Søgeresultater: 62

Kom bag om personerne fra DR's sexede ungdomsserie SALSA. