Søgeresultater: 78

Efter Danmarks befrielse i 1945 udråbes en ung københavnsk fisker til sin store forbavselse til en af krigens store frihedskæmpere. Han har egentlig ikke gjort noget heltemodigt, men det er ikke til at komme ud af misforståelsen igen, og hans voksende status i medierne hvirvler ham længere og længere ind i et storpolitisk spil.

Tage Voss (f. 1918) er en dansk læge, forfatter og samfundsdebattør, der står bag en lang række romaner, essays og fagbøger. Han har bred erfaring inden for mange sundhedsområder og har gennem årene engageret sig i både den praktiske og den etiske side af lægegerningen.

NOVEMBER 1963. Præsident Kennedy er blevet skudt, og alle avisredaktioner er på den anden ende. Også hos chefredaktør Holberg. Oven i det hele bliver tre københavnske prostituerede myrdet, og Holberg sætter sin bedste kriminalreporter på sagen. Men da en hemmelig kilde - en diplomat fra den sovjetiske ambassade - presser ham til at interessere sig for de dræbte kvinder, mærker han jorden brænde under sig. For et er, at han i mange år har haft en alt for tæt kontakt til den anden side af jerntæppet. Men derudover har russeren kendskab til en hændelse i Holbergs fortid - en død prostitueret under besættelsen - som helst skal forblive i glemmebogen. Den blå græshoppe er en historie fra den kolde krig, hvor mange indgik uhellige alliancer uden at gøre sig klart, hvad konsekvenserne kunne blive.

DRUKNEHUSET er en roman, der myldrer af liv og indirekte tegner et portræt af afslutningen på Danmarks storhedstid: Slavehandlen ophører, søherredømmet forsvinder, Norge må afstås til Sverige og riget går bankerot. Og midt i det enorme sammenbrud sidder Ernst Schimmelmann.

København 1807. I et palæ i Norgesgade (nu Bredgade) tårner problemerne sig op om Kronprinsens finansminister Ernst Schimmelmann. Den offensive neutralitetspolitik, som Schimmelmann selv har været hovedmanden bag, har tirret englænderne, og de diplomatiske forhandlinger er gået i hårdknude. Samtidig er udbyttet af Schimmelmanns sukkerrørsplantager på De Vestindiske Øer mildt sagt elendigt. Han mistænker svindel og kalder sin forvalter og slavefoged hjem fra øerne, så han må forklare sig. Og som om det ikke var nok, finder han en morgen et drivvådt lig lænet mod sin hoveddør. Det ligner en uvenlig hilsen. Men hvad er motivet? Politimand Evensen tilkaldes og begynder sin opklaring. Et net af forbrydelser kommer til syne, som alle har deres udspring på De Vestindiske Øer.
Den værste ulykke er stadig i vente, da den engelske flåde stævner ned gennem Øresund.

”Det er, som om samtidsromanen først kan blive groft vellignende, når den foregår for 200 år siden, og som om Maria Helleberg lost in past bliver stadig mere akut nærværende.”
- Lars Bukdahl, Weekendavisen

”DRUKNEHUSET er en flot komponeret historie, skrevet med et stort sanseligt schwung, og det er Danmarkshistorie helt uden pynt.”
- Else Cornelius, Berlingske Tidende
 

Den gyldne trappe er Vor Frelsers Kirkes himmelstige. Den snor sig udvendigt om spirets grønne kobberstilk som et vartegn for Christianshavns gamle kvarter med kanaler, smukke købmandsgårde og gader med toppede brosten.

Årene er 1940-1945, de fem år under besættelsen set med en halvvoksen piges øjne. En tid med isvintre og mørklægning og skjulte længsler, men hvor livet ikke desto mindre glider af sted i rolig hverdagsrytme trods det daglige syn af de forhadte tyske soldater, rationeringens besvær, manglen på brændsel og navnlig manglen på frihed.

