Søgeresultater: 30

En kvinde vågner betragtes som en af forløberne i den feministiske litteratur på linje med Tolstojs Anna Karenina og Flauberts Madame Bovary. Da den udkom første gang i USA i 1899, sendte denne radikale fortælling chokbølger gennem det amerikanske samfund, og den fortsætter uanfægtet med at tale til læserne nu mere end hundrede år senere. Denne fremragende, følsomme og forførende roman er lige så smukt skrevet, som den er politisk engagerende.

60-årige Alexandra Winther er en succesfuld chefredaktør for et stort dameblad. Hun er rapkæftet og i visse kredse forhadt. Internt i bladkoncernen mener den unge mandlige topchef, at hun er for skrap - og for gammel. I en branche med faldende oplagstal må hun kæmpe for sit job. Erfaring er ikke en fordel i den verden.. Birgitte Krogh er jævnaldrende. Hun er en omsorgsfuld sygeplejerske på et hospice og gift med sin ungdomskæreste, stjernekokken Adam, som hun har en voksen datter med. Ægteskabet er trygt, men nedslidt, og da Birgitte opdager, at Adam (igen?) er utro, tager hun affære.

Et dukkehjem er et af Ibsens mest læste og opførte dramaer. Dramaet udspiller sig i et af Københavns velhaverhjem, hvor den skønne Nora udfylder rollen som hustru og moder til perfektion. Men ikke alt er, som det umiddelbart ser ud til. Noras indre forestillinger og forventninger harmonerer ikke med omverdenens realiteter, og hun bliver nødsaget til at tage kampen op med livsløgnen ved mødet med juristen Krogstad, der truer hendes ellers bekymringsløse tilværelse. Noras ægtemand, advokat Helmers holdning til kvindens plads og rolle i samfundet har gjort løgnen til Noras anden natur. Men løgnen er nødt til at få konsekvenser, og Ibsen lader derfor, i løbet af en eneste nat, Nora udvikle sig til selvstændig kvinde med holdninger, der er uforenelige med hendes tidligere dukkerolle.

Grethe Heltberg skrev om sig selv som barn, ung og gift kvinde i erindringstrilogien "Pige fra Provinsen", "En jomfru fra Jylland" og "Vi". I "En gnist af glæde" kaster hun sig over sin mors liv og ægteskab, og fortæller om kvinden Eva, der er gift med en dominerende og herskesyg mand.

"En gnist af glæde" bygger på Grethe Heltbergs mors egne erindringer, men den er samtidig et samlende portræt af en hel generation af kvinder, der måtte kæmpe for at forene rollen som hustru og mor med retten til at være menneske.

Camilla, der er i begyndelsen af trediverne, har tilsyneladende det hele. God lægeuddannelse, godt gift med en læge, nyindkøbt hus i det rigtige kvarter og nyfødt barn. Alligevel er det følelsen af ikke at slå til, der trænger sig på; af ikke at være rigtig til stede. Forældrenes manglende evne til indlevelse og nærhed kommer til at bære meget af ansvaret for, at det er gået galt. Camilla har valgt det sikre, men hun plages af fornemmelsen af at have valgt for let. Har hun overhovedet valgt?

Anden Verdenskrig raser og Danmark er besat, men den virkelighed er langt væk for den unge kvinde, der er hovedperson i Ragnhild Aggers roman "Parret".
Hun er gift med Laust og tilsyneladende godt tilfreds, men indeni længes hun efter et liv, der rummer andet og mere end det forventelige – og det hun har at se frem til. Efterhånden som fortællingen udvikler sig rykker besættelsen og modstandsbevægelsen tættere på.
Ragnhild Aggers roman er både en beretning om en enkelt kvinde, men bliver også på mange måder et portræt af en hel generation af kvinder, der var unge under krigen, og som på mange måder følte undertrykkelsen med dobbelt vægt. Ragnhild Aggers romaner "Pigen", "Pladser" og "Parret" er delvist selvbiografiske og følger en piges udvikling til ung kvinde og hustru gennem 1930’erne og 40’erne. "Pigen" udkom første gang i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.

Den fyrreårige danske forfatter Anna Bergsohn bliver fanget i et militærkup under en studierejse til et nordafrikansk land. For at slippe ud af landet må hun på en dramatisk tur gennem ørkenen, og de voldsomme oplevelser resulterer i en dybdegående personlig krise, da hun er vel tilbage i Danmark. Hun må igennem en skilsmisse, en abort, en depression og en skrivekrise, før hun finder fodfæstet igen og kan fortsætte sit liv alene.

Med 70‘erne som baggrundstæppe, tegner Maria Helleberg i "Undtagelsestilstand" et portræt af den globale og lokale samtid, og kaster samtidig et indgående blik på den danske medie- og forlagsverden, som hun kender gennem sit eget arbejde som forfatter.

To forskellige kvindetyper mødes, og modsætningerne mellem dem træder frem. Den livsglade, levende Laura overfor den lidt køligere forfatterinde Agnete. Det er Agnete, der her fortæller historien om Laura, fra hun blot er en pige, videre gennem ægteskab og elsker, og til hun når op i årene. Det bliver en mosaik, hvor drømmens Laura og virkelighedens Laura spiller lige store roller.

Grethe Heltbergs roman "Salut for Laura" er både humoristisk og vemodig, og det er svært ikke at blive lidt forelsket i bogens hovedperson.

Et midaldrende ægtepar kommer ud for en trafikulykke. Manden slipper uden skrammer, men kvinden brækker nakken og bliver indlagt på hospitalet. Her glider hun ind og ud af en morfindøs og genoplever scener fra sit liv – et arbejdsomt og beskedent kvindeliv.

Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke megen tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner, og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.

Syv liv, syv søstre. Den ene sangerinde, den anden kunsthistoriker og den tredje jordemoder. De fire andre er borgerligt gift. Deres sammenhold og meget forskellige liv, bestemt af deres psyke og sociale forhold, fortælles her både nænsomt og råt gennem brevvekslinger mellem de tre, der i begyndelsen af romanen er selverhvervende og ugifte.

Karin Michaëlis "Syv søstre sad" (1923) er et stærkt og afbalanceret portræt af kvindefigurer, der trods ens gener, udvikler sig i vidt forskellige retninger.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

Marianne og Ole bliver af mange set som det ideelle ægtepar, men bag facaden er intet idyl. De deler ingenting med hinanden - slet ikke deres frygtelige hemmeligheder. "Hun" er en roman om den dybe krise i et tilsyneladende harmonisk ægteskab, som det opleves af hende.

Rapport fra havbunden er en moderne variation af folkevisens Agnete og havmanden. Agnete kommer fra København til en lille sydfynsk ø, hvor hun gifter sig med skibsværftsejeren Birger. Han er en midaldrende borgermand, HUN drages mod eventyr og frihed. Bogen fortæller om hendes tøvende skridt væk fra tryghed og stagnation, ud i et nyt forhold til sømanden Erling. Måske er den frihed, Agnete opnår med sin havmand kun en ny underkastelse? Eller er det begyndelsen til en ny åbenhed? Det vil hun helst tro. Men hun er usikker og finder støtte hos sømandskonerne i det snævre ø-samfund, hvor handlingen udspilles, et spejlbillede af det store samfund med sociale skel og uretfærdigheder og skarpt optrukne fronter mellem miljøerne.