Søgeresultater: 6

1940: Da Elisa, datter af en glødende nazist, melder sig til tysk Røde Kors, føler hun sig både stolt og forventningsfuld. På trods af krigens rædsler er realiteterne ikke gået op for den unge Elisa, og hun ser sin udstationering i Frankrig som et romantisk eventyr. Elisa hvirvles dybere og dybere ind i Det Tredje Riges ariske højborg, men da hun redder en nedstyrtet pilot fra de allieredes styrker, ændrer hendes liv sig for altid. Hun begynder at tvivle på den nazistiske ideologi, og langsomt vokser en ulmende modstand mod Hitler og hans handlinger frem. Midt i krigens kaos udvikler kærligheden mellem Elisa og piloten sig, og snart er hun viklet ind i en spirende modstandsbevægelse. Men hvad sker der, når grænsen mellem venskab og fjendskab sløres? Hvordan kommer man ud af ingenmandsland, når man ikke hører til nogen steder? Og kan man overhovedet stole på nogen, når Europa står i flammer, og døden altid lurer i kulissen?

Vejen til Warszawa

Tyskland, 1942. Første dag på München Universitet møder Sophie Scholl Alexander med det ravnesorte hår og de dybe øjne. Hun genkender ham straks som en åndsfælle. Ligesom hende er han villig til at gøre oprør mod nazisterne. Villig til at risikere sit eget liv for modstandskampen.
Deres had til Hitler forener dem, og snart etablerer Sophie og Alexander modstandsgruppen Den Hvide Rose og begynder en farlig leg. Det er umuligt at vide, hvem de kan stole på, hvem der er villig til at risikere deres liv, og hvem der ville forråde dem for at bevare deres frihed. Deres liv hænger i en tynd tråd, da Gestapo udsteder en dusør til enhver, der kan angive informationer om Den Hvide Rose. Det er et spørgsmål om tid, før Gestapo fanger dem. Da Sophie står ansigt til ansigt med en naziofficer i et afhøringsrum, må hun tage et umuligt valg: Vil hun ofre sin frihed i kærlighedens navn?
Den Hvide Roses sidste ord er den sande historie om Sophie Scholl – en af historiens modigste kvinder – der risikerede alt for at lede en revolution mod nazismens tyranni.

Efteråret 1942. Et overfyldt tog bevæger sig ned gennem  det mørklagte Tyskland. Med om bord er den unge danske kvinde Harriet, som har efterladt sine to små sønner på et børnehjem i Ålsgårde og nu er på vej mod München. Hendes mand, Gerhard, er blevet skudt ned over Østfronten, hvor han kæmpede på tysk side mod kommunismen, og midt i sorgen brænder Harriet efter at handle, konfrontere sig med krigen, bidrage med noget.

I München indkvarterer hun sig hos Gerhards tyske officerskollega Klaus og hans danske kone, Gudrun. Klaus er generalløjtnant i Luftwaffe, og ægteparret tilhører den nazistiske overklasse. I deres pragtvilla flyder sherryen, og interiøret er som i en hollywoodfilm. Men snart begynder de fornemme kulisser at slå revner, og en grusom virkelighed træder frem.

Kirsten Thorups INDTIL VANVID, INDTIL DØDEN er en roman om kærlighedens og krigens galskab. Et portræt af en kvinde, som for enhver pris vil være loyal mod sin mand, men insisterer på  at forholde sig neutral til nazismen – alt imens vold, angst  og modstand spreder sig på den indre front: kvindernes og børnenes krig.

Anden verdenskrig nærmer sig sin afslutning, mens de allierede tropper rykker tættere og tættere på en lille sydtysk landsby. Her er stort set alle mænd indkaldt til krigen, og byens befolkning består næsten udelukkende af kvinder og børn. Med tre mødre og deres tre børn som fortællere ser Vagn Predbjørn Jensen i romanen ”Stendyret” nærmere på et totalitært system fra et lavt perspektiv – og på nogle vidt forskellige holdninger til nazismen og dens fald.

”Stendyret” udkom første gang i 2002.

Vagn Predbjørn Jensen (1936-2006) var lærer og forfatter. Han begyndte at skrive i en alder af 19 år, men først i en alder af 44 begyndte han at henvende sig til forlagene med sine tekster. Han debuterede i 1983 med ”Tårnet i Atlantis”.

En roman om menneskelig styrke og store tab i skyggen af krig - og om kærligheden, der altid finder vej i selv de mørkeste tider.