Søgeresultater: 25

Anden Verdenskrig raser og Danmark er besat, men den virkelighed er langt væk for den unge kvinde, der er hovedperson i Ragnhild Aggers roman "Parret".
Hun er gift med Laust og tilsyneladende godt tilfreds, men indeni længes hun efter et liv, der rummer andet og mere end det forventelige – og det hun har at se frem til. Efterhånden som fortællingen udvikler sig rykker besættelsen og modstandsbevægelsen tættere på.
Ragnhild Aggers roman er både en beretning om en enkelt kvinde, men bliver også på mange måder et portræt af en hel generation af kvinder, der var unge under krigen, og som på mange måder følte undertrykkelsen med dobbelt vægt. Ragnhild Aggers romaner "Pigen", "Pladser" og "Parret" er delvist selvbiografiske og følger en piges udvikling til ung kvinde og hustru gennem 1930’erne og 40’erne. "Pigen" udkom første gang i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.

Kampens pris – en familiekrønike er en fortsættelse af Deroute – en familiekrønike. 2. verdenskrige raser. Kræsten er stadig i tysk fangenskab. Ingen hører fra ham, og tyskerne er lige i hælene på de to andre brødre. I Kærby ser de gamle kærbyboere spøgelser efter mordbranden, og på Lundegaard begås et mord. Iben og Tobias’ kamp om datteren, Rosanna, fortsætter. Ibens søster Asta nægter at give Rosanna fra sig og bagtaler Iben. Her skubber Asta til en vogn, der hælder, for på grund af tyskernes mørklægningskrav er danserestauranterne i København lukkede og alle musikere arbejdsløse, også Tobias og Iben. De bliver hjemløse og må ernære sig som gårdmusikanter. Alle otte søskende støtter derfor Asta for at Rosanna kan blive hos Asta på bedstefaderens gård. Men da broderen gifter sig og overtager gården derhjemme, bliver Asta og Rosanna hjemløse. Dermed er de ikke bedre stillede end Iben og Tobias. Så hvad nu?

I Som svalen møder vi den 8-årige Sine i fædrenehjemmet i Nyhavn.

16 år gammel gifter hun sig med sin næsten dobbelt så gamle sproglærer og får året efter, i 1791, sønnen Johan Ludvig. 1801, da P.A. Heiberg lever i landflygtighed, forvist for sine revolutionære ideer, skriver den nu 27-årige Thomasine til ham og beder om skilsmisse. Hun gifter sig med Gyllembourg, som dør 1815. Fra da af og til sin død 1856 lever hun som enke i sin søns hjem og skriver her sine noveller.

Som svalen bygger på dette historiske stof, men bogen er først og fremmest en roman om en intellektuelt og erotisk begavet kvinde, en mærkeligt nutidig person.

Året er 1945 og 2. verdenskrig er netop afsluttet. Men for en stor gruppe mennesker venter en ny kamp for overlevelse, da de flygter mod vest i frygt for de russiske tropper. Helene befinder sig på en lille banegård i Vorpommern, da hun foretager det mest skæbnessvangre valg i sit liv: Hun forlader sin syvårige søn uden at se sig tilbage. Julia Franck (f. 1970) er en tysk forfatter, hvis værker blandt andet behandler den tyske historie op igennem det tyvende århundrede. Francks bøger er blevet oversat til mere end 30 sprog, heriblandt spansk, kinesisk og engelsk. Hun fik sin litterære debut i 1997 og sit internationale gennembrud i 2007 med romanen "Middagsfruen"; en roman, som hun blandt andet fik Deutscher Buchpreis for.

Forfatteren Charlotta Dorothea Biehl (1731 - 1788) er kort før sin død ved at skrive en ny og ubesmykket version af sine erindringer, som hendes fjender gerne vil have fat i.

I Skriverjomfruen skildres Jomfru Biehls sidste tid. Hun er svækket, kan ikke komme ud og ikke gå til selskaber, og hun er forbitret både over den behandling teatret giver hende og over, at hendes store kærlighed, den langt yngre Johan Bülow har svigtet hende. Hun har en ung pige til hjælp, Lucie, og Lucie bliver sendt i byen både på den ene og anden måde, og det er gennem hendes klare, grå øjne, læseren oplever København og Sjælland i 1788.

Da den 15-årige Dyveke møder den danske kronprins Christian i den norske by Bergen i starten af 1500-tallet, er det kærlighed ved første blik. Den smukke, men fattige Dyveke, der hidtil har arbejdet som kropige i sin mors krostue, bliver hentet til slottet, og ved første øjekast synes livet at have forvandlet sig til et eventyr. Christian elsker hende af hele sit hjerte og hun ham, men fordi hun ikke er af adelig byrd, kan han ikke gifte sig med hende, og hendes position som prinsens elskerinde er vanskelig. Onde øjne og giftige tunger følger hende overalt, og både hoffet og folket er i oprør over kronprinsen valg af en borgerlig pige frem for at finde en dronning til riget. Dyveke må nu lære at navigere i en verden, hun intet kender til, og hvor et enkelt fejltrin kan betyde døden. Første bind i serien om Christian II's elskerinde Dyveke Herta J. Enevoldsen (1915-1997) er en dansk forfatter og debuterede i bogform i 1972 med "København brænder", men havde inden da fået udgivet utallige noveller i ugeblade som f.eks. Hjemmet. Hendes romaner om store figurer i verdenshistorien, hvor romantik og historieskrivning går hånd i hånd, skaffede hende hurtigt en stor læserskare og cementerede hendes plads som en af Danmarks største børnebogsforfattere.

I "Grevinde Danner" skildrer Harald Herdal, hvordan Grevinde Danner kæmpede en ensom kamp mod sin barnlige gemal, Frederik VII, på den ene side og politikerne og borgerskabet på den anden side. I offentlighedens øjne var den borgerlige Louise Rasmussen nemlig en lykkeridder der uretmæssigt var kommet tæt på kongen og havde fået (for meget) politisk magt.

En roman om den tid hvor Danmark gik fra enevælde til demokrati og var i krig mod tyskerne.

Ingen sang over min vugge er en stærk skæbnefortælling om Frederikkes liv i 1800-tallets Danmark. Da Frederikkes oldebarn i en række arkiver finder mere end hundrede kilder til oldemorens liv, træder dennes fantastiske livshistorie frem lidt efter lidt. Vi kommer med på en svimlende tur tilbage i tiden og følger Frederikkes arbejde som sygeplejerske på københavnske hospitaler, men skæbnen vil, at hun i sit eget liv må kæmpe mod både fysisk og psykisk sygdom. Og som om det ikke var nok, så må hun også som enlig mor kæmpe en drøj kamp for overhovedet at overleve. Det samfund, hun levede i, tilbød hende ikke en plads eller et værdigt liv, så hun måtte kæmpe sin egen barske livskamp. Foruden Frederikkes gribende historie giver romanen også et fascinerende indblik i den måde medicin, kirurgi, sygepleje og psykiatri blev praktiseret på i denne periode.

Elsa kom oprindeligt til Danmark som krigsflygtning i 1945 sammen med sin mor. Egentlig skulle hendes far følge trop, men han kom aldrig. Som 64-årige og et langt voksenliv i Danmark, beslutter Elsa sig for at tage tilbage til Letland, for at finde ud af, hvad der blev af hendes far. Men sandheden er både en lettelse og en byrde, og Elsa skal tage en vigtig del af hendes livsfortælling op til revision. Peder Hove (f. 1939) er en dansk forfatter, folkeskolelærer og jagerpilot. Peder Hove er vokset op på Boddum, der er en lille halvø i Limfjorden. Den tyske besættelse og særligt de mange overflyvninger over Boddum gjorde stærkt indtryk på Peder Hove. Disse indtryk har sammen med det Grundvigsk-inspirerede barndomshjem haft en betydelig indflydelse på Peder Hoves livsvalg og ikke mindst hans forfatterskab. Anden Verdenskrig og flyvning udgør således centrale temaer i flere af hans bøger.nPeder Hove modtog Thit Jensens Forfatterlegat i 1988. n

Det forsvundne barn er fjerde og sidste bind i Elena Ferrantes stort anlagte romanserie om Napoli og de to kvinder, Elena og Lila. I 1978 flytter Elena, der nu er en kendt forfatter, med sine to døtre tilbage til Napoli for at leve sammen med sin store kærlighed, Nino. Forholdet til Lila bliver igen tættere, og Elena slår sig ned i sit gamle kvarter.

Et gribende portræt af to søstre i det besatte Frankrig under 2. verdenskrig og de ofre, de er villige til at bringe for deres land og dem, de elsker.

I den lille franske by Carriveau i året 1939 er Vianne Mauriac alene tilbage med sin datter Sophie, efter at hendes mand, Antoine, er taget til fronten. Da tyskerne besætter store dele af landet, må Vianne vælge imellem at opgive deres lille hus eller have en tysk kaptajn indkvarteret. Og det er bare det første af en række svære valg, hun må træffe for at beskytte sig selv og sin datter, mens hun venter på nyt om Antoine.

Viannes lillesøster Isabelle er hos deres far i Paris, da tyskerne invaderer byen. Sammen med tusindvis af andre parisere forlader hun byen og drager til fods mod Carriveau. På vejen oplever hun krigens gru på nærmeste hold og møder en ung modstandsmand, som hun forelsker sig hovedløst i. Men da han svigter hende, må hun blive hos Isabelle i Carriveau, hvor hun involverer sig i modstandskampen og gang på gang sætter livet på spil for at redde andre og for et frit Frankrig.

Pressen skriver:

»Det er en tåreperser. Læs 30 sider, og du har brugt lige så mange Kleenex!«
***** – Femina

»Kristin Hannah veksler fermt mellem skildringerne af søstrenes forskellige attituder til besættelsen, krigen og tyskerne. […] udmærket underholdning«
– Weekendavisen

Den tyske besættelse har ikke brudt det familiesammenhold, Johanna i sin tid grundlagde, men trods alle gode intentioner føler Ågot, at der er et vildskud på stamtræet. Familien er ikke helt så konfliktfri, som den giver det udseende af.

"Ågot sad med halvt lukkede øjne i liggestolen og lyttede til solsortens sang og børnenes råben. Lågen blev åbnet, og hun så et par lange ben i hvide tennissko og det nederste af et par sorte Holmensbukser. Det var Svend. Hun trak vejret dybt, før hun rejste sig. "Kommer du her?" "Ja, som du ser." Kædernes knirken fra børnenes gynger standsede brat. "Max kommer først på lørdag." "Det er også dig, jeg vil besøge." Hun rejste sig, kaldte på Ole og Hjørdis. "Kom og hils på onkel Svend." Hjørdis stod bag Ole, som høfligt gav hånd og bukkede for den morbror, der aldrig blev talt om. Ole havde ingen anelse om, hvor onkel Svend havde været. Mor ville ikke tale om det.

"Tiden efter Johanna" er en selvstændig fortsættelse af "Johanna fra Småland".

Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.