Søgeresultater: 48

I årene efter 1864 er Danmark er opfyldt af den livsvilje og overlevelseskraft der kan opstå i et folk efter en tabt krig, og Danmark rejser sig med overraskende hurtighed. De to familier på godset Harrestrup og gården Nonnemøllen, tilsammen kaldet Bajonetmøllen, fremstiller stadig knive. Da godsejer Wolffsen opfinder en bajonet, der med et snuptag kan monteres på Indianerdræberen, den nye Winchester-riffel, som er den mest solgte i USA – også solgt i Dansk Vestindien – sker der voldsomme forandringer i familielivet. Enkerne på Bajonetmøllen er fortællingen om Georgine Wolffsen og Kathrine Kollekolle, som er vidt forskellige af oprindelse og uddannelse, men ens i viljestyrke og krav om ligestilling. Handlingen udspiller sig dels i Danmark, dels i Dansk Vestindien, Belgien og Frankrig, hvor 30.000 dansksindede sønderjyder måtte kæmpe på tysk side under 1. verdenskrig.

Enkerne på Bajonetmøllen III er sidste bind i Erik Juul Clausens trilogi om to danske familiers skæbne i tre generationer. Vi følger nu familiernes liv i lys og skygge i perioden fra 1915-1945 og dermed også under de dramatiske indflydelser fra både 1. og 2. verdenskrig. Cecilie Nejstgaard fra Nonnemøllens to sønner er ufrivilligt blevet inddraget i 1. verdenskrig som henholdsvis soldat og feltlæge på tysk side. Gennem deres breve hjem til familien får vi beskrivelser af de voldsomme slag på nært hold og deres grufulde konsekvenser såsom massedød og granatchok. Da Cecilie mister både sin søn Ole og sin mand Julius i forbindelse med 1. verdenskrig, bliver hendes grandnevø Claus Koustrup Kollekolle bestyrer af Nonnemøllen. Det er især gennem hans søn, Stefan Koustrup, som er hestehandler og spillemand, at vi får indblik i 2. verdenskrig. Stefan er i al hemmelighed modstandsmand, men spiller violin til de tyske soldaters balaftener, hvor han gennem samtaler med SS-psykiateren Felix Heide for eksempel får at vide, at Hitler og de andre ledende nazister indtager store mængder narkotika. Vi præsenteres desuden for Krystalnatten, Gestapos strategier, Stalins støtte til Hitler og meget mere om 2. verdenskrig, der endnu en gang står frem som det værste kapitel i menneskehedens historie.

Hvad har en fhv. chefsekretær på 93, en RUC-studerende på 20, en midaldrende cirkusprinsesse, en økonomiprofessor, en sygeplejestuderende, en tidl. minister, en arbejdsløs cand.jur., en pensioneret butiksindehaver, en bartender og en medhjælpende hustru til fælles? De er kvinder, og de lever vidt forskellige liv i Danmark, men de har alle stemmeret, for den fik de i 1915. Bogen er ikke en roman, men små, levende livsstykker, en polyfoni af stemmer, en samling miniportrætter, hvor de forgangne 100 års kvindeliv bindes sammen og spejles i nutiden.
 

»Nu falder hendes øjne igen på safirringen, der ligger i hendes halvlukkede hånd, og ved en pludselig indskydelse - som om den brændte i hendes hånd - kaster hun ringen fra sig ud ad karossens åbne vindue.
I en brøkdel af et nu mærker hun en ukendt åbning i sig, som en befrielse fra alt sit gods, sig selv, sine handlinger, sit navn, hele sin betydning.«

Da Susanne Brahe, storfruen til Østrupgård, kaster sin ring bort, sætter det gang i en kædereaktion, som vender op og ned på tilværelsen for en hel kreds af mennesker.
Hun tilkalder Dværgen som sin sjælesørger, og langsomt løsnes den ring af hovmod og arrogance, hun har lagt om sit liv som beskyttelse mod omverdenens reaktion på hendes vansirende hareskår.
Imens vandrer ringen fra hånd til hånd og kaster sin krystallinske kraft på dem, der kommer i dens nærhed: bødlen, den unge soldat, taterdrengen og den underskønne sorte slavinde Sille, der alle er fanget i samfundets låste hierarki.

Amanda er malkekone på en gård. Hun er gift med Søren, som er fodermester. Pengene er små, men de har i det mindste et sted at bo. De har allerede fire børn, og det kan være svært at skaffe mad nok. Amanda er bange for at blive gravid igen. Derfor vil hun ikke gå i seng med Søren. Han bliver rasende og stikker af med en anden kvinde. Amanda bliver sat på porten sammen med børnene. Hun kan ikke tage hjem til sine forældre i Nordjylland. De er gamle, og hun har ikke penge til rejsen. Hun ved, at hun ikke kan få arbejde på en anden gård, når hun har fire børn. Amanda beslutter sig for at drage til Odense, hvor hun måske kan bo hos broderen indtil hun finder et job og et sted at bo. Det er trange tider i årene 1917-18. Pengene er alt for små og livet er hårdt. En dag ser hun et lille skilt i vinduet hos den lille skrædder. Han søger en medhjælper. Amanda begynder at arbejde hos den venlige skræddermester og langsomt bliver livet lysere for hende og børnene. Læseværkstedet tilbyder et stort udvalg af frilæsningsbøger til unge og voksne, der har svært ved at læse. Bøgerne er overskuelige, og emnerne er udvalgt, så de er relevante for målgruppen. Størstedelen af bøgerne er fiktion, andre er bibliografier, og nogle er inspireret af virkelige hændelser. Der findes opgaver til de fleste titler i serien. Kate Royster er en dansk forfatter. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og tysk fra Københavns Universitet og arbejdede i mange år for Dansk Flygtningehjælp, før hun debuterede i 2004. Hun har blandt andet skrevet flere romaner, henvendt til unge og voksne med læsevanskeligheder, der skal have mulighed for inspirerende læseoplevelser.

Historien om Marie Grubbe er historien om adelskvinden der blev født ind i samfundets absolutte top, blev gift med kongens søn − og endte på bunden som fattig og forarmet kromutter på Falster.

Forfatteren Charlotta Dorothea Biehl (1731 - 1788) er kort før sin død ved at skrive en ny og ubesmykket version af sine erindringer, som hendes fjender gerne vil have fat i.

I Skriverjomfruen skildres Jomfru Biehls sidste tid. Hun er svækket, kan ikke komme ud og ikke gå til selskaber, og hun er forbitret både over den behandling teatret giver hende og over, at hendes store kærlighed, den langt yngre Johan Bülow har svigtet hende. Hun har en ung pige til hjælp, Lucie, og Lucie bliver sendt i byen både på den ene og anden måde, og det er gennem hendes klare, grå øjne, læseren oplever København og Sjælland i 1788.

Kirstine Munk var Christian 4.’s store kærlighed; men det var en kærlighed, der kom til at koste ham dyrt.

De traf hinanden ved et bal i 1615. Da var kongen 38, og hun var 16. Kongen var ikke i tvivl – hende skulle det være. Det krævede dog lange og hårde forhandlinger med Kirstines mor, den hovedrige Ellen Marsvin, at få hendes tilladelse.

Kirstine havde svært ved at begå sig ved hoffet, hvor hun hurtigt skaffede sig mange fjender, og hendes ægteskab med kongen udviklede sig katastrofalt. Det gik endda så vidt, at hun forsøgte at forgive ham. Alligevel fortsatte de samlivet, frem til hun forelskede sig i rhingreven, Otto af Salm, og forlod kongen.

Konflikterne imellem dem fortsatte imidlertid, og Christian 4. forsøgte at retfærdiggøre sin forurettelse og forfølgelse af Kirstine ved at blotlægge selv de mest intime detaljer af deres forhold.

Forfatteren og journalisten Carl Ewald (1856-1908) havde en omfangsrig produktion, der strakte sig fra ironiske artikler i Politiken over debatterende samtidsromaner og historiske romaner til eventyr. Carl Ewald er også kendt for sin oversættelse af brødrene Grimms eventyr.

Da den 15-årige Dyveke møder den danske kronprins Christian i den norske by Bergen i starten af 1500-tallet, er det kærlighed ved første blik. Den smukke, men fattige Dyveke, der hidtil har arbejdet som kropige i sin mors krostue, bliver hentet til slottet, og ved første øjekast synes livet at have forvandlet sig til et eventyr. Christian elsker hende af hele sit hjerte og hun ham, men fordi hun ikke er af adelig byrd, kan han ikke gifte sig med hende, og hendes position som prinsens elskerinde er vanskelig. Onde øjne og giftige tunger følger hende overalt, og både hoffet og folket er i oprør over kronprinsen valg af en borgerlig pige frem for at finde en dronning til riget. Dyveke må nu lære at navigere i en verden, hun intet kender til, og hvor et enkelt fejltrin kan betyde døden. Første bind i serien om Christian II's elskerinde Dyveke Herta J. Enevoldsen (1915-1997) er en dansk forfatter og debuterede i bogform i 1972 med "København brænder", men havde inden da fået udgivet utallige noveller i ugeblade som f.eks. Hjemmet. Hendes romaner om store figurer i verdenshistorien, hvor romantik og historieskrivning går hånd i hånd, skaffede hende hurtigt en stor læserskare og cementerede hendes plads som en af Danmarks største børnebogsforfattere.

I "Grevinde Danner" skildrer Harald Herdal, hvordan Grevinde Danner kæmpede en ensom kamp mod sin barnlige gemal, Frederik VII, på den ene side og politikerne og borgerskabet på den anden side. I offentlighedens øjne var den borgerlige Louise Rasmussen nemlig en lykkeridder der uretmæssigt var kommet tæt på kongen og havde fået (for meget) politisk magt.

En roman om den tid hvor Danmark gik fra enevælde til demokrati og var i krig mod tyskerne.

En farverig og underholdende roman om Abelone, der kommer i huset på godset Bangsbo i Nordjylland. Godsejeren, Johan Knudsen, er en gæstfri og yderst liberal levemand, og Bangsbo er tilflugtssted for en lang række af 1890'ernes kunstnere, blandt andet Herman Bang, Gustav Wied, Betty Nansen, Thorvald Bindesbøll og L.A. Ring.



Alt kan ske på Bangsbo: affærer, intriger, dueller, selvmord og spøgeri. Abelone suger til sig af det hele og mærker for første gang suset fra den store, nye verden. Især bliver hun meget betaget af Herman Bang.



Romanen er baseret på faktiske begivenheder og overleverede erindringer fra Bent Hallers oldemor. Den danske forfatter Bent Haller (f. 1946) er oprindeligt uddannet som maler og grafiker fra Det jyske Kunstakademi, men har desuden skabt sig en spændende karriere som forfatter. Bent Haller debuterede som forfatter, da han i 1972 vandt forlaget Borgens konkurrence for den bedste samfundskritiske ungdomsroman med romanen "Katamaranen". Bent Hallers forfatterskab favner bredt og rummer både børnebøger, ungdomsromaner, digte og voksenbøger.

Bogen om Helvig Pedersdatter.