Søgeresultater: 10

Den knap 40-årige kunsthistoriker Julie slikker sårene efter mange år med sin livsforskrækkede filosofkæreste Rune. Hun finder sig til rette i sin egen lejlighed, arbejder på galleriet Lennart Frost og skriver på en ph.d.-ansøgning om samtidskunst. Hun undrer sig over, at man ustandseligt skal involvere sig med kunstværket, og hun undrer sig i det hele taget over, at folk hele tiden involverer sig med hinanden. Selv Rune er videre med en ny kvinde. De har fået en køkken-ø og en baby, og nu skal de giftes. Det kan Julie ikke se for sig. Hun er mere tilbøjelig til at knalde med en gift mand eller gå i dvale som den lotusblomst, hun ser i Landbohøjskolens Have.

"`En anden kvinde end mig´ har genrens selvironi, som vi kender den fra for eksempel `Bridget Jones‘ Dagbog´, men Braad byder på mere end selvironi og formår med sin stramme struktur og dynamikken mellem Julies privatliv og hendes forskningsprojekt at lave en mere moden genreopdatering. En opdatering, hvor det er kvinden selv og ikke drømmen om manden, der er central i fortællingen." - Berlingske, 4 stjerner Agnete Braad, f. 1976, er cand.mag. med speciale i kernefamiliens idéhistorie. Hun debuterede i 2012 med romanen "Som om hun bare lagde røret på og forsvandt" om sin mors, præsten Anne Braads sygdom og død.

Hannah er i midten af trediverne og hun og kæresten Johan har i noget tid forsøgt at få et barn. De er ved at indse, at de nok har brug for hjælp, hvis det skal lykkes.

Der er i det hele taget ikke meget i livet der går, som Hannah havde forventet. Og da Mina i den røde jakke dukker op, bliver det hele kun mere forvirrende.

Marie Hougaard skriver med humor og ømhed om livet i midten af 30erne. Vi troede vi skulle er hendes debutroman og handler om familierelationer, om venskaber i forandring og om de forventninger, vi har til hinanden og til livet. Forventninger som kan være svære at indfri, når det hele ikke går, som man troede det skulle.

"Da jeg havde været hos Heinz et par uger, havde jeg egentlig kun været der et par dage. Jeg havde fået lavet sargernes hjørneklodser, høvlet sarger til tykkelse og bøjet C-buerne. Og så var det jo, at jeg havde aftalt med Cæcilie, at vi skulle på telttur. Rundt på Mols."

Gymnasieeleven Kristian seksuelle debut finder sted præcis den dag, hvor han også starter i lære hos violinbyggeren Heinz Rosenthal i Aarhus. Forelskelsen i pigen Cæcilie er berusende, og lykken så ligetil og konstant, at Kristian aldrig finder det nødvendigt at tage ansvar for noget som helst. Og det uanset, hvor ihærdigt kæresten Cæcilie og hans læremester fra hver sin side forsøger at påvirke ham. Karsten Brejnbjerg Christensen (f. 1958) er en dansk forfatter og violinbygger. Efter sin svendeprøve i violinbygning fra Newark School of Violinmaking i 1979 drev han i flere år eget violinbyggerværksted. Siden uddannede han sig til cand.mag. i litteraturvidenskab og har sideløbende med sit arbejde i den offentlige sektor skrevet en række bøger, hvoraf flere har violinen som tema.

Robert er en ung mand, for hvem livets salt er diskoteker, reklamer og MTV. Robert har ingen holdninger, han er aldrig for eller imod, han skøjter hen over tilværelsen på en måde, han tror er den mest bekvemme. Men han indhentes af virkeligheden i forholdet til den udadvendte og bevidste Sofie.

"Transit" vandt 3. præmie i Centrums romankonkurrence. Dommerkomiteen mente bl.a:

… barsk underholdende og sprogligt meget original roman om generationen, der snublede i velstandens ligegyldighed og er endt i et ingenmandsland, hvor øjeblikkets lyst er alt, og selv drømmene er borte.

"Transit" er et levende, både dystert og fascinerende signalement af en ungdomskultur og et ungt menneske på flugt fra sig selv, en malende velskrevet roman, hvis form og indhold træder i fælles karakter.

Forfatter og musiker Søren Damm (f. 1973) debuterede i 1994 med romanen "Transit", som vandt 3. præmie i forlaget Centrums romankonkurrence.

Anna er 38 år, men som solofløjtenist i symfoniorkestret er hun allerede forhenværende. Nu er hun rejst nogle dage til Wien. Med sig i bagagen har hun en stor sorg samt sin computer. På den ligger hendes første optegnelser til den romanbiografi om den døve komponist Ludwig van Beethoven, som hun har sat sig for at skrive. I Wien skal hun samle stof til romanen.
Hjemme i København venter Niels, hendes mand, Dagbladets magtfulde og frygtede musikanmelder, spændt på, hvad hendes Beethoven-research i Wien har givet hende.
Tilbage i Danmark genoptager Anna kampen mod den følelse af afmagt, der udgør hendes hverdag. En kunstnerisk drøm, der har slået fejl, et kærlighedsliv, hun længe har oplevet som en pligt, en uvished med hensyn til fremtiden. Først da hun kontakter sin barndoms og ungdoms spillelærerinde tager tingene en ny drejning.

"Nina Bolts fine roman er en indgående skildring af en kvinde, der får sin identitet og sit livsgrundlag sat på prøve, da hun ikke længere kan yde sit ypperste inden for kunsten ... Nina Bolt har mange strenge at spille på. I andre af sine romaner skriver hun en gotisk uhygge frem. I denne spiller hun med sordin. Meget smukt." – Politiken

"En stille og eftertænksom fortælling, skrevet i et godt og flydende sprog." – Bibliotekernes lektørudtalelse Nina Bolt (f. 1946) er dansk forfatter og oversætter. Hun er født og opvokset i København og uddannet i dansk og teatervidenskab. Op gennem 70’erne og 80’erne var hun del af kvindebevægelsen og udgav i den forbindelse en række tekster. Efter i en årrække at have arbejdet som redaktør på skiftende forlag, sagde hun i begyndelsen af 1990’erne det faste job op for at få bedre tid til at skrive. I 1992 udkom fortællingerne "Ukendt herre i landskab" og siden er det blevet til en række romaner og bøger af kulturhistorisk tilsnit.

Da Christoffer og Rita, begge psykisk handicappede, skal giftes, er der lagt op til en stor familiefest – på godt og ondt. Festen og familien er midtpunktet i fortællingen om dejlige minder og skeletter i skabet.

I "En stor dag" Anne Strandvad beskæftiger med det ømme punkt i den borgerlige pænhed og giver rørende portrætter af skæbner, der kunne have været vendt.

Andrei er vokset op i fattigdom i den russiske republik Tatarstan med en fraværende far, og en mor der er rastløs og kigger lidt for dybt i flasken. Efter en retningsløs og problemfyldt barndom, hvor han i perioder bor hos bedsteforældrene, rykker Andrei som 29-årig livet op med rode og flytter til Hamborg for at forsøge at skabe sig et bedre liv i Vesten. Der går imidlertid ikke lang tid, før han bliver involveret i kriminalitet, og hans liv i Hamborg tyder ikke længere til at forandre sig til det bedre. Men så møder han danske Helene, som ændrer hans liv fuldstændigt. Er det et tilfælde eller skæbnebestemt? Anita Grün (f. 1951) er en dansk forfatter. Hun debuterede i 2004 med romanen "Mod til frygt", som er inspireret af hendes egen ustabile barndom og ungdom. Anita Grün har sidenhen blandt andet udgivet børnebogen "Vi flyver mod solen" og den psykologiske krimi "Det du ikke dør af".

April 1945. Mens krigens sidste krampetrækninger sønderriver Nazityskland, venter tusinder af danske fanger i kz-lejren Neuengamme på Folke Bernadottes hvide busser. Den unge Dagmar Valgreen har meldt sig til missionen for at redde én enkelt af dem: Den mand der opfyldte alle hendes drømme indtil han forsvandt.

Tre dage i april er en roman om Dagmars rejse med bus 474 gennem det udbombede Tyskland. Det er en historie om mod og opofrelse, om krigens gråzoner, men i særdeleshed om at ændre sit syn på verden og på sig selv.

Af forfatterne til bestselleren Pigen fra det store hvide skib.

I det tidlige forår 1984 bliver Lis overfaldet i Utterslev Mose og hendes liv er med ét forandret. Om sommeren forsøger hun at bearbejde oplevelsen på Kvindehøjskolen i Visby, hvor healingholdet og byggeholdet lægger forskellige strategier for opgøret med patriarkatet. Det er også her Kirsten endelig overgiver sig til Lis kærlighed, men da hverdagen gør sit indtog hjemme i København, er tingene mere komplicerede end som så.
 
Det vågne hjerte er en selvstændig fortsættelse af Folkets skønhed og Vi kunne alt. Til sammen danner romanerne en stort anlagt trilogi, der kortlægger det 20. århundredes danmarkshistorie med kvinderne i centrum. Fra Langelands husmødre i 30erne, via 70ernes nye forstadsliv, når vi frem til kvindebevægelsens pulserende hjerte på Kvindehøjskolen, sommeren 1984.

En stor fortælling om kærlighed og venskab, køn og seksualitet i en tid præget af opbrud og nybrud.   

Børge med tilnavnet "Kran" tager på kirkegården for at sige farvel til sin afdøde kone Tove, før han for sidste gang går gennem Frederikshavns gader, hvor det hele begyndte, og det hele skal slutte. Bevæbnet med seks elefantøl, en flaske Gammel Dansk og en pose Sweet Dublin Mixture klatrer han højt til vejrs i sin elskede kran nede på havnen, hvor skibsværftet engang lå, og han har arbejdet hele sit liv. I tågerne fra en pibe tobak ser han tilbage på sit liv, som han har besluttet sig for at ende her oppe under himlen, hvor han har haft nogle af sine mest lykkelige stunder.

Børge er vokset op på en gård langt ude på landet, dér hvor kragerne flyver baglæns for ikke at få sand i øjnene, men flytter under krigen til Frederikshavn, hvor han får arbejde som rigger på værftet.

Han flytter ind i kælderen hos grosserer Villadsen, og oppe i privaten huserer den frejdige og frimodige Tove som stuepige. Hun er involveret i modstandskampen, det samme bliver Børge – og stormende forelsket bliver han også. Og stuepigen og den kommende kranfører bliver et par, forlovede og gift.

Sådan starter romanen om en ungdom, et samliv, et familieliv, børn og venner – og opbrudstider med rockmusik, kvindefrigørelse og diverse elskere. Tove er et uregerligt gemyt, rastløs og frisindet, men hendes sind rummer også mørkere undertoner – måske farvet af en dyster hemmelighed fra krigens år.

Stuepigen og kranføreren forener provinshistorie, danmarkshistorie og arbejderklassehistorie i en stærk historie om et parforhold, et ægteskab, og et familieliv på godt og ondt.