Søgeresultater: 7

Vaniljehuset er en slægtshistorie om ambitioner og svigt og den svære kunst at stræbe efter de rigtige mål i livet.

I slutningen af 1800-tallet vokser skomagerens søn Dusinius op i Odense som den tolvte i en søskendeflok. De trange forhold i barndomshjemmet gør ham sulten efter rigdom og anseelse, og allerede som otteårig er Dusinius i gang med at købe billigt og sælge dyrt. Som ung mand grundlægger han et handelsfirma - Vaniljehuset - som snart bliver et af landets førende.

Under et ophold på Hareskov Kuranstalt i 1929 ser den ældre, hjertesvage Dusinius tilbage på sit omtumlede liv, sin barndoms trængsler, sin ungdoms forvirrede kærlighedsforhold og de lyssky forretningsforbindelser han fik under Første Verdenskrig og som endnu forfølger ham.

Frederik vokser op på Als i tyskertiden. Frederiks forældre går ikke så meget op i de nationale modsætninger, men ønsker sig tilbage til hertugdømmernes tid, hvor dansk og tysk levede i harmoni.
– Men ellers er det nu nok bedre at støtte det store Tyskland end det lille Danmark, siger Frederiks far, da de i 1920 får chancen for at afgive deres stemme ved valget forud for Genforeningen.
Farbroren, som tager Frederik i bagerlære, stemmer dansk. Frederik ved ikke, hvad han selv mener og er lettet, da han kort efter afstemningen flytter til Fyn og slipper for at skulle tage stilling. På Fyn gifter han sig med Maren. Det bliver til 4 børn og egen bagerforretning. 1930’ernes krise slår imidlertid hårdt og rammer også dem, så måske har Frederiks søskende en pointe, når de taler om Hitler, der lover Tysklands genrejsning og arbejde til alle?
Da 2. Verdenskrig bryder ud, og Frederik får tilbudt arbejde i Tyskland, synes han ikke, han har noget valg, og Maren støtter ham. Der er jo børnene at tage hensyn til. Senere da bomberne falder over Kiel, er valgmulighederne også begrænsede, da han søger ly og varme i en ung kvindes arme.

Linda Lassens dramatiske realisme har de nationale modsætninger og Frederiks mange valg som omdrej¬ningspunkt, men bag de ydre forhold fokuserer Linda Lassen ikke mindst på den svære opgave det er at blive sig selv. Er uddannet lærer og psykolog. Debuterede i 1997. Har i årenes løb udgivet en lang række romaner for børn og unge – og de senere år voksenromaner, bl.a. Håbets år – historisk roman om Gertrud Rask og Hans Egede, 2011, Men sko må jeg ha’– roman om vandrelærerinden Henriette Gubi, 2014 og Forsvar for Martha, 2016.Linda Lassens romaner er alle karakteriseret ved en høj grad af historisk og psykologisk realisme, der bringer dem tæt på en historisk dokumentarisme. Linda Lassen bor med sin mand i Gråsten.

Den gyldne trappe er Vor Frelsers Kirkes himmelstige. Den snor sig udvendigt om spirets grønne kobberstilk som et vartegn for Christianshavns gamle kvarter med kanaler, smukke købmandsgårde og gader med toppede brosten.

Årene er 1940-1945, de fem år under besættelsen set med en halvvoksen piges øjne. En tid med isvintre og mørklægning og skjulte længsler, men hvor livet ikke desto mindre glider af sted i rolig hverdagsrytme trods det daglige syn af de forhadte tyske soldater, rationeringens besvær, manglen på brændsel og navnlig manglen på frihed.

Fortælleren befinder sig i erindringens sfære mellem fantasi og virkelighed, og hun befolker øen med mangfoldige, farverige menneskeskæbner, tragiske og komiske, de handlende, kunstnerne, excentrikerne. Men det er forældrene, der er hendes centrum på godt og ondt – trods deres uregerlige temperament og hemmeligheder, alt imens hun med barnets selvfølgelige accept af tingenes tilstand og sans for dramatisk spænding oplever folkesejren, sabotager, modstandsbevægelsen og endelig befrielsen. Det hele udgør trin på vejen mod at blive voksen. En ny verden åbner sig øverst på himmelstigen. Anne Chaplin Hansen (f. 1924) er en dansk-fransk forfatter, der har skrevet en lang række romaner og noveller og endvidere har arbejdet som teateranmelder for BT og teater- og litteraturanmelder hos Jyllands-Posten. Anne Chaplin Hansen er uddannet i romansk filologi og debuterede som forfatter i 1956 med novellesamlingen "Olivenlunden".

"Miremare er gift med Anders. De har været gift i mange år, og i grusomme øjeblikke kan hun ikke huske, hvad det egentlig var, hun blev forelsket i, og i endnu værre øjeblikke tvivler hun på, om hun nogensinde har været forelsket. Hun kan ikke huske følelsen af forelskelse, men nærmere en følelse af, ja, hun ved faktisk ikke altid af hvad."

