Søgeresultater: 51

Sebastian Zöllner er en ung skribent, der vil skrive den store maler Manuel Kaminskis biografi, inden hans død. Zöllner overhører enhver afvisning og skyr ingen midler. Da det lykkes at lokke Kaminski med på en udflugt for to, går det op for Zöllner at han på ingen måde er den gamle mand voksen.

Daniel Kehlmanns "Opmålingen af verden" om de to tyske videnskabsmænd Humboldt og Gauss, var i 2006 den næstbedst sælgende roman på verdensplan.
Også i "Jeg og Kaminski" skriver Daniel Kehlmann om mænd med store egoer, denne gang mænd af nutiden. Det er en utrolig morsom fortælling om livsløgne og manipulation, moral og kunst.


"En af dette års helt store læseoplevelser: en morsom og underholdende roman, der samtidig indeholder et kritisk blik på vor samtid, dens tomhed og blinde fokus på karriere og berømmelse (...) En vidunderlig, både morsom og eftertænksom roman, som denne kritiker kan anbefale af hele sit hjerte." - Moritz Schramm, Kristeligt dagblad.

"På mange måder er det en sært gammeldags, men også ret fængende roman om kunstnere, kunstens verden, kunstkritikere og såkaldt almindelige mennesker. Hvis man giver sig tid til at gå ind i romanens univers er den også overraskende morsom og spiddende." - Litteratursiden Daniel Kehlmann er født i 1975 i München og bor nu i Wien. Han fik sit helt store gennembrud med ‘Opmålingen af verden’ i 2005 (da. 2007).

Kærlighed kan ikke købes for penge. 10.000 pund er bare rigtig mange penge. Særligt for 17-årige Lola, der får stukket pengene i hånden af sin snobbede svigermor. Betingelsen: at hun holder sig væk fra sin kæreste Dougie. Men 10 år senere har skæbnen bragt dem sammen igen, og Lola frygter, hvordan Dougie vil reagere, når han hører den sande historie, om hvorfor Lola knuste hans hjerte. Kan hun få ham tilbage uden at fortælle ham sandheden?

Rosie-Projektet er en rørende og underholdende roman om at gå kompromisløst efter livet og kærligheden på trods af overvældende forhindringer.
Mød Don. Don er professor i genetik. Han er ekstremt detaljeorienteret. Han ligner Gregory Peck en smule. Og så skal han giftes – han ved bare endnu ikke med hvem. Det eneste, han med sikkerhed ved, er, at han absolut, afgjort og under ingen omstændigheder skal giftes med en som Rosie.
Rosie selv leder slet ikke efter kærligheden, men derimod efter sin biologiske far. Undervejs i deres parallelle søgen må Don og Rosie dog indse, at kærligheden ikke altid ser ud, som man forventer.

Tilly Cole har vendt bøtten og er begyndt på en frisk: hun er blevet single, sagt ja til et nyt, sjovt job og har købt en landejendom. Men hun bliver hurtigt overrasket over, hvor hvidglødende sladderen er i hendes nye hjemby. Hun har ingen planer om at blive indblandet, lige indtil hun møder Jack Lucas, lokal trussetyv, uimodståelig og med et rygte som få … men jo mere tid Tilly bruger sammen med ham, jo mindre hænger rygterne sammen.
Hun burde ikke røre ham med en ildtang. Men hvad nu hvis hun går glip af sit livs kærlighed?

Fire rævesnu venner.
Endnu en hyggelig mordgåde.

En uge er gået, og det er blevet torsdag igen. De fire venner mødes vanen tro i Puslespilsstuen for at drøfte uopklarede mordsager. Denne gang har Elizabeth modtaget et brev fra et tidligere bekendtskab, og han nævner både stjålne diamanter, en brutal mafioso og en umiskendelig dødstrussel. Og brug for hjælp har han også.

Men inden længe udvikler sagen sig til en mordgåde, og Elizabeth får overtalt Joyce, Ibrahim og Ron til at hjælpe med at fange den skånselsløse morder. Og tænk, hvis de nu også fandt diamanterne? Ja, det ville da være en kærkommen bonus.

Denne gang er de imidlertid oppe mod en modstander, der er villig til at dræbe dem uden tøven. Kan vores fire venner finde morderen (og diamanterne), før morderen finder dem?

Richard Osman er tilbage med endnu en mordgåde om vores rævesnu yndlingskvartet, og andet bind i serien om Torsdagsmordklubben er lige så herligt og vittigt som det første.

Pressen skriver:

»Gennemført lunt, selv når der er lig på bordet ... Bedriver morskab i næsten hver eneste linje«
 **** – Børsen

»Igen en underholdende og hyggelig historie«
– Bogblogger.dk

»Herlig og vittig«
– Alt for Damerne

»Selv mord er hyggeligt, når det er i hænderne på Richard Osman«
– Berlingske

»Hyggelig læsning«
– Bogvægten

»En noget så fænomenal serie«
**** – Bogens liv

»En ode til venskabet – også i livets efterår«
– Sunday Times

»Balsam for sjælen«
– Daily Express

»Til dem, der elsker mordgåder med humor og kant«
– Publisher's Weekly

»En sand fornøjelse af skæmt, vid og varme«
– Wall Street Journal

Hvordan opleves verden egentlig, når man er psykotisk? Hvordan forandrer den sig, når psykosen kommer snigende? Og hvad fortæller det om såvel den velfungerende som den patologiske bevidsthed?

Pariseren Jean Cadoret arver en gammel gård fra sin onkel. Gården ligger i en landsby i Provence, og Jean beslutter at bosætte sig der sammen med sin kone Aimée, som er operasanger, og deres datter Manon. Herfra begynder historien om hans kamp for at overleve i en landsby, hvor folk ikke let accepterer "fremmede", og hvor de aldrig glemmer fortiden.

Cleo har ikke den bedste forhistorie, når det kommer til mænd. Men Will ser virkelig lovende ud. En ægte gentleman, hengiven og trofast. Han kunne blive hendes livs kærlighed. Der er bare lige ét lille problem: Johnny La Venture, Cleos ærkefjende fra barndommen, er tilbage i barndomsbyen Channing’s Hill, og han skaber præcis lige så meget ballade nu, som han gjorde dengang. Hvis hun nogensinde troede, at hun kunne lægge fortiden bag sig, så må hun tro om igen.
Cleo vil snart opdage, at det ofte er de små byer, der agerer kulisse for de største dramaer.

Scenen er Indien. Personerne er mange og farverige og frem for alt vidunderligt Irving'ske: en rodløs læge med hjertet på rette sted, en taxakørende dværg, en falsk og en ægte politimand, en hippiepige fra Iowa, en fjerderangs Hollywood-skuespillerinde, adskilte tvillinger og en transseksuel morder(ske) ...

John Irving er født i Exeter, New Hampshire, i 1942. Han debuterede med romanen Slip bjørnene fri i 1968, og siden er det blevet til tolv romaner. John Irving bor i Vermont og Toronto med sin familie.

Pressen skriver:»Fin og hyggelig ... morsom og underholdende« 
**** – Bogrummet»Lige til at lægge på natbordet« 
**** – Politiken»Man klukler konstant ... meget underholdende og morsom«
**** – Jyllands-Posten»Forfatteren har graciøst kombineret spændingen med humor«
– Bogvægten»Fin, sjov og rørende«
– Isabella Alberte og Moffe»En vaskeægte hyggekrimi, som du slet ikke kan give slip på« 
– Hjemmet»Hyggelig mordgåde til de mørke måneder« 
– Littuna.nu»Hyggelig feelgoodfortælling … Der er så afgjort stof til en herlig Spielbergfilm her!« 
– Bogblogger.dk»Møghamrende hyggelig... Denne krimi tør alle læse - selv bangebukse som mig« 
– Bogdoktor»En vaskeægte hyggekrimi« 
– Lektørudtalelse»En af årets bedste bøger« 
– Daily Express»Morsom og virkelig underholdende« 
– Daily Mail»Fængslende og rørende« 
– The Times»Mageløs mordgåde« 
– Sunday Mirror»Spøgefuld og skarp« 
– Daily Telegraph »Rørende fortælling« 
– Independent »Man læser, og man klukker« 
– Bøgernes labyrint]]