Søgeresultater: 3

"Denne røver, dette udyr, denne tiger blandt mennesker … hans karakter er en blanding af forfængelighed og gemenhed, af hovmod og nederdrægtighed; underfundighed, halsstarrighed og ondskab præger ham. I hans kolde, ubevægelige ansigt, der ligner jernmalm, synes der, når han er rolig, en indesluttet fortvivlelse, men når han kommer i affekt, ses en vild, dyrisk grusomhed … forvorpenhed og grusomhed forener sjældne forstandsegenskaber med en urokkelig karakter."

Sådan beskrev den anerkendte videnskabsmand Jens Veibel Neergaard Ole Kollerød, der i år 1840 blev henrettet for det bestialske mord på Lars Papirkusk. Neergaards beskrivelse af Ole Kollerød vakte den dannede overklasses frygt og fascination for dette smukke, intelligente uhyre, der var startet som simpel indbrudstyv og endt som morder.

130 år senere dukkede et manuskript op, der indeholdt Ole Kollerøds egen udlægning af historien skrevet fra hans fængselscelle, efter han var blevet dømt til døden. Ole Kollerøds erindringer giver samtidig et unikt billede af livet på bunden af guldalderens samfund. I "Ond skæbne" skildrer journalist og forfatter Niels Peter Juel Larsen Ole Kollerøds skæbne i romanform.

Niels Peter Juel Larsen (f. 1942) er mag.art. i litteraturvidenskab og har i en årrække arbejdet som journalist på Danmarks Radio. I 1985 forlod han Danmarks Radio og flyttede til Berlin, hvor han siden har levet som forfatter, journalist og reporter.

Rødovre Mark nord for Damhuskroen er en decemberdag i 1861 ramme om et makabert skue: På et lille skafot, opført til lejligheden, står en yngre kvinde og venter på, at skarpretteren skal skille hendes hoved fra kroppen, mens en hujende menneskehob råber forbandelser mod hende. Ane Andersdatter har ombragt tre af sine fire børn kort efter deres fødsel, og efter en lang og indviklet rettergang, hvor en henstilling om benådning er blevet forkastet, er hun blevet dømt til døden – til trods for at man ikke længere henretter kvinder i Danmark.

I Peter Høilunds roman følger vi Ane fra Karrebæk til København, hvor hun tjener hos forskellige gode borgere og passer deres børn, samtidig med at hun drømmer om mand og børn og sit eget hjem. Forliste kærlighedsforhold bringer hende i alt fire gange i ulykke. Tre gange tager hun sagen i egen hånd og afliver den nyfødte. Et fjerde barn kommer i pleje hos sin farmor og opdager først som voksen, at han er søn af en morderske.

Peter Høilund har begået en dramatisk og medfølende beretning om livet i Underdanmark og et retssystem, som for ikke så mange år siden kunne reagere ekstremt brutalt og populistisk. Vores egne tipoldeforældre var måske blandt heppekoret, da Ane fik hugget hovet af med den tunge økse. Også dengang var retspolitik værdipolitik. – Hans Engell, Ekstra Bladet ★★★★

Tankevækkende tidsrejse ... – Politiken (4 hjerter)

Medrivende og velskrevet beretning om et mørkt kapitel i dansk retshistorie. – Københavneravisen

Historien om Ane er virkelig hjerteskærende. Ikke mindst af det faktum, at den er baseret på virkelige hændelser. Den fortjener at blive læst, ikke bare som en spændende beretning, men som en flov fortælling fra vores fælles fortid. – Vores mørkeste fortid – historie-online.dk

Peter Høilund (f. 1946) er professor emeritus i socialvidenskab ved Roskilde Universitet (RUC). Han er oprindeligt uddannet jurist fra Københavns Universitet og har skrevet en række bøger og artikler om retsfilosofi, etik, anerkendelse og social retfærdighed. I den skønlitterære genre har han tidligere udgivet "Alt han ville" (2014).

Fiktion om den kontroversielle danserinde Mata Haris liv – dømt og henrettet som spion i 1917 •Historien er skrevet som en jeg-fortælling om en fascinerende, selviscenesættende og modig kvinde I sin nyeste roman puster Paulo Coelho nyt liv i en af verdenshistoriens mest gådefulde kvinder, Mata Hari, og historien om hendes berømte og samtidig gådefulde liv som danser og kurtisane og hendes kontrover-sielle henrettelse som spion under 1. verdenskrig. Ifølge Coelho var Mata Haris eneste forbrydelse at være en uafhængig og selvstændig kvinde: “Jeg ved ikke, om eftertiden vil huske mig, men hvis den gør, ønsker jeg, at ingen nogensinde må opfatte mig som et offer, men som en, der modigt kæmpede for sine værdier og betalte prisen.” I hundredåret for Mata Haris henrettelse for spionage i 1917, tager Paulo Coelho hendes liv op til fornyet overvejelse i denne fiktive biografi. I en række breve skrevet i fængslet om aftenen før sin død, reflekterer Mata Hari over de valg, hun har truffet i sit liv for altid at forfølge sin egen sandhed – fra sin barndom i en lille hollandsk landsby til ulykkelige år gift med en alkoholisk diplomat på Java til sin opstigning til berømmelse i Paris og rundt i Europa som stripteasedanserinde og fortrolige med de fleste af tidens magtfulde mænd.