Søgeresultater: 32

Tyskland, 1942. Første dag på München Universitet møder Sophie Scholl Alexander med det ravnesorte hår og de dybe øjne. Hun genkender ham straks som en åndsfælle. Ligesom hende er han villig til at gøre oprør mod nazisterne. Villig til at risikere sit eget liv for modstandskampen.
Deres had til Hitler forener dem, og snart etablerer Sophie og Alexander modstandsgruppen Den Hvide Rose og begynder en farlig leg. Det er umuligt at vide, hvem de kan stole på, hvem der er villig til at risikere deres liv, og hvem der ville forråde dem for at bevare deres frihed. Deres liv hænger i en tynd tråd, da Gestapo udsteder en dusør til enhver, der kan angive informationer om Den Hvide Rose. Det er et spørgsmål om tid, før Gestapo fanger dem. Da Sophie står ansigt til ansigt med en naziofficer i et afhøringsrum, må hun tage et umuligt valg: Vil hun ofre sin frihed i kærlighedens navn?
Den Hvide Roses sidste ord er den sande historie om Sophie Scholl – en af historiens modigste kvinder – der risikerede alt for at lede en revolution mod nazismens tyranni.

ÆGTE KÆRLIGHED OVERLEVER ALT

Zara Mitchell arbejder som sygeplejerske på et hospice, og hun kender derfor mere til døden og dens omstændigheder end mange andre. Så da hendes søster beder om hjælp til at tage sig af deres syge bedstemor, siger Zara ja på trods af komplicerede familiebånd.

Bedstemor Nonna er ganske vist bleg og træt, men hun er lige så klar i hovedet, som hun altid har været. Fast besluttet på at afdække fortidens hemmeligheder beder hun derfor Zara om at gennemgå alle de støvede nipsting og arvestykker på det gamle loft.

Snart finder Zara det, som Nonna søgte efter: En læderindbundet dagbog, der rummer en fortælling om heltemod og kærlighed i det krigshærgede Italien i 1943. Bogen blotlægger fortidens hemmeligheder, og det ændrer alt, hvad Zara troede, hun vidste som sin familie og om sig selv.

Pressen skriver:

”En glimrende og gribende roman, som foregår i flere tidspor.”
– Lektørudtalelse

“Taylor håndterer de to tidslinjer perfekt, og hun formår at fremhæve fortidens vigtige indvirkning på nutiden. Hun undersøger komplicerede familiebånd, mens hun også skaber troværdige og stærke karakterer. Læserne vil helt bestemt være godt underholdt.”
— Publishers Weekly

“En fantastisk blanding af mystik og familiesaga.”                
— Historical Novels Review

”Det er en af de bedste bøger, jeg har læst i år.”
—  ***** Goodreads

”De ord vi hvisker er en fantastisk fortælling fuld af hjertevarme og heltemod”.
— ***** Goodreads

”En intens og følelsesladet historie om familie, kærlighed, hemmeligheder, selvopofrelse og tilgivelse.”
— ***** Goodreads

Det er 35 år siden, Kathleen forlod sit barndomshjem – uden at se sig tilbage. Lige siden har hun kæmpet for at vriste sig fri af skammen over barndommens fattigdom. Det er tilsyneladende lykkedes, lige indtil den dag, hvor hun bliver fyret fra sit arbejde, hendes datter, Joelle, kommer i problemer og hun samtidig modtager en uventet invitation fra sin søster.

Er bøgernes magt stor nok til at sejre over krigen?

Mellem 1933 og 1944 flettes tre kvinders liv sammen i hver deres kamp mod den bølge af fascisme, der rejser sig i hele Europa. Den amerikanske forfatterdebutant Althea James inviteres til Berlin af selveste Joseph Goebbels, hvor en smuk kvinde inddrager hende i modstandsbevægelsen.

Hannah Brecht er flygtet til Paris men opdager, at hun ikke kan flygte fra den antisemitisme, som ødelagde hendes familie. Med et knust hjerte begraver hun sig i arbejdet ved det tyske bibliotek for brændte bøger.

Siden amerikanske Vivian Childs mand døde i kampen mod nazisterne har hun ført sin egen krig: at modsætte sig censuren af det læsestof, som sendes til millioner af oversøiske soldater. Vivs kamp for historierne åbner fortidens store hemmeligheder og bliver livsomvæltende for alle tre kvinder.

BRIANNA LABUSKES er en amerikansk forfatter, som har skrevet en række anerkendte romaner. De brændte bøgers bibliotekar er hendes første historiske roman og hendes debut på dansk. I de første 10 år af hendes karriere arbejdede hun som politisk journalist for nationale nyhedsorganisationer. Hun bor i Asheville, North Carolina, USA, med sin hund, Jinx.   
 

En farefuld mission. Et utilgiveligt forræderi. En hemmelighed tabt i tiden ... 1584 Elizabeth I regerer England. Men et farligt plot er under opsejling, og den skotske dronning, Mary Stuart, vil gøre alt for at tage sin kusines trone. Der er kun ét, der står i vejen for hende: Tom, dronningens betroede apoteker, som er den perfekte spion. 2021 Mathilde har rejst jorden rundt i sin ombyggede ambulance og har aldrig hørt hjemme nogen steder. Så da hun modtager nyheden om, at hun har arvet et stort hus i England, bliver hun chokeret over at opdage, at hun har en familie dér.Ligesom Mathilde, skjuler det middelalderhus, hun arver, hemmeligheder, og hun gør hurtigt en gådefuld og uhyggelig opdagelse.

23. januar 1951 lægger hospitalsskibet Jutlandia fra kaj i København. Ombord er den unge Molly Dahl, som er en af de toogfyrre sygeplejersker, der er sluppet gennem nåleøjet og blevet antaget til tjeneste på skibet.

Med sig har Molly erfaringer fra operationsgangen på Odense Sygehus, hvor hun på dagen for Danmarks befrielse har taget imod døende og hårdt sårede skudofre. Men befrielsen har også givet Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.

I Korea har elleveårige Yun mistet bogstavelig talt alt. Mens napalmflammerne æder hendes hjem, hendes familie og den landsby i Nordkorea, hvor hun er vokset op, flygter hun sammen med to andre børn mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.

Både Molly og Yun lægger deres liv bag sig i håbet om at finde et nyt og bedre i Sydkorea. Men for begges vedkommende bliver rejsen lang og uforudsigelig.

I den sydkoreanske havneby Pusan flettes deres skæbner sammen. Men kan Molly redde Yun? Og hvem skal redde Molly? 

Et rids over det 20. århundrede med en jødisk skæbne i midten. Han færdes hjemmevant iblandt det 20. århundredes store navne i både Paris og København som den vigtige kunstskribent, han er, men da hans ene søn pludseligt dør, hives tæppet væk under ham. Mens antisemitismen ruller ind over Europa, begynder Ernst Goldschmidts liv langsomt og selvforskyldt at falde fra hinanden. Jeanne Goldsmidt debuterer med en roman om sin fjerne bedstefar, og hun tegner et skarpt billede af det 20. århundredes menneskelige, kunstneriske og politiske strømninger og af den evigt vandrende jøde.

Det er en roman om at leve i stedet for ikke at gøre det, og dem kunne vi godt bruge flere af. – The New Yorker Goliarda Sapienza sicilianske, forrældreløse Modesta bliver det 20. århundredes sidste heltinde. – Chris Krauss Modesta var for fri for Italien i 70'erne. Men i begyndelsen af det 21. århundrede er det en anden sag: Hun er fascinerende. – Le Monde Socialisten og feministen Goliarda Sapienza skrev sin roman Kunsten at glædes i 1960’erne og 70’erne, men en række italienske forlæggere vendte tommelfingeren ned. Den var for stor, for voldsom, for provokerende. Kunsten at glædes fik først sit gennembrud i 1990’erne, efter Goliardas død, da forlag i Frankrig og Tyskland fik blik for bogens litterære, historiske, vilde kvaliteter. I dag er den et klassisk hovedværk internationalt. Romanens hovedperson, den unge Modesta, er klog, opsætsig, vild, grænseløs, enerverende. Hun fødes i landproletariatet på det østlige Sicilien. Hendes mor og debile søster omkommer i en mordbrand, måske anstiftet af Modesta selv. Derfra begynder den meget målrettede Modestas sociale opstigen, som går via et skrækkeligt nonnekloster til en dekadent adelsfamilie, hvis overhoved Modesta ender med at blive. Modesta er stærkt videbegærlig og fast besluttet på at bruge sine privilegier til at dygtiggøre sig, stifte bekendtskab med verdenslitteraturen og leve livet. Hun er til både mænd og kvinder og samler en større klan omkring sig med nuværende og tidligere partnere og egne og sammenbragte børn, som hun opdrager i en progressiv og fordomsfri ånd. På Sicilien under fascismen.

"Hjemsted" er en fortælling om kærlighed og identitet i Sønderjylland fra 1930’erne til i dag.

Peter vokser op med en far, som kæmpede på tysk side under Første Verdenskrig. Skuffelsen over det tyske nederlag præger Peters opvækst, og den 9. april 1940 gør han noget uigennemtænkt, der får fatale følger for ham resten af livet.

Lærerinden Margrethe bliver kæreste med Johannes, der er officer i den danske hær. Men deres veje skilles under krigen. Margrethe bliver leder af en af modstandsbevægelsens sabotagegrupper, mens Johannes, der er skuffet over det danske forsvar den 9. april, melder sig til tysk krigstjeneste.

"Hjemsted" er en kollektivroman fra en splittet grænseregion om flere skæbner, som krydser hinanden igennem næsten et århundrede. Det er en fortælling om, hvordan de valg, vi træffer, bliver ved med at trække spor.

Med "Hjemsted" vender Anna Elisabeth Jessen tilbage til det Sønderjylland og den episke fortælleform, hun havde stor succes med i romanen "Om hundrede år" (2019).

Anne-Pia Jørgensen er en flittig forfatter, som nu udkommer med sin sjette roman siden debuten i 2016. Hun skriver primært om og for kvinder på en meget indlevet måde - og den seneste, roman, Portrættet, er ingen undtagelse. Baronesse Dorthea ser tilbage på et langt liv med de forventninger, der følger med titel og gods. Hun genser sig selv via sit portræt, malet af den berømte kunstmaler Scavenius, der søgte efter hendes sjæl i forsøget på at gengive mennesket bag portrættet. Men Baronessen holder med god grund på sine hemmeligheder og deres fatale konsekvenser. Portrættet åbner døren ind til en kvindes inderste, hvor intet er, som du forventer.

Uddrag fra romanen: