Søgeresultater: 22

"Vredens tid" er andet bind i den firedelte serie om den svenske konge Karl 12. og hans krigsplagede regeringstid. Andet bind tager sit udgangspunkt efter nederlaget i Potlava. De svenske tropper må i en fart flygte fra russerne for at undgå et blodigt endeligt. Det gælder også for den erfarne ritmester Erich Johannes Pilfelt, der nu blandt andet må vende blikket mod København.

Lars Widding (1924-1994) var en af de mest læste svenske forfattere i det 20. århundrede. Widding var særligt kendt for at dramatisere historiske begivenheder og arbejdede blandt andet inden for film, radio, fjernsyn og journalistik. Inden for journalistikken gjorde han sig særligt bemærket for sine 36 år for Expressen. Widding fik sin litterære debut med romanen "Inga stormar än" i 1950. Lars Widdings firedelte historiske romanserie omhandler den svenske konge Karl 12.'s regeringstid i starten af 1700-tallets Sverige; en periode præget af krig og nød, alt imens kongen har blikket rettet mod Tyrkiet. Serien består af følgende titler: "Heltenes tid", "Vredens tid", "De fire rytteres tid" og "Krigens tid".

"Agnes Falck, født Dufva, vil du have Nataniel Torn, som hos dig står, til din ægte ..." Pludselig lyder der et voldsomt brag, og dørene til kirken ryger op. En mand kommer vaklende ind, og da han løfter sit hoved, mærker Agnes, hvordan benene er ved at give efter under hende.

Der går et sus gennem kirken, og Agnes trækker sine hænder ud af Nataniels greb. Menighedens reaktioner fortæller hende, at hun hverken ser syner, drømmer eller er blevet vanvittig. Alexander er tilbage.

I raseri tager Nataniel til Himmeriget for at finde sig en kvinde, han kan afreagere på. Beata og Rosalie tvinges til at hjælpe ham, men pludselig kan Rosalie ikke holde det ud længere. Hun slår Nataniel i hovedet med den rødglødende jernstang, han havde tænkt sig at torturere kvinden med. Det kommer til at få skæbnesvangre konsekvenser ...

Englemagersken er nr. 5 i Saga Borgs serie Blodbrødre.

I de bitterkolde vintermåneder omkring årsskiftet 1944-45 må en lille familie på far, mor og en femårig søn tage flugten fra krigen på grund af faderens arbejde som modstandsmand.

De forlader deres hjem i en lille landsby i Nordland og begiver sig, i næsten tredive graders kulde og med en stiv kuling imod sig, ud på en heroisk og desperat vandring over de nordnorske fjelde, mod sikkerheden bag den svenske grænse.

"Vejen at gå" er historien om de enkeltmennesker, der tilsidesætter deres egen skæbne i sagens tjeneste, men ofte overses, når krigens historie gøres op.

""Vejen at gå" er historien om, hvad krigen gør ved almindelige mennesker fortalt i teknisk overlegen og påtrængende stil. Wassmo kender sine virkemidler og sine personer. En stærk og intens skildring af krigens vanvid."
- Hans Fl. Kragh, Ekstra Bladet

""Vejen at gå" bliver fortalt så mesterligt, at det er blevet til en myte om menneskets seje livsvilje. Lige så smuk, som den er uhyggelig ... en stor nordisk forfatter."
- Mogens Lyhne, Aktuelt

"Ved at gå helt tæt på en ung familie-skæbne i Nordnorge, følge dem på flugt over den svenske grænse og videregive deres frygt, deres håb og deres sammenhold, skaber Wassmo historie."
- Grethe Rostbøll, Jyllands-Posten

Den opgave, som Nataniel Torn havde fået af Det Sorte Pentagrams broderskab, var delvist mislykket. Målet havde været at tage Alexander Falck til fange og finde Edits dagbog. Men hvor bogen befandt sig, var fortsat en gåde.

På Kullagård kæmper Agnes videre. Hun er gravid, og savnet efter Alexander er stort. Der er hele tiden beslutninger, der må tages, og Agnes føler sig ofte utilstrækkelig. Nataniel kommer ofte på besøg, hvilket Agnes er stærkt utilfreds med. Hun har stadig ikke opgivet håbet om, at Alexander stadig er i live.

På en ødegård dybt inde i Finnvedens skove ligger Alexander bevidstløs, mens Erik lægger planer for deres flugt. Men hvad skal han gøre, hvis Alexander ikke vågner op igen?

Finnvedens orakel er nr. 4 i Saga Borgs serie Blodbrødre.

Året er 1782. Magdalena Charlotta Rudensköld, også kaldet Malin, er hofdame ved Gustav IIIs hof i Stockholm. I dagbogsform beskriver den unge adelskvinde et kærlighedsforhold til en ung kavaler ved hoffet, de mange forandringer, som oplysningstiden afstedkommer og lysten til oprør mod de gamle måder at tænke på. Men det er også historien om kvindens position i samfundet, der på tværs af klasseskel, altid var underlagt mændenes luner.

Læs også den selvstændige efterfølger "Over sukkenes bro".

Ditte Cederstrand (1915-1984) var dansk forfatter. Hun voksede op i Hellerup, nord for København og uddannede sig blandt andet til korrespondent ved Handelshøjskolen. Ditte Cederstrand flyttede til Tyskland i 1938 og oplevede rædslerne ved det nazistiske regime og krigen på nærmeste hold. I 1944 rejste hun tilbage til Danmark og kort efter begyndte hendes politiske engagement at blomstre. Cederstrands kommunistiske overbevisninger prægede i høj forfatterskabet, og hun er således også mest kendt for serien om "De uspurgtes historie" - et værk i syv bind, som handler om arbejdernes vilkår og historie. Ditte Cederstrand var stærkt influeret af forfattere såsom Martin Andersen Nexø, Hans Kirk og Hans Scherfig.

Ditte Cederstrand opnåede at modtage Statens Kunstfonds livsvarige ydelse i 1979 samt et stort antal priser og øvrige hædersbevisninger for sit forfatterskab.

Lars Widdings firedelte serie omhandler den svenske konge Karl 12.'s regeringstid i starten af 1700-tallets Sverige. "De fire rytteres tid" er tredje del og omhandler Karl 12.'s krig, der nu som en pest lægger sig over Danmark og især hærger de svage, fattige og udsatte - alt imens kong Karl gemmer sig i Tyrkiet.

Lars Widding (1924-1994) var en af de mest læste svenske forfattere i det 20. århundrede. Widding var særligt kendt for at dramatisere historiske begivenheder og arbejdede blandt andet inden for film, radio, fjernsyn og journalistik. Inden for journalistikken gjorde han sig særligt bemærket for sine 36 år for Expressen. Widding fik sin litterære debut med romanen "Inga stormar än" i 1950. Lars Widdings firedelte historiske romanserie omhandler den svenske konge Karl 12.'s regeringstid i starten af 1700-tallets Sverige; en periode præget af krig og nød, alt imens kongen har blikket rettet mod Tyrkiet. Serien består af følgende titler: "Heltenes tid", "Vredens tid", "De fire rytteres tid" og "Krigens tid".

I Skyggedansen tager Ole Juul os med til Sverige under 2. verdenskrig, hvor en ung dansk arkitekt pludselig befinder sig midt i en spionagesag. Denne situation bliver skelsættende for den unge mands udvikling, og den tvinger ham til at tage status af sine egne standpunkter og idealer, mens han kæmper mod angst og en indre uro, der truer med at gøre ham til et let bytte for katastrofen. Ole Juul (1918-2009) var en dansk journalist og forfatter, der arbejdede som korrespondent i Norge, Finland og Tjekkoslovakiet under 2. verdenskrig. På grund af sit arbejde for modstandsbevægelsen måtte Juul i 1943 flygte til Sverige, hvor hans første bøger blev udsendt. Juul bevægede sig inden for mange forskellige genrer lige fra serien af drengebøger om Jesper til rejselitteratur og voksenromaner.

"Krigens tid" er fjerde bind i den firedelte serie om den svenske konge Karl 12.s krigsplagede regeringstid. Efter endelig at være blevet genforenet med sin familie efter mange års krig, har Pilfelt besluttet sig for at lade krigens meningsløshed høre fortiden til og fokusere på sin familie i Sverige. Men der går ikke længe, før Kong Karl 12. endnu en gang har brug for løjtnantens hjælp en sidste gang.