Det er først, da Miremare mister de ting, hun altid har set som sikre og nødvendige, at det går op for hende, at hun har klamret sig til de forkerte holdepunkter. Hun ved ikke længere, hvad hun skal drømme om, hvem hun selv er helt inderst inde, eller hvad hun skal navigere efter på livets vej. Miremares sorg over alt det, hun har mistet, fører hende til Thy, hvor hun pludselig aner noget af det, hun har længtes efter uden at vide det. Bodil Odde er en dansk forfatter, underviser og coach. Hun har over 30 års erfaring med at hjælpe mennesker til at opdage deres eget potentiale, turde drømme deres egne drømme og gå efter det, de vil have. Det er nogle af de temaer, der går igen i hendes roman "Lyden af stille ro".

"Rejsen" er den selvbiografiske roman om pigen Saphiya, der som 11-årig flytter med sin familie fra Marokko til Danmark. Det er historien om mødet med en ny kultur, om skønne barndomserindringer fra fødelandet og om et voksenliv, der har budt på både glæde, indfriede ambitioner og svære konflikter.

"Kærligheden til barndomslandet har brændt livet igennem som en lille, varm flamme dybt i mit hjerte. Vel har Danmark med årene fået en stor plads i mit hjerte, men kærligheden og stoltheden over at være født netop dér forbliver stadig i mit hjerte. Det er som et træ, der bliver ved med at vokse, men uanset hvor højt op fra rødderne, det måtte komme, er det stadig i forbindelse med sine rødder, og det kommer aldrig fri af det punkt, hvor det er begyndt. For det er lige præcis sådan, det føles. Min rejse gik fra dette punkt, træets rod, og det er dér, mit udgangspunkt er."

Børge med tilnavnet "Kran" tager på kirkegården for at sige farvel til sin afdøde kone Tove, før han for sidste gang går gennem Frederikshavns gader, hvor det hele begyndte, og det hele skal slutte. Bevæbnet med seks elefantøl, en flaske Gammel Dansk og en pose Sweet Dublin Mixture klatrer han højt til vejrs i sin elskede kran nede på havnen, hvor skibsværftet engang lå, og han har arbejdet hele sit liv. I tågerne fra en pibe tobak ser han tilbage på sit liv, som han har besluttet sig for at ende her oppe under himlen, hvor han har haft nogle af sine mest lykkelige stunder.

Børge er vokset op på en gård langt ude på landet, dér hvor kragerne flyver baglæns for ikke at få sand i øjnene, men flytter under krigen til Frederikshavn, hvor han får arbejde som rigger på værftet.

Han flytter ind i kælderen hos grosserer Villadsen, og oppe i privaten huserer den frejdige og frimodige Tove som stuepige. Hun er involveret i modstandskampen, det samme bliver Børge – og stormende forelsket bliver han også. Og stuepigen og den kommende kranfører bliver et par, forlovede og gift.

Sådan starter romanen om en ungdom, et samliv, et familieliv, børn og venner – og opbrudstider med rockmusik, kvindefrigørelse og diverse elskere. Tove er et uregerligt gemyt, rastløs og frisindet, men hendes sind rummer også mørkere undertoner – måske farvet af en dyster hemmelighed fra krigens år.

Stuepigen og kranføreren forener provinshistorie, danmarkshistorie og arbejderklassehistorie i en stærk historie om et parforhold, et ægteskab, og et familieliv på godt og ondt.

En tidlig morgen i 1969 vækker Lena sine to børn og tager dem med ned til sin mor i Polen. Til sin danske mand, Leo, efterlader hun et brev om, at hun er taget i sommerhus for at tænke over deres ægteskab. Men den egentlige grund til rejsen er, at Lenas far er blevet taget af det hemmelige politi, hvorefter han er forsvundet. Med base i sit barndomshjem og med hjælp fra en advokat i Kraków forsøger Lena at opspore ham, og alt imens sidder Leo tilbage i København og venter på, at hans familie skal vende hjem.

Nina Bolt er uddannet som cand. mag. i dansk og teatervidenskab. Var derefter ansat en årrække på forskellige forlag som fagbogsredaktør. Fra 1993 til nu har hun arbejdet som forfatter og oversætter både af fiktion og nonfiktion.

Hun har boet i København indtil 1997, hvor hun flyttede til Sydsjælland.

"Et meget spændende, flerdimensionelt kvindeportræt. " – Weekendavisen

"Lena befinder sig ikke kun i én, men i flere loyalitetskonflikter. Uanset hvad hun gør, er der nogen eller noget, som hun svigter ... Ufølsomheden, som Lena møder i Danmark over for sit fødelands barske historie og over for den anden verden, som hun kommer fra, er skildret hjerteskærende godt." – Politiken

"Man kommer ind under huden på personerne og får en fin fornemmelse af deres grundstemninger, deres tvivlende overvejelser ... Nina Bolt har psykologisk finfølelse. En fin, lille roman." – Kristeligt Dagblad

"Temaet er kærlighed på tværs af grænser. Med stor psykologisk indsigt skriver Nina Bolt konflikten mellem det fremmede og det kendte ind i historien om et ægteskab, der langsomt havarerer." – Jyllands-Posten

"En kvinde med en skjult fortid, et moderopgør, det hemmelige, polske politi. Det er bestemt ingredienser til en spændende fortælling, Nina Bolt blander i sin nye roman ... Levende og troværdigt skrevet." – Information