Søgeresultater: 3

Baggrunden for handlingen i bind 18 er Københavns bombardement i september 1807. Hovedpersonen fra familien Dane er Ludvig, bror til patrioten, Troels, i bind 17, og også søn af mor Karen fra bind 16. Belejringen og bombningen af København var et resultat af et krav fra britisk side om overgivelse af Danmarks flåde til briterne, der frygtede, at kronprins Frederik (konge 1808-1839 som Frederik 6.) ville overgive flåden til franskmændene mod Storbritannien. Bombardementet begyndte den 2.september kl. halv otte om aftenen og varede flere dage, indtil indbyggernes modstandskraft syntes at ebbe ud.

Ludvig Dane, gift med Henriette, er godsejer og samtidig helt igennem en kølig og beregnende finansmand. Fra at have begyndt sin karriere stille og småkedeligt i det københavnske finansmiljø, er han blevet udspekuleret, kold og kynisk. Han kommer i tjenste i Udenrigsministeriet og udøver sin gerning side om side med ministeriets direktør. Ludvig bekymrer sig aldrig om idealer og etik. Alt er et spørgsmål om at få aftaler i hus og profitmaksimering. Traumatiske oplevelser i forbindelse med bombardementet modner Ludvig, og det kriseramte ægteskab med Henriette reetablereres.

Nicholas Hook er en engelsk bueskytte, der tilsyneladende
bliver tiltrukket af ballade, hvor end han går. Nicholas Hooks herre sender ham til London, men hans stædige og selvrådige opførsel leder ham til begivenheder, der ender med, at han bliver gjort fredløs. Nicholas Hook tager over Kanalen og bliver en del af de engelske lejetropper, der beskytter Soisson imod franskmændene. Belejringen af Soisson ryster Europa i dets grundvold og driver Nicholas Hook tilbage til England, hvor han bliver indskrevet som bueskytte i Henrik V’s hær under den berygtede Sir John Cornwaille. Hæren er uovertruffen, men sygdom og den uventede franske modstand i Harfleur har reduceret den, og kaos og forvirring hersker. Henrik V nægter stædigt at acceptere sit nederlag og leder i forfærdeligt vejr sine formindskede styrker til det, alle forventer, vil blive den uundgåelige katastrofe.

Azincourt er et af de mest kendte slag i verdenshistorien. Det blev
udkæmpet mellem to meget ulige hære, som tørnede sammen under barske vilkår på Sankt Crispins dag 1415. Det endte med en ekstraordinær sejr, som er blevet fejret i England, længe før Shakespeare skrev Henrik V.

Bernard Cornwell har længe ønsket at skrive beretningen om dette slag
og skildre virkeligheden bag myterne.


"Cornwells fortælling er mesterlig og i højeste grad vel-researchet."
- Observer Bernard Cornwell (f. 1944) er af Washington Post blevet kaldt en af nutidens største forfattere af historiske romaner. Anne Knudsen priser Bernard Cornwell til skyerne som en af de bedste inden for sin genre. Bernard Cornwell er englænder, men bor i USA.

Pæon lever et beskyttet og privilegeret liv som datter af den velhavende Chen-familie. I dagene op til hendes 16 års fødselsdag lader faderen en lille teatertrup opføre kærlighedsoperaen Pæonpavillonen i familiens have. Moderen er imod, at Pæon får lov til at overvære operaen: "Ugifte piger bør ikke ses i det offentlige." Men de unge piger bliver placeret bag en beskyttende skærm, så de er skjult for mændene under forestillingen. Ikke desto mindre får Pæon et glimt af den smukke og elegante mand Ren og forelsker sig øjeblikkeligt. Operaen handler om kærligheden mellem to unge mennesker, der mødes i en drøm. Pæon selv er lovet væk til en mand, hun aldrig har mødt, og operaens tragiske kærlighedshistorie bliver det fuldendte udtryk for hendes egne længsler og drømme.
Da faderen ved operaens afslutning pludselig annoncerer Pæons bryllup og udpeger brudgommen, ser hun væk. Hun kan ikke bære tanken om at skulle giftes med en anden end Ren. Brylluppet nærmer sig, men Pæon nægter at spise og drikke. Hendes eneste glæde er at læse Pæonpavillonen og nedskrive sine kommentarer. På sit dødsleje erfarer hun, at hendes brudgom faktisk er Ren. Men da er det for sent, og Pæon drager til de dødes verden.
Da Ren gifter sig med den forkælede og kolde Tan Ze, forsøger Pæon at tale til ham fra de dødes verden ved at "overtage" den nye hustrus krop. Det lykkes hende at få Tan Ze til at interessere sig for litteratur og ligeledes nedskrive sine tanker om Pæonpavillonen. Operaen bliver således det univers, hvor Pæon og Ren forenes, og hvor kvinder spejler sig i hinandens skæbner og henter selvindsigt gennem deres fælles lidenskab for poesien.

Lisa Sees roman er et enestående indblik i kvinders beskyttede liv i 1600-tallets Kina. Den er baseret på autentiske kvindeskæbner, der har nedfældet deres friheds- og kærlighedstrang inspireret af den klassiske kinesiske opera Pæonpavillonen.