Søgeresultater: 31

Ernst er vokset op i en familie, som har samarbejdet med tyskerne under besættelsen. Op til befrielsen er han og hans mor vendt tilbage til hjemmet ved Aabenraa, mens hans far stadig er hos soldaterne nordpå.
Da befrielsen endelig kommer i maj 1945, skaber det stor usikkerhed i det sønderjyske grænseland, hvor venner, bekendte og naboer nu står frem på hver deres side. Ernst selv kæmper med en stor indre konflikt, og han må endeligt gøre op med sig selv, om han vil være tysk eller om han vil være dansk.
"Danskerne" er tredje, selvstændige bind i Gynther Hansens trilogi "Grænseland". "Grænseland" er den sønderjyske forfatter Gynther Hansens beretning om Ernst, der vokser op i en tysksindet, og dermed Hitler-venlig, familie i tiden før og under Anden Verdenskrig, og om de konsekvenser splittelsen mellem det tyske og det danske får for ham senere i livet. "Grænseland" består af tre bind: "Hitler, min far og mig", "Soldaterne" og "Danskerne". Gynther Hansen (1930-2014) voksede op i en tysksindet familie i Varnæs nær Aabenraa i Sønderjylland. Op til og under Anden Verdenskrig sympatiserede hans far og hans storebror med Hitler og nazismen, mens Gynther Hansen selv valgte danskheden, og denne splittelse kom til at fylde meget i det senere forfatterskab.

En dokumentarisk roman om Danmark under besættelsen.
Romanen udspiller sig i tidsrummet november 1940 til august 1943, selvstændig fortsættelse af romanen "Kampen om Staunings stol".
I cirka 100 kapitler skildrer Paul Smith besættelsestidens historie og følger en række af tidens hoved- og bipersoner på tænderne – og følger dem ud ad historiens skæve gang.
Blandt de gennemgående personer er politimedarbejder Bergstrøm på Politiken. Bergstrøm vil gerne skrive, men må ikke for udenrigsminister Scavenius, der spiller en aktiv hovedrolle i bestræbelserne på at have et godt forhold til besættelsesmagten. Både Hitler, Stalin og Churchill kommer til orde i romanen. Blandt kulturlivets fremtrædende personligheder ses Hal Koch og Løgstrup samt den mere og mere patriotiske præst fra Vestjylland Kaj Munk. Paul Smith (f. 1948) er forfatter, journalist og cand.mag. i historie og filosofi. Han har været vidt omkring i sin karriere, blandt andet som talsmand for Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer og spindoktor for komikeren Jacob Haugaard og digteren Yahya Hassans opstillinger til Folketinget. Han har skrevet flere bøger og har de seneste år beskæftiget sig med politiske emner.

Da 2. verdenskrig sluttede i 1945, opstod der hos de fleste danskere et spontant ønske om et opgør med ‘de fem onde år’. Et ønske om at afreagere. Disse stærke følelser i befolkningen blev til fulde imødekommet i "De røde enge" – bogen fik en fantastisk modtagelse. Og senere blev også filmen under samme navn en øredøvende succes med skuespilleren Poul Reichhardt i hovedrollen.

De røde enge er en ægte modstandsroman om unge danskere i kamp mod tysk vold og overmagt. Ved hjælp af dødsensfarlige sabotageaktioner søger en lille, desperat gruppe frihedskæmpere at befri Danmark fra nazisternes åg. Men De røde enge er mere end blot spænding – den er et studie i psykologisk forståelse for mændene bag krigens barske håndværk.

Så længe der er krig i verden, lige så længe vil De røde enge forblive brændende aktuel! Ole Juul (1918-2009) var en dansk journalist og forfatter, der arbejdede som korrespondent i Norge, Finland og Tjekkoslovakiet under 2. verdenskrig. På grund af sit arbejde for modstandsbevægelsen måtte Juul i 1943 flygte til Sverige, hvor hans første bøger blev udsendt. Juul bevægede sig inden for mange forskellige genrer lige fra serien af drengebøger om Jesper til rejselitteratur og voksenromaner.

"Neden for klitrækken falder Vesterhavets aldrig ophørende bølgeslag mod stranden, hiver og slider i den sandede kyst under tunge suk; men ellers er her stille."

Stilhed før et stort slag lyder altid særligt stille, og sådan er det også i dette tilfælde. Natten mellem den 29. og 30. august 1944 oplevede nordjyderne nemlig et voldsomt slag i luftrummet ovenover dem.

I "Mørkets vrede" skildres det barske slag i seks afsnit, hvor synsvinklen skifter mellem set både tyskere og britere, piloter og landjordens lytteposter.