Fortælleren befinder sig i erindringens sfære mellem fantasi og virkelighed, og hun befolker øen med mangfoldige, farverige menneskeskæbner, tragiske og komiske, de handlende, kunstnerne, excentrikerne. Men det er forældrene, der er hendes centrum på godt og ondt – trods deres uregerlige temperament og hemmeligheder, alt imens hun med barnets selvfølgelige accept af tingenes tilstand og sans for dramatisk spænding oplever folkesejren, sabotager, modstandsbevægelsen og endelig befrielsen. Det hele udgør trin på vejen mod at blive voksen. En ny verden åbner sig øverst på himmelstigen. Anne Chaplin Hansen (f. 1924) er en dansk-fransk forfatter, der har skrevet en lang række romaner og noveller og endvidere har arbejdet som teateranmelder for BT og teater- og litteraturanmelder hos Jyllands-Posten. Anne Chaplin Hansen er uddannet i romansk filologi og debuterede som forfatter i 1956 med novellesamlingen "Olivenlunden".

Fodspor er tredje bind i trilogien om Maja Niemann og hendes families liv under og efter Anden Verdenskrig. I efterkrigstiden lever Majas tyske kærlighed og Annas far, Hermann, et trivielt og udsigtsløst liv i DDR. Et kort tilbageblik fører os tilbage til Tysklands sviende nederlag i 1945 og Hermanns tilbagetrækning til fods med de fremadstormende russiske tropper i hælene. I 1961 får Hermann, ved sin fasters dødsleje, for første gang kendskab til, at han er far til et barn i Danmark. I det øjeblik ændres perspektivet og meningen med hans liv dramatisk. Tidspunktet falder uheldigvis sammen med, at DDR lukker sine grænser mod Vest. Bag muren i Vest lever kvinden, han forlod, og barnet, han aldrig har set, uvidende om hans eksistens. 
En genforening vil indebære en næsten umulig flugt og et uforudsigeligt liv, formet som de alle er, af historiske og traumatiske oplevelser under de 17 års adskillelse.

1990. De CIA-støttede, hemmelige GLADIO ”stay-behind” grupper afsløres over hele Europa. Politikerne på venstrefløjen er rasende. Var de også i Danmark? Forsvarets Efterretningstjenestes arkiver er næsten tomme. Den pensionerede Kommandørkaptajn Jørgen Knudsen, tidligere afdelingsleder i FE, indkaldes til afhøring hos FE. Men fortæller han hele sandheden? Vi går tilbage i tiden. 1945. Krigen er forbi. Jørgen Knudsen har først været frihedskæmper, derefter i den hemmelige danske efterretningstjeneste i Stockholm. Men hvem er nu ven, og hvem fjende? Tilbage i Søværnets Efterretningssektion skal han snart finde ud af, at tyskerne kan blive til venner, og russerne og de danske kommunister til fjender. Tyskerne kan hjælpe genopretningen af den danske flåde med viden om ubåde og torpedoer. Et uformelt samarbejde med den spirende, hemmelige tyske efterretningstjeneste kommer i stand. Gang på gang sendes han til det sønderbombede Tyskland, men gang på gang underminerer Russerne vejen frem. Hvordan går det til? Den engelske efterretningstjeneste MI6 holder øje med Jørgen Knudsen og hans møder med en yngre, dansk kvinde på diverse hoteller. Hans chef kan berolige MI6, kvinden er Kirsten Henriksen, underdirektør i et selskab, som tilhører Knudsens kone. Men chefen har sine særlige ideer om, hvad det kan føre til i forhold til den kommunistiske trussel. 1950. I et par år har efterretningstjenesten arbejdet med danske ”stay-behind” grupper, hvis Russerne skulle besætte landet, men nu siger en ny topchef fra. Det synes Jørgens chef og Jørgens yngre kollega Peter Larsen ikke om. Men de vil vel adlyde? Jørgen bliver sat på en umulig opgave, da hans chef opdager, at Russerne kender grupperne og deres skjulesteder. Jørgen, Peter og Kirsten mødes på en lille, øde havn ved Svanekes fyr for at finde en løsning. 1990. FE afslutter samtalerne med Jørgen Knudsen og skriver en kort rapport. Men hvem venter uden for porten? Nye afsløringer kommer frem under en frokost på Restaurant Lumskebugten.

"Fandens karle" tager sit udgangspunkt omkring året 1652 i København. Omdrejningspunktet er byens vidt forskellige sociale lag og begivenheder, der påvirkede alle, høj som lav – blandt andet da pesten gjorde sit indtog i de københavnske gader.

