs fortrolighed. Indtil han møder bøddeldatteren Suzanne, der – uden at ville det – kommer til at ændre hans skæbne.

Med et broget galleri af personer, der mest jagter egen lykke, er Falketårnet både ram middelalder og sart følsomhed vævet sammen i et billedmættet drama.

Iwan foragter sin mor. Hun er diktatorisk og har desuden hevet den ene elsker med hjem efter den anden gennem hele hans barndom. Iwan overlever sin barndom og udvikler sig til at blive en trodsig ung mand, som nægter at lade sig undertrykke. Men denne trods kommer til at koste ham dyrt, da han først ender i fængsel og dernæst som fredløs. Iwan giver dog ikke så let op og sammen med sin trofaste ven Petrus begiver han ud på en spændende rejse i retfærdighedens og kærlighedens navn.

Karen Aabye (1904-1982) var en dansk forfatter og journalist. Karen Aaby debuterede i 1939 med romanen "Der er langt til Paris". Sidenhen udgav hun en lang række bøger, hvoraf Martine-serien (1950-54) er en af de mest kendte.

Karen Aaby var en torn i øjet på den tyske værnemagt under 2. verdenskrig, og Gestapo endte med at sprænge hendes hus 'Kissum bakke' i luften. Heldigvis var ingen hjemme og huset blev genopbygget efter krigen. I 1946 skildrede Karen Aabye flere danske skæbner, der flygtede til Sverige i løbet af krigen.

Karl Gjellerups skuespil om Brynhild tager os tilbage til middelalderens Tyskland, hvor helten og dragedræberen Sigurd og hans elskede valkyrie Brynhild ved trolddom og svig bliver adskilt fra hinanden og narret til at gifte sig med andre. Sigurd er endda blevet lokket til at muliggøre Brynhilds ægteskab. Da hun vågner af sin fortryllelse, blander hendes kærlighed til ham sig med had mod ham for det, han har gjort …

Karl Gjellerup (1857-1919) debuterede i 1878 som forfatter med "En idealist" og vandt i 1917 Nobelprisen i litteratur sammen med Henrik Pontoppidan. Karl Gjellerup skrev romaner og noveller og var ofte kritisk over for kristendommen og de gængse normer. Han var inspireret af Georg Brandes‘ litteraturkritik og blev selv en del af Det moderne gennembrud i dansk litteratur.

" – Renata, siger hun og ser op, idet hun stryger et par sorte lokker bort fra panden – når nu hushovmesteren bringer os den efterretning, at det virkelig er den sorte død, går du så også ned til de syge? – Visselig. – Så går jeg med dig. – Nej, Gertrud, du bliver her. Du kunne alt for let blive smittet, for du er bange. – Er da mod sådan et tryllemiddel, som de siger heksesalven er, der afværger smitte?"

"Guds venner" er en historisk roman, der handler om en kristen sekt i middelalderens Tyskland. Romanen ser kristendommen i et buddhistisk lys og er et tydeligt udtryk for Karl Gjellerups livssyn, der var præget af mystik frem for modernitet.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karl Gjellerup (1857-1919) debuterede i 1878 som forfatter med "En idealist" og vandt i 1917 Nobelprisen i litteratur sammen med Henrik Pontoppidan. Karl Gjellerup skrev romaner og noveller og var ofte kritisk over for kristendommen og de gængse normer. Han var inspireret af Georg Brandes‘ litteraturkritik og blev selv en del af Det moderne gennembrud i dansk litteratur.

I 2014 udkom for første gang samtlige 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på forlaget Saga. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga et udvalg af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register.

Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk.

Serien er på pt seks bind. De tre første udkommer 1. september 2017. De to næste følger i 2018, og sjette bind er klar på et endnu ikke fastlagt tidspunkt.
---
BIND 3: EGILS SAGA, som dateres til omkring 1230, menes at være en af de ældste islændingesagaer. Sagaens første del kredser om Egils forfædre i Norge, mens dens anden del handler om Egil. Sagaen er utvetydig i sin kritik af den norske kongemagt. I udlandet og over for den norske konge er Egil ukuelig og uregerlig, men hjemme på Island er han fredelig. Egil er gennemhård og pengegrisk, men også trofast og følsom, hvad der kommer til udtryk i hans kvad. Et af dem, Sønnetabet, digter han, mens han ligger i sin alkove og håber på at dø, fordi han har mistet en højt elsket søn.

FOSTBRØDRENES SAGA handler om to voldsmænd og bøller i Vestfjordene på Island, skjalden Tormod og Torgejr. De indgår fostbroderskab og efterlever et æreskodeks, der dikterer råhed, tavshed og hævn, og de begår det ene drab efter det andet. Da Torgejr er blevet dræbt, begiver Tormod sig ud på et langvarigt hævntogt. Han ender sine dage som en af Olav den Helliges mænd.

ERIK DEN RØDES SAGA, som menes at være skrevet i begyndelsen af 1200-tallet, anses for at være blandt de ældste islændingesagaer. Sagaen handler om nye landopdagelser: Grønland og Vinland, østkysten af Nordamerika, hvor nordboerne møder skrællingerne (indianerne). Kristendommen og den gamle hedenskab er et underliggende tema i sagaen. Erik den Røde er af den gamle hedenske verden, hvorimod hans ene søn, Lejf, får som opgave af den norske missionskonge, Olav Tryggvessøn, at kristne folk på Grønland, hvor gammel magi ellers holdes i hævd.

BRODER JACOB er Henrik Stangerups biografiske roman om franciskanermunken Broder Jacob, hans færd gennem 1500-tallets turbulente Europa og hans oplevelser i den nye verden.

"Den Sidste Kurér" er fortsættelsen til den underholdende og dramatiske serie om munken Isach Trueblood og stridsmanden Jessup Brasks arbejde for den katolske kirke i 1430'ernes Skotland. Fortællingen er en crossover mellem slagkraftig krimi og historisk epos - med en bred appel til en målgruppe på 15-100 år. "Den Sidste Kurér" finder sted i en tid, hvor spændingerne mellem de to riger på den engelske ø, Skotland og England, er stærke, fordret af en krig, der varede et helt århundrede. Efter mødet med det evige livs beskytter, Lord William Sinclair, og tyveriet af det han bevogter, jager Trueblood og Brask nu ned igennem Skotland og England. Gennem nogle af de største bastioner i begge riger og gennem en århundreder lang konflikt mellem naboer, forfølger de tyvenes spor med livet som indsats. De ved ikke, hvem de forfølger, er aldrig rigtig på sporet af noget, og dem de jager, vil gøre alt for at stoppe dem. Fragmentet af Recipé, den bandlyste ridderorden Tempelherrernes dybeste hemmelighed, er både deres beskyttelse og deres dødsdom. Kan de holde sig i live længe nok til at genfinde det evige liv?

I 2014 udkom for første gang samtlige 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på forlaget Saga. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga et udvalg af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register.

Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk.

Serien er på pt seks bind. De tre første udkommer 1. september 2017. De to næste følger i 2018, og sjette bind er klar på et endnu ikke fastlagt tidspunkt.

--

BIND 1: NJALS SAGA  dateres til sidste fjerdedel af 1200-tallet. Sagaen, som er den længste islændingesaga, er berømmet for sin kunstneriske komposition og sine uforglemmelige scener. Den handler blandt meget andet om det ubrydelige venskab mellem Gunnar og Njal og deres hævngerrige koner, og den viser hvordan en konflikt, der starter mellem enkelte individer til sidst ender med at udfordre hele retssystemet og bringe samfundet på randen af borgerkrig. I sidste ende bliver redningen den kristne tilgivelse. Men før det sker, har mange helte ladet livet: Gunnar, der ene mand angribes på sin gård og svigtes groft af sin kone, Halgerd, og Njal, der brænder inde med hele sin husstand.

Sidste bind i Den Første Lov-trilogien

Logen Nifingre har måske kun én sidste kamp i sig, men den bliver stor og afgørende. Krigen raser videre i Nordmarken, nordboernes konge holder stadig stand, og der findes kun én mand, der kan bremse ham. Hans ældste ven og hans ældste fjende. Det er på høje tid, at Blodnier tager hjem.

Inspektør Glokta, der tjener for mange herrer og har for lidt tid, udkæmper en anden form for krig. En kamp, der foregår i det skjulte, hvor ingen er i sikkerhed, og hvor man ikke kan stole på nogen. Og eftersom hans tid med sværd i hånd for længst er forbi, er det en god ting, at afpresning, trusler og tortur aldrig går af mode.

Jezal dan Luthar er nået frem til, at det er for besværligt at vinde hæder og ære, og har derfor vendt soldaterkarrieren ryggen til fordel for et mere enkelt liv sammen med den kvinde, han elsker. Men kærligheden kan også være besværlig – og en mand kan pludselig komme til hæder og værdighed, når han mindst venter det.

Mens Unionens konge ligger på sit dødsleje, gør bønderne oprør, og rigets mægtigste mænd kaster sig ud i et slagsmål om at tilrane sig tronen. Ingen forestiller sig dog, at krigens skygge snart vil falde over selve Unionens centrum. Bayaz, Den Første Mager, har imidlertid en plan om at redde verden, men det er forbundet med risici. Og ingen risiko er større og mere frygtelig end den, der består i at bryde Første Lov …

A.J. Gejlagers historiske roman "Api og hans æt" tager os med tilbage til middelalderens barske virkelighed, hvor munkenes ekstreme fromhed blev sat op mod livets hårde virkelighed. Bogen fortæller om striden mellem de to brødre Erik og Abel, hvis historie udspilles med klosterlivet, købstaden og landevejen som bagtæppe. Kærlighed, kristendom, broderskab og menneskets ubarmhjertige livsvilkår i den danske middelalder bliver vævet sammen i en fantastisk fortælling fra en af Danmarks største forfattere.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Anton Jacobsen Gejlager (1878-1955) blev født i Seest ved Kolding og flyttede sidenhen til landsbyen Stensballe ved Horsens, hvor han ernærede sig som skolelærer. Det var landsbymiljøet og de smukke bakker ved Horsens fjord, der inspirerede A.J. Gejlager til at blive forfatter, og mange af hans historiske romaner handler om landbrugsreformer, industriens fremkomst og andelsbevægelsens opståen.

Den fantastiske beretning om Siegfried og Kriemhilds kærlighed, Siegfrieds død og Kriemhilds hævn – her gendigtet som prosa for første gang på dansk af Jørgen Mejdahl. Sagnet er en af de væsentligste kilder til Wagners 'Nibelungens Ring', som blev opført på Det Kgl. Teater under ledelse af operachef Kasper Bech Holten, som også har skrevet forordet til denne udgave.

Ved forsynets gunst kommer en fattig bondefamilie i besiddelse af et magisk æg af guld. Ægget er et frugtbarhedsæg og følger familien op gennem generationerne, fra middelalderen helt op til vore dage, hvor en dreng lytter til sin morfars rablende historier.

Liggende i sitdrivhus med en øl på sin mave fortæller morfaren med lige dele humor og alvor om den kutteklædte muldvarpefænger, Thord, og hans søn, dværgen Sten. Han fortæller om Freja, der på ryggen af en okse flygter fra pestens hærgen i Lübeck, og som ved æggets kraft fører slægten videre. Og han fortæller om kvinden med egernøjne, der ved hjælp af fiskemagi og sprællende karusser besnærer sin herremand til lystfuld opmærksomhed.

Med Æg er Morten Ramsland tilbage ved den boblende og eventyrlige fortællestil, som skaffede ham hundredtusinder af læsere med Hundehoved.