En sabotørs bekendelser: Per Mortensen begyndte i 1943 sammen med andre unge at sabotere danske fabrikker, der bidrog til den tyske krigsindustri. Sabotørerne blev en del af BOPA og stod for nogle af besættelsens mest spektakulære sabotageaktioner.

"Hjerterfri" er historien om fem voksne søskende og deres tre kusiner, og deres liv og skæbne mellem 1931-45. Romanen er den selvstændige fortsættelse til "Døtre og elskerinder" og "Søstre og brødre" og udgør trilogiens sidste bind.

Birgitte Livbjerg (f.1940) er en dansk romanforfatter, digter, dukkeføre, scenograf og teaterinstruktør. Hun blev født på Frederiksberg og voksede op i Kgs. Lyngby nord for København. Hun har gået på både Kunsthåndværkerskolen og Kunstakademiet i Paris, og har en uddannelse som scenograf og instruktør fra Statens Scenekunstskole (tidl. Statens Teaterskole). Hendes engagement i dansk teaterliv er meget unikt, da hun i flere år arbejdede som dukkeføre ved børneteateret Det Lille Teater i København. Birgitte Livbjerg debuterede som digter i 1978 og som romanforfatter i 1983.

Birgitte Livbjerg har modtaget adskillige arbejds- og rejselegater fra Statens Kunstfond i løbet af sin karriere.

Børge med tilnavnet "Kran" tager på kirkegården for at sige farvel til sin afdøde kone Tove, før han for sidste gang går gennem Frederikshavns gader, hvor det hele begyndte, og det hele skal slutte. Bevæbnet med seks elefantøl, en flaske Gammel Dansk og en pose Sweet Dublin Mixture klatrer han højt til vejrs i sin elskede kran nede på havnen, hvor skibsværftet engang lå, og han har arbejdet hele sit liv. I tågerne fra en pibe tobak ser han tilbage på sit liv, som han har besluttet sig for at ende her oppe under himlen, hvor han har haft nogle af sine mest lykkelige stunder.

Børge er vokset op på en gård langt ude på landet, dér hvor kragerne flyver baglæns for ikke at få sand i øjnene, men flytter under krigen til Frederikshavn, hvor han får arbejde som rigger på værftet.

Han flytter ind i kælderen hos grosserer Villadsen, og oppe i privaten huserer den frejdige og frimodige Tove som stuepige. Hun er involveret i modstandskampen, det samme bliver Børge – og stormende forelsket bliver han også. Og stuepigen og den kommende kranfører bliver et par, forlovede og gift.

Sådan starter romanen om en ungdom, et samliv, et familieliv, børn og venner – og opbrudstider med rockmusik, kvindefrigørelse og diverse elskere. Tove er et uregerligt gemyt, rastløs og frisindet, men hendes sind rummer også mørkere undertoner – måske farvet af en dyster hemmelighed fra krigens år.

Stuepigen og kranføreren forener provinshistorie, danmarkshistorie og arbejderklassehistorie i en stærk historie om et parforhold, et ægteskab, og et familieliv på godt og ondt.

I onde tider vælger kærligheden sine egne veje.

Når krigen slutter er et stykke lokal Danmarkshistorie fortalt af Bent Haller. Edith har netop fået en tjenesteplads hos mejeristen i Bangsbostrand, da 2. Verdenskrig bryder ud. Det lille samfund vågner op til en ny virkelighed, hvor alle må sno sig for at tilpasse sig besættelsesmagtens lune. Frederikshavn bliver et knudepunkt i krigen, hvor tyskerne kan transportere deres tropper videre nordpå. Edith forsøger at forsætte livet på bedste vis, hun tager ud og danser og forelsker sig. Som altid går kærligheden sine egne veje. Edith forelsker sig i den østrigske soldat Helmut, hvilket får store konsekvenser for resten af hendes liv. For en dag slutter krigen, men slutter den også for Edith?

Når krigen slutter er et indblik i de skæbner, der både under krigsårene, men i særdeleshed også efter, måtte leve og bearbejde det traume, krigen havde sat.

Bent Haller er selv vokset op i området omkring Bangsbostrand. Han er opvokset i efterkrigstiden og kender derfor helt personligt til, hvordan krigsårene prægede lokalsamfundet og dets indbyggere. Når krigen slutter er samtid et romanportræt af Bent Hallers mor.

Bent Haller (f.1946) er forfatter til mere end 100 bøger både for voksne, børn og unge. Han har udgivet erindringsromanen Det man husker (2015) og Abelone på Bangsbo (2017), baseret på hans oldemors historie.  

AUTENTISK ROMAN OM FLUGTEN I OKTOBER ’43.

Jøderne i Husaby er en usædvanlig roman. Forfatteren, OTTO GELSTED (1888-1968), var højt estimeret dansk digter, kritiker og oversætter. Som kommunist og anti-nazist måtte han flygte over Sundet i oktober 43 og levede som flygtning i Sverige.

Hér nedskrev han, dag for dag, reportageromanen Jøderne i Husaby, den eneste roman han nogensinde skrev. Bogen udkom på svensk i 1944 og på dansk i 1945 under titlen Flygtninge i Husaby.

Som reportageroman og dokument ligner den ikke noget andet i dansk litteratur; det særlige er at en stor digter på flugt havde overskud til at fastholde dramaet og miraklet i oktober 1943, mens det udfoldede sig.

Bogen er forsynet med indledning af HANS HERTEL, professor i litteratur og prisbelønnet forfatter til en lang række bøger, senest den anmelderroste Poul Henningsen-biografi (2012). I indledningen udfoldes Gelsteds glemte biografi og det vitale emigrantmiljø i Sverige på grundlag af breve og andre nyfundne kilder. Otto Gelsted (1888-1968) var dansk forfatter, kritiker og oversætter med en central placering især i mellemkrigstidens kunstneriske og politiske miljøer.

Den kloge og følsomme dreng Ernst vokser op i Sønderjyllands grænseland i 1930’erne. Hans familie er tysksindet og nærer stor beundring for Hitler og de nazistiske idealer. Også Ernst er fascineret af manden, der har magten i Tyskland – men han oplever samtidig, at han må skjule sin fascination for naboer og kammerater, som langt fra deler familiens synspunkter.
Det fører til en splittelse mellem det danske og det tyske, som kommer til at forfølge Ernst gennem hele livet. Især faderens tidlige død lader ham tilbage med en stor mængde ubesvarede spørgsmål, som han fra da af selv må kæmpe med. "Grænseland" er den sønderjyske forfatter Gynther Hansens beretning om Ernst, der vokser op i en tysksindet, og dermed Hitler-venlig, familie i tiden før og under Anden Verdenskrig, og om de konsekvenser splittelsen mellem det tyske og det danske får for ham senere i livet. "Grænseland" består af tre bind: "Hitler, min far og mig", "Soldaterne" og "Danskerne". Gynther Hansen (1930-2014) voksede op i en tysksindet familie i Varnæs nær Aabenraa i Sønderjylland. Op til og under Anden Verdenskrig sympatiserede hans far og hans storebror med Hitler og nazismen, mens Gynther Hansen selv valgte danskheden, og denne splittelse kom til at fylde meget i det senere forfatterskab.

"Kuglepennen svæver frit i luften, vil ikke skrive, vil ikke føres, vil ikke. Det er for tungt at tænke tilbage, men hun har besluttet sig, selv om hun må kæmpe med sig selv og erindringens forskydninger [...] Hun har brug for at tænke og sone"

Den 90-årige Sif sidder på plejehjemmet med et tomt kladdehæfte foran sig. Sif beslutter sig for at gennemleve sit hårde liv ved at skrive det ned. Et liv, der er præget af seksuelt misbrug, svigt og ikke mindst skam. Kladdehæftet bliver den gamle kones måde at forvandle skam til skyld.

Romanen giver et levende indblik i et ældre menneskes mod til at se fortiden i øjnene. Og at det aldrig er for sent at sætte sig selv fri.

Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

Det er 1944. Det sidste år under besættelsen. Tyske soldater spankulerer rundt med skarpladte våben. Der er folkestrejke, jernbanesabotage og Gestapo-aflytninger. Chokolade, kaffe, cigaretter og strømpebukser er ikke til at skaffe. Nede i gården, hvor 11-årige Peter, Arnold, Maj Britt og Claus leger, er krigen både fjern og uvirkelig. Men for de voksne beboere i Ryparken vil krigen ingen ende tage. Besættelsen har ellers skabt et fælleskab mellem mennesker, der i fredstid lever efter de skarpt optrukne linjer, klasseskellene dikterer. Der er Maj Britt, hvis far er kommunist og med i noget mod tyskerne; Peter hvis mor tit ønsker sig meget langt væk fra sin pigeglade mand; Arnold, hvis mor er jøde og er flygtet over Øresund i en lille fiskerbåd, og Claus hvis ingeniør-familie læser Politiken og i virkeligheden slet ikke passer ind.

Carsten Clante har med Når krigen er forbi, begået en fin roman om at være uskyldig, mens krigen træder helt ind ad døren, og giver interessant billede af de fleste danskeres liv under besættelsen.
Carsten Clante (f. 1934). Forfatter og tidligere indenrigsredaktør på DR. Medredaktør på magasinet KulturNyt, og instruktør af dokumentarfilmene "Den hårde sandhed" om Tage Skou Hansens forfatterskab, og "Der er stof i os" om narkomani. Han er forfatter til fire romaner, bl.a. "Når krigen er forbi" (1982) og "Klassen (2006)