Søgeresultater: 11

Simon er eneste familiemedlem, der formår at undslippe de tyske nazister. I et handlingsmættet forløb beskrives hans flugt op gennem Tyskland og videre til Danmark, efterladende fodspor af skyld og skam. Trods succes, karriere og elskerinder indhentes Simon af et mentalt og fysisk sammenbrud, da hans chokerende hemmelighed afsløres. Han mister alt. Pigen på balkonen er fiktion. Men bygger på bagtæppet af virkelige begivenheder. Hovedpersonen er blandt de sidste øjenvidner til nazisternes jødeforfølgelser og troen på et fristed i Israel, der lever i konstant krigstilstand, afbrudt af spredte perioder med fred. Landet, som skabtes af verdens dårlige samvittighed. Følg Simon i krig og kærlighed: fra ung pioner til ældre millionær i Israel. Og som harmonisk oldefar i Danmark. I en lang rejse mellem svig og tilgivelse, mellem storhed og fald og mellem tragedie og lykke. Manden med det forpligtende mellemnavn ”Immerglück”!

Frederik vokser op på Als i tyskertiden. Frederiks forældre går ikke så meget op i de nationale modsætninger, men ønsker sig tilbage til hertugdømmernes tid, hvor dansk og tysk levede i harmoni.
– Men ellers er det nu nok bedre at støtte det store Tyskland end det lille Danmark, siger Frederiks far, da de i 1920 får chancen for at afgive deres stemme ved valget forud for Genforeningen.
Farbroren, som tager Frederik i bagerlære, stemmer dansk. Frederik ved ikke, hvad han selv mener og er lettet, da han kort efter afstemningen flytter til Fyn og slipper for at skulle tage stilling. På Fyn gifter han sig med Maren. Det bliver til 4 børn og egen bagerforretning. 1930’ernes krise slår imidlertid hårdt og rammer også dem, så måske har Frederiks søskende en pointe, når de taler om Hitler, der lover Tysklands genrejsning og arbejde til alle?
Da 2. Verdenskrig bryder ud, og Frederik får tilbudt arbejde i Tyskland, synes han ikke, han har noget valg, og Maren støtter ham. Der er jo børnene at tage hensyn til. Senere da bomberne falder over Kiel, er valgmulighederne også begrænsede, da han søger ly og varme i en ung kvindes arme.

Linda Lassens dramatiske realisme har de nationale modsætninger og Frederiks mange valg som omdrej¬ningspunkt, men bag de ydre forhold fokuserer Linda Lassen ikke mindst på den svære opgave det er at blive sig selv. Er uddannet lærer og psykolog. Debuterede i 1997. Har i årenes løb udgivet en lang række romaner for børn og unge – og de senere år voksenromaner, bl.a. Håbets år – historisk roman om Gertrud Rask og Hans Egede, 2011, Men sko må jeg ha’– roman om vandrelærerinden Henriette Gubi, 2014 og Forsvar for Martha, 2016.Linda Lassens romaner er alle karakteriseret ved en høj grad af historisk og psykologisk realisme, der bringer dem tæt på en historisk dokumentarisme. Linda Lassen bor med sin mand i Gråsten.

Få måneder før Anden Verdenskrigs afslutning tvinges et barn alene på flugt. En menneskeflok, der især består af kvinder og børn, vandrer gennem et snedækket Østpreussen i håb om at finde sikkerhed. Sammen med Fruen, et par småbørn og Renate, der påstår hun er voksen, men ligner en pige, kommer barnet ombord på et skib. De tror, de skal til Kiel, men ender i København. Dér oplever de på første hånd, hvordan Danmark tager sig af tyske flygtninge, i en tid fuld af bødler og ofre, af vrede og sorg, af venner og fjender. Selv drømmer barnet kun om ét; at blive genforenet med sin familie. 

I en flygtningelejr i København melder en ung, mand med jødiske rødder sig til at lave et kor for de internerede flygtninge. Hvorfor han gør det, forstår han knap nok selv.

Danmark modtog ufrivilligt næsten 250.000 tyske flygtninge i begyndelsen af 1945. Efter befrielsen blev de samlet i lejre og afsondret fra resten af samfundet. Der kom til at gå flere år, før de sidste kunne sendes hjem.

Men hvad stiller man op, når dem, der før var ens fjender, bliver ens ansvar? Hvordan forholder man sig til sin længsel efter at komme hjem, når hjemstavnen ikke længere findes? Og hvor langt strækker medmenneskeligheden sig i en verden med krig og frygt? 

"Sange om stilhed og hjem" er en grum og håbefuld fortælling om at bære andres liv i sine hænder.

Herregården Helstedgaard ved Randers er omdrejningspunktet i denne roman, der er baseret på virkelige begivenheder fra 1915 til 1945.

Den ariske jøde er fortællingen om en ganske ung pige, der uforskyldt hvirvles ind i Anden Verdenskrig. Hun overlever i kraft af sin styrke og sit held, men også gennem den omsorg og kærlighed, hun modtager fra et andet menneske. Det er en roman om krig og om den svære eftertid, der i nok så høj grad handler om overlevelse. Det er også fortællingen om, hvordan krig ikke kun påvirker den, der berøres af den, men også de efterfølgende generationer.

1940: Da Elisa, datter af en glødende nazist, melder sig til tysk Røde Kors, føler hun sig både stolt og forventningsfuld. På trods af krigens rædsler er realiteterne ikke gået op for den unge Elisa, og hun ser sin udstationering i Frankrig som et romantisk eventyr. Elisa hvirvles dybere og dybere ind i Det Tredje Riges ariske højborg, men da hun redder en nedstyrtet pilot fra de allieredes styrker, ændrer hendes liv sig for altid. Hun begynder at tvivle på den nazistiske ideologi, og langsomt vokser en ulmende modstand mod Hitler og hans handlinger frem. Midt i krigens kaos udvikler kærligheden mellem Elisa og piloten sig, og snart er hun viklet ind i en spirende modstandsbevægelse. Men hvad sker der, når grænsen mellem venskab og fjendskab sløres? Hvordan kommer man ud af ingenmandsland, når man ikke hører til nogen steder? Og kan man overhovedet stole på nogen, når Europa står i flammer, og døden altid lurer i kulissen?

En flygtningehistorie om en jødisk kvindeskæbne i det 20. århundrede.

Drama-noir under en skyfri himmel. “Min mor tog sit eget liv, da jeg var 19. Jeg vil gerne forstå hvorfor. Jeg har hendes billede her.” “Hvordan fandt du mig?” Steen Langstrup er tilbage efter fem års romanpause med dette fortættede kammerspil om ansvar, forståelse, kærlighed, sorg og hævn. Et drama mellem to kvinder, der mødes en sommerdag i 1970 og både krydser klinger og rækker ud mod hinanden på tværs af generationer, samfundsklasser og død. “Har du bagt kage?” “Min mors opskrift. Hun elskede at bage, lavede sine egne opskrifter. Jeg tror ikke, jeg har så meget til fælles med hende andet end udseendet, men jeg elsker også at bage.” Et nuanceret portræt af to kvinder, der begge har måttet bøde for andre menneskers synder helt fra barnsben og stadig gør det. To sammenbundne skæbner i et spil om at rejse sig igen og om retten til at dræbe … “Det var det eneste, der betød noget for mig. Jeg ville have hævn. Alt andet var ligegyldigt. Hvad der skete, når jeg havde fået min hævn, interesserede mig ikke. Åh jo, jeg drømte om hævn. Jeg glædede mig til hævn.” “Fik du den?” “…” “Fik du din hævn?” Og om at leve med det bagefter.

„Vil du ikke også gerne have et barn?“ spørger Henriette. „Jeg er selv et barn,“ siger Noa drillende med en vis portion sandhed. Den større sandhed er dog, at han aldrig har tilladt sig selv at drømme om at blive far. Hvis hans drømme også skulle skuffes hver måned, ville han ikke kunne bære hendes bristede håb for dem begge. Noa, Ella og Adam har lagt koldblodet og Napoleonskrigene bag sig, men ingen af delene er færdige med dem. I dette sidste bind i trilogien om de tre barndomsvenner, hvis liv blev ændret af en koldblodsulv, kommer krigen, generalerne og koldblodet tættere på end nogensinde før. Store historiske begivenheder i Hamborg flettes sammen med personlige opgør i et magisk parallelunivers. Blandt helte og generaler er efterfølgeren til Under skoven danser vi og Bag masker.

Vinder af Bogforums Debutantpris 2018. Anita Furu debuterer med romanen Mit halve liv. Det er i den grad en god historie og en stor fortælling om Ruth: Fra hun i 1906 bliver forældreløs i Rusland i en jødisk ortodoks familie og adopteret af en velhavende jødisk kvinde i København, via ægteskab med en norsk forretningsmand med base i San Sebastián i Baskerlandet i Spanien til ægtemanden dør, og til Ruth omkring 1950 er tilbage i København og endnu engang skal begynde på en frisk.

April 1945. Mens krigens sidste krampetrækninger sønderriver Nazityskland, venter tusinder af danske fanger i kz-lejren Neuengamme på Folke Bernadottes hvide busser. Den unge Dagmar Valgreen har meldt sig til missionen for at redde én enkelt af dem: Den mand der opfyldte alle hendes drømme indtil han forsvandt.

Tre dage i april er en roman om Dagmars rejse med bus 474 gennem det udbombede Tyskland. Det er en historie om mod og opofrelse, om krigens gråzoner, men i særdeleshed om at ændre sit syn på verden og på sig selv.

Af forfatterne til bestselleren Pigen fra det store hvide skib.