Søgeresultater: 2

Kong Erik Ejegod og dronning Bodil drager på pilgrimsfærd til Det Hellige Land i 1102. Kongen er levende optaget af kirkepolitiske spørgsmål og smittet af korstogsbevægelsen. Derfor er det naturligt at tage på pilgrimsfærd til Jerusalem, der få år før var blevet tilbageerobret efter muslimsk besættelse. Med sin dronning og følge begiver han sig på den lange rejse og oplever undervejs magtcentrene Novgorod og Konstantinopel. Imidlertid skal Erik Ejegod aldrig få Det Hellige Land at se, for han dør på Cypern af et maveonde. Var det giftmord? Kongen manglede bestemt ikke fjender. Stod hans egen dronning bag? Bodil befinder sig i en desperat sindstilstand, der grænser til skizofreni. Også hun er i det skjulte viklet ind i rigets opslidende magtkampe, ligesom hun følelsesmæssigt er spændt til det yderste i sit kærlighedsforhold til en mand, der trods sin gudfrygtighed ikke forsager frillernes tjenester. Hvordan det end forholder sig, fortsætter hun ufortrødent mod Det Hellige Land for at finde frelse for sin sjæl, trods det hun er tæt på sammenbruddet. Den ukuelige kvinde strider sig afsted, og i hendes brændende hjerne slås fromhed og begær, uselviskhed og egoisme. Vil hun nå sit mål og finde tilgivelse for alt, hvad hun har bedrevet? Uddrag af bogen Jeg ved ikke, hvorfor jeg her til morgen er trådt ud af mig selv og ikke blot kan være Bodil? Vrede har det meste af natten suget melankoli til sig. Erik og frillerne, Ragnhild og Sigrid, ønsker jeg igen død og ulykke. Det er dronningens ønske. Om end jeg altid vender den anden kind til, fordi jeg er Bodil, landets og Eriks fromme frue. Aftenens lystige latterbrøl, gøglernes lokkende lyrespil og sjofle spilopper gærer fortsat i mig her til morgen. Al den livsglæde lokker dronningens ulmende djævelskab frem i mig. Det var derfor, jeg i nattens bøn med Asser ville bede om tilgivelse for dronningens slette tanker. Og så indfandt Asser sig ikke i mit kammer. Om forfatteren Pia Grandjean Odderskov er født i 1963. Bosiddende på Mors.

Den franske forfatter Honoré de Balzac (1799-1850) er mest kendt for sine romaner "Eugenie Grandet", "Kurtisanerne" og "Far Goriot". De indgår i en kæmpemæssig serie af romaner, noveller og kortromaner, der beskriver alle facetter af livet og samfundet, som Balzac så det i sit store, og ofte urolige hjemland. Serien kaldte han ”Den menneskelige komedie”, som et åbenlyst modspil til Dantes "Guddommelige komedie". Dante selv indgår optræder i øvrigt i denne samling i novellen "De fordrevne" hvor han i sit eksil fra Firenze er nået til Paris. Udvalget, som udkommer i Det Poetiske Bureaus Klassikerbibliotek i Ove Gregers Petersens oversættelse, er hentet blandt de noveller og kortromaner der indgår i Den menneskelige komedie, og bevæger sig gennem de fleste af seriens overordnede temaer: landlivet, livet i Paris, livsfilosofiske fortællinger, politiske fortællinger. Blandt fortællingerne i bogen er den gribende "En episode under rædselsregimet", om tiden omkring den franske revolution, "Gambara" og "Massimilla Doni", hvor Balzac slipper sin begejstring for Italien og den italienske opera løs, "Melmoths forsoning" og "Jesus Kristus i Flandern", hvor forfatteren viser at overnaturlige elementer ikke er ham fremmed, og den historiske thriller "Mester Cornelius" hvor en middelalderlig flamsk gnier i Balzacs hjemby Tours er så uheldig at blive impliceret i en kærlighedsintrige. Ingen af disse noveller har tidligere været oversat til dansk. Balzac er i det hele taget ikke udkommet på dansk siden midt i 1990’erne, hvor et udvalg af "Skæmtsomme fortællinger" lagde sig til de to klassiske romaner, der udkom på dansk senest i 1980’erne. Balzac nævnes som inspirationskilde for så forskellige forfattere som Dostojevskij, Zola, Dickens, Flaubert, Kerouac og Henry James, samt filminstruktøren Akira Kurosawa. Hans stil er en tidlig realisme, fuld af følelsesmæssigt nærvær og distanceret iagttagen, og det er ikke uden grund han ofte bliver benævnt som den moderne romans fader.