Søgeresultater: 2

"Jeg bruger min krop som et møbel" er digt-romanen vi alle har ventet på. Episk realisme i tre bind. En fortælling om at finde sig selv og om at huske på at hvis man ikke kan dét, altså finde sig selv, så kan man altid lave sig om til Taylor Swift. En fortælling om at gå i stå og om at gå i stykker. En fortælling, der er lidt et digt, lidt et langdigt, lidt et manuskript, lidt country, lidt hiphop, lidt roman, lidt kammerspil og meget god. Om bogen, og hvorfor hun har skrevet den udtaler Veronika Katinka: "Jeg har skrevet den, fordi den mangler". Veronika Katinka Martzen (f. 1994), debuterer med "Jeg bruger min krop som et møbel". Hun er uddannet fra Vallekilde Højskole i 2016, men er ellers autodidakt. Dette er en ebog med såkaldt fixed layout. Den er velegnet til læsning på læseapparater som tablets og smartphones. Den er uegnet til læsning på ældre eller mindre avancerede læseapparater.

En mandlig hovedperson er ansat som specialarbejder i et kulturhus i Kødbyen – laveste sats, ingen kontrakt – økonomien i huset sejler, aftalerne mangler og alkoholen indtages i rigelige mængder.
Samtidigt bor fortælleren på KFUM i centrum af København, hvor han sysler med billedkunsten og holdes med selskab af playeren Vlad, drømmeren og skabsforfatteren Trane, men især Sofie, som kæmper med at finde sig til rette i tilværelsen, og som er ”fucking langt nede”, spiller en væsentlig rolle.
Kilden til al værdi er Suchaneks fjerde roman – og første udgivelse på Forlaget Gladiator. Ligesom Suchaneks andre romaner, er romanen skrevet indefra og ud – og også her lægges der vægt på identitet, ens plads i samfundet og ambitionerne om at være og blive til noget.