Lars Widding (1924-1994) var en af de mest læste svenske forfattere i det 20. århundrede. Widding var særligt kendt for at dramatisere historiske begivenheder og arbejdede blandt andet inden for film, radio, fjernsyn og journalistik. Inden for journalistikken gjorde han sig særligt bemærket for sine 36 år for Expressen. Widding fik sin litterære debut med romanen "Inga stormar än" i 1950. Lars Widdings firedelte historiske romanserie omhandler den svenske konge Karl 12.'s regeringstid i starten af 1700-tallets Sverige; en periode præget af krig og nød, alt imens kongen har blikket rettet mod Tyrkiet. Serien består af følgende titler: "Heltenes tid", "Vredens tid", "De fire rytteres tid" og "Krigens tid".

Jofrid er den svenske konges uægte datter, som må gifte sig med storbonden Ture Bengtsson af familiepolitiske årsager. Da hun møder krigeren Sten Algotsson opstår et passioneret kærlighedsforhold, som får blodige følger for dem selv og deres familier.

Maria Hellebergs "Så mangen sti vild" udspiller sig i middelalderen i årene mellem 1292 og 1324, en tid hvor selv de rigeste og mest magtfulde levede et primitivt liv. Et liv, hvor lidenskaberne skal udleves før det er for sent – for mange døde unge. Mændene i kamp og kvinderne i barselsseng.

Alexander har opdaget det hemmelige rum, og stemningen mellem ham og Agnes er spændt. Hun har beholdt hemmeligheden om rummet for sig selv, fordi det var et sted, hvor hun kunne gå hen og lære ting, ingen andre kendte til. Men det forstår Alexander ikke.

Pludselig skyder en smerte gennem Agnes, og hun ved, hvad der nu skal ske. Tvillingerne er på vej. Et voldsomt tordenvejr ruller hen over Kullagård, da drengene ser dagens lys, og pludselig husker Agnes tiggerens ord: Hun er mørkets skøge og mor til døden. Hun er livets jomfru og føder duens forkæmper ...

Bogen er nr. 4 i serien Blodbrødre.

AUTENTISK ROMAN OM FLUGTEN I OKTOBER ’43.

Jøderne i Husaby er en usædvanlig roman. Forfatteren, OTTO GELSTED (1888-1968), var højt estimeret dansk digter, kritiker og oversætter. Som kommunist og anti-nazist måtte han flygte over Sundet i oktober 43 og levede som flygtning i Sverige.

Hér nedskrev han, dag for dag, reportageromanen Jøderne i Husaby, den eneste roman han nogensinde skrev. Bogen udkom på svensk i 1944 og på dansk i 1945 under titlen Flygtninge i Husaby.

Som reportageroman og dokument ligner den ikke noget andet i dansk litteratur; det særlige er at en stor digter på flugt havde overskud til at fastholde dramaet og miraklet i oktober 1943, mens det udfoldede sig.

Bogen er forsynet med indledning af HANS HERTEL, professor i litteratur og prisbelønnet forfatter til en lang række bøger, senest den anmelderroste Poul Henningsen-biografi (2012). I indledningen udfoldes Gelsteds glemte biografi og det vitale emigrantmiljø i Sverige på grundlag af breve og andre nyfundne kilder. Otto Gelsted (1888-1968) var dansk forfatter, kritiker og oversætter med en central placering især i mellemkrigstidens kunstneriske og politiske miljøer.

Da besættelsen tvinger en ung jødisk mand til at flygte til Sverige, bliver han konfronteret med en meget dybereliggende personlig flugt. En flugt fra sorg, rædsler og frygtelige minder, som han forsøger at begrave dybt i sin bevidsthed. Mens han kæmper med kærligheden og selvforståelsen, opslider det tilsyneladende endeløse flygtningeliv ham.

Mens verdenskrigen sætter rammen for de ydre omstændigheder, udkæmpes en skelsættende indre krig i hovedpersonen. En sjælden personlig overlevelsesfortælling fra en historisk tid. Kjeld Koplev (f. 1939) er en dansk forfatter og journalist. Han har skrevet fire voksenromaner samt et hav af børne- og ungdomsbøger, hvoraf flere er skrevet sammen med hans kone, Marianne Koester. Han har i mange år arbejdet som journalist på Danmarks Radio, hvor han blandt andet har lavet programmer om film, teater, musik og bøger.