I en verden, som bygger på udnyttelse, står Johanne Louise Heiberg fast. Hun er født i en dysfunktionel familie, hvor misbrug af enhver art florerer. Men i gøgereden vokser en svane op, og ikke alene er svanen smuk, dens vinger er stærke, og den er modig. Johanne Luise Heibergs vej fra bund til top er grusommere end nogen anden historie fra Guldalderen. Ét er hun sikker på som kvinde, kunstner, hustru: Retten til at undgå udbytning står over stemmeretten. Demokrati begynder med kroppen. Og munden er den vej, undertrykkelsen trænger ind. Munden er den port, hvorigennem renselsen kommer: replikkerne. Hendes liv er en konstruktion, men den smukkest tænkelige.