"Fandens karle" er 2. bind i serien "Fordærvede kvinder".

Rolf Gjedsted (f. 1947) er en dansk forfatter, der fik sin debut som 21-årig med udgivelsen "Englefronten". Han har igennem sit produktive forfattervirke udgivet bøger i mange forskellige genrer og prøvet kræfter med alt fra en historisk trilogi over psykologiske romaner til digtsamlingen "Skrigende mand" (2000). Rolf Gjedsted var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for digtsamlingen "Gå om bag spejlet". "Fordærvede kvinder" er på samme tid navnet på serien, men også på første bind i serien om folk og fæ i 1650'ernes København, hvor en række personer fra forskellige samfundslag følges til hverdag og fest, i høj grad drevet af deres laster. Serien består foruden "Fordærvede kvinder" af "Fandens karle" og "Fastende hjerter".

Lille Sven er en dokumentarisk roman baseret på den sande fortælling om frihedskæmperen Søren Lauritzen, kaldet Lille Sven, der var medlem af BOPA fra 1943 til '45. Forfatteren er gennem Lille Svens familie kommet i besiddelse af en dagbog og andre dokumenter og har ført samtaler med tidligere modstandsfolk, der kendte ham.

Romanens fortæller er rent fiktiv - en livsstilssyg reklamemand, der voksede op i samme rabarberkvarter i Vanløse som Lille Sven. Hvor Lille Sven valgte modstandsvejen, valgte fortælleren - i kraft af sin far - sortbørsen.

I romanens begyndelse får vi en bred og episk beskrivelse af den børnerige og socialt ambitiøse familien Lauritzens liv i førkrigstiden. Faren er tobakshandler, gangbesværet og pater familiaris af den gamle skole. Søren er allerede ved fødslen væsentlig mindre end sine trillingesøstre. Han er en rask dreng, men ikke boglig og må gå hele to klasser om.

Da han får en læreplads, begynder hans unge liv for alvor at få retning. Drevet af drømmen om at lykkes i sin fars øjne og en voksende modstand mod besættelsesmagten træder han ind i BOPA i midten af 1943. Hurtigt bliver han kendt for sin ro og præcision selv i pressede situationer. Som attenårig ligner han stadig en uskyldig tolvårig, og derfor sendes han ofte forud for en aktion ind for at narre fjenden. Som tiden går, vokser drømmen om at lede sin egen aktion. Virkeliggørelsen af denne drøm bliver dog Lille Svens endeligt: Den 16. februar '45, få måneder før freden, bliver han skudt af Gestapo på en benzinstation i Vanløse.

Baggrunden for handlingen i bind 18 er Københavns bombardement i september 1807. Hovedpersonen fra familien Dane er Ludvig, bror til patrioten, Troels, i bind 17, og også søn af mor Karen fra bind 16. Belejringen og bombningen af København var et resultat af et krav fra britisk side om overgivelse af Danmarks flåde til briterne, der frygtede, at kronprins Frederik (konge 1808-1839 som Frederik 6.) ville overgive flåden til franskmændene mod Storbritannien. Bombardementet begyndte den 2.september kl. halv otte om aftenen og varede flere dage, indtil indbyggernes modstandskraft syntes at ebbe ud.

Ludvig Dane, gift med Henriette, er godsejer og samtidig helt igennem en kølig og beregnende finansmand. Fra at have begyndt sin karriere stille og småkedeligt i det københavnske finansmiljø, er han blevet udspekuleret, kold og kynisk. Han kommer i tjenste i Udenrigsministeriet og udøver sin gerning side om side med ministeriets direktør. Ludvig bekymrer sig aldrig om idealer og etik. Alt er et spørgsmål om at få aftaler i hus og profitmaksimering. Traumatiske oplevelser i forbindelse med bombardementet modner Ludvig, og det kriseramte ægteskab med Henriette reetablereres.

"Vredens tid" er andet bind i den firedelte serie om den svenske konge Karl 12. og hans krigsplagede regeringstid. Andet bind tager sit udgangspunkt efter nederlaget i Potlava. De svenske tropper må i en fart flygte fra russerne for at undgå et blodigt endeligt. Det gælder også for den erfarne ritmester Erich Johannes Pilfelt, der nu blandt andet må vende blikket mod København.

Lars Widding (1924-1994) var en af de mest læste svenske forfattere i det 20. århundrede. Widding var særligt kendt for at dramatisere historiske begivenheder og arbejdede blandt andet inden for film, radio, fjernsyn og journalistik. Inden for journalistikken gjorde han sig særligt bemærket for sine 36 år for Expressen. Widding fik sin litterære debut med romanen "Inga stormar än" i 1950. Lars Widdings firedelte historiske romanserie omhandler den svenske konge Karl 12.'s regeringstid i starten af 1700-tallets Sverige; en periode præget af krig og nød, alt imens kongen har blikket rettet mod Tyrkiet. Serien består af følgende titler: "Heltenes tid", "Vredens tid", "De fire rytteres tid" og "Krigens tid".

En fokuseret historisk roman om svenskernes dramatiske storm på København i 1659. I tidsrummet fra tre dage før stormen til selve stormnatten, hvor de københavnske forsvarere frygtede at blive løbet over ende og blive nådesløst plyndret. En skæbnestund for Danmark, hvor Kong Frederik 3. stod over for krigerkongen Karl Gustav, der havde belejret København og agtede at udslette Danmark. I de højspændte dage og nætter optræder den menige Isak, der indvikles i svig og løgn omkring en skjult skat, og generalkommandanten Hans Schack, der agerer i forhold til både spin og forsvarets porøse tilstand. Og flere til, bl.a. kongeparret, Svend Gønge, Claus Ahlefeldt og Frederik Thuresen, Heinrich, Jens, Kirsten og Madam Bagers. Alle bæver og har fra hver deres position en dagsorden. I et nu, hvor krigens væsen og nærvær er åbenbar, og hvor også kærligheden og fremtiden er på spil. Uddrag af bogen Isak sigtede på et kolonneafsnit ud for sig. Hørte Trankebar råbe: ”Skyd og fortsæt”. Trak pegefingeren mod aftrækkeren. Så gnisten. Ventede på skuddet. Mærkede rekylen. Stillede musketten ned foran sig. Hørte sine sidemænd skyde. Pustede ned i røret for at slukke gløder. Hældte krudt ned i løbet. Stoppede blykuglen ned med kuglestarteren. Stampede med ladestokken. Tog den op og hældte krudt i panden. Spændte hanen. Tog igen sigte og skød. Om han ramte, vidste han ikke. Men mange faldt i vågerne. En kravlede halvt op, men sank sammen og gled tilbage. Synet rørte ham ikke. De var der, og han var her. Isak glemte kulden. Han var helt klar i hjernen. Ladede igen. Spændte hanen og tog aftræk. Om forfatteren KRISTIAN MASSEY MØLLER. Født 1960 i Ribe. Er historiker, forfatter og skribent, i dag Oddens sognepræst. I mange år højskolelærer samt valgmenighedspræst på Stevns. Har i flere omgange været udstationeret som feltpræst. Anmelderrost for dokumentarberetningen Stille bøn i Helmand fra krigen i Afghanistan og for romanerne Den syriske garage og Den fortabte søn.

Med tiden er en familiekrønike, der begynder i 1938, hvor tømrerlærlingen, Finn, ser en ung pige stå med sin cykel på hjørnet af Ågade. Ellen, hedder hun. Han kan ikke glemme hende igen. Ihærdigt søger han efter hende, og de bliver forelskede. Men krigen kommer og gør livet svært. Ellen og især Finn drømmer om at leve et andet og bedre liv end forældrenes. De kæmper for at klare sig bedst muligt i hverdagen, men overrumples af tab og sorger, der får Ellen til at vakle. Men deres handlekraft og energi er stor, samtidig med at de formår at skabe en særlig ånd af gæstfrihed omkring sig. Den dybe kærlighed til hinanden, sammenholdet i familien og gode venner bærer dem fremad. Anne Hjælmsø skriver gribende om livets svære spørgsmål, og hvordan parforhold og kærlighed bliver udfordret. Anne Hjælmsø er cand. mag i Nordisk Litteratur. Slægtsromanen Med tiden er hendes femte skønlitterære bog. Anne er aktiv i det litterære miljø og holder ofte foredrag om sine værker.