Søgeresultater: 7

Drama-noir under en skyfri himmel. “Min mor tog sit eget liv, da jeg var 19. Jeg vil gerne forstå hvorfor. Jeg har hendes billede her.” “Hvordan fandt du mig?” Steen Langstrup er tilbage efter fem års romanpause med dette fortættede kammerspil om ansvar, forståelse, kærlighed, sorg og hævn. Et drama mellem to kvinder, der mødes en sommerdag i 1970 og både krydser klinger og rækker ud mod hinanden på tværs af generationer, samfundsklasser og død. “Har du bagt kage?” “Min mors opskrift. Hun elskede at bage, lavede sine egne opskrifter. Jeg tror ikke, jeg har så meget til fælles med hende andet end udseendet, men jeg elsker også at bage.” Et nuanceret portræt af to kvinder, der begge har måttet bøde for andre menneskers synder helt fra barnsben og stadig gør det. To sammenbundne skæbner i et spil om at rejse sig igen og om retten til at dræbe … “Det var det eneste, der betød noget for mig. Jeg ville have hævn. Alt andet var ligegyldigt. Hvad der skete, når jeg havde fået min hævn, interesserede mig ikke. Åh jo, jeg drømte om hævn. Jeg glædede mig til hævn.” “Fik du den?” “…” “Fik du din hævn?” Og om at leve med det bagefter.

En topchef i Københavns Politi bliver offer for et voldsomt attentat, og et drabsmysterium fra fortiden lander på politihistoriker Maria Justs bord.
I et øde område i Vestjylland finder arbejdsmænd skelettet af en helt ung kvinde. Den døde viser sig at være likvideret ved et nakkeskud, men ingen ved, hvem kvinden er. Det overbebyrdede lokale politi sender sagen videre til Politimuseet, hvor Maria Just påtager sig at løse gåden.
I København ulmer uroen. Forud for vigtige politiske forhandlinger om politiets fremtid bliver drabschefen påkørt af en flugtbilist, og det ligner et bevidst attentat. Hundredvis af politifolk forlader styrken i frustration over deres arbejdsvilkår, og Mikael Dirk presses til at indtage chefrollen og lede efterforskningen af attentatet sammen med sin makker, Frederik Dahlin. Frederik kæmper stadig med psykiske mén efter en aktion, hvor han i selvforsvar dræbte en gerningsmand.
Mens en kvælende varme lægger sig over landet, kastes Danmark ud i en tilstand af lovløshed og frygt. Snart hviler ikke bare efterforskningen, men nationens sikkerhed på Mikaels skuldre. Da endnu et attentat ryster politikorpset, får Mikael uventet hjælp til opklaringen af Maria, og de bevæger sig tværs gennem landet for at konfrontere fortidens og nutidens mørkemænd.
Lovløs er andet selvstændige bind i serien om politihistoriker Maria Just. En højaktuel krimi om hævn og selvtægt, kærlighed og mod til at vælge sin egen vej, når verden omkring én skælver.

Børge med tilnavnet "Kran" tager på kirkegården for at sige farvel til sin afdøde kone Tove, før han for sidste gang går gennem Frederikshavns gader, hvor det hele begyndte, og det hele skal slutte. Bevæbnet med seks elefantøl, en flaske Gammel Dansk og en pose Sweet Dublin Mixture klatrer han højt til vejrs i sin elskede kran nede på havnen, hvor skibsværftet engang lå, og han har arbejdet hele sit liv. I tågerne fra en pibe tobak ser han tilbage på sit liv, som han har besluttet sig for at ende her oppe under himlen, hvor han har haft nogle af sine mest lykkelige stunder.

Børge er vokset op på en gård langt ude på landet, dér hvor kragerne flyver baglæns for ikke at få sand i øjnene, men flytter under krigen til Frederikshavn, hvor han får arbejde som rigger på værftet.

Han flytter ind i kælderen hos grosserer Villadsen, og oppe i privaten huserer den frejdige og frimodige Tove som stuepige. Hun er involveret i modstandskampen, det samme bliver Børge – og stormende forelsket bliver han også. Og stuepigen og den kommende kranfører bliver et par, forlovede og gift.

Sådan starter romanen om en ungdom, et samliv, et familieliv, børn og venner – og opbrudstider med rockmusik, kvindefrigørelse og diverse elskere. Tove er et uregerligt gemyt, rastløs og frisindet, men hendes sind rummer også mørkere undertoner – måske farvet af en dyster hemmelighed fra krigens år.

Stuepigen og kranføreren forener provinshistorie, danmarkshistorie og arbejderklassehistorie i en stærk historie om et parforhold, et ægteskab, og et familieliv på godt og ondt.

Uddrag fra romanen: 

En hjerteskærende, historisk og nutidig roman om smerte, tab, mod, sandhed og kærlighed. Da Louises mor dør, får hun endelig livsgnist til at løsrive sig fra et passions- og indholdsløst ægteskab. En dag banker det på døren, og hun får overbragt en æske med breve efter sin mor.

Vi har de døde med os' handler om de sidste halvandet år af besættelsen. Forfatteren og historikeren Paul Smith lader de små historier træde frem, komiske og underfundige. De små og større fortællinger væves sammen og en af de vigtigste epoker i Danmarkshistorien bliver fortalt på en ny og vedkommende måde. Et eksempel: den unge Viggo Kampmann fulgte tit med statsministeren, den 62-årige Vilhelm Buhl, hjem fra Finansministeriet, når de skulle med linje 5 til Amager. De var blevet venner og ifølge Kampmann var der opstået en slags far-søn-forhold. På bagperronen med maskinstøj og rystelser kunne de tale frit om det meste uden at vække opmærksomhed. På Amagerbrogade stod Buhl af, mens Kampmann fortsatte 4-5 stoppesteder til villaen på Luganovej som også var mødested for Frit Danmark og i resten af krigen blev der med Wilhelm Buhls viden trukket store beløb fra Finansministeriets kasse, som finansierede modstandsbevægelsens arbejde. Sådanne velfortalte historier fra dagbøgernes inderste mørke er typiske for Smiths tre bøger, der tilsammen tegner et forrygende og uundværligt billede af det danske liv og en danske måde under det som historikerne kalder de fem forbandede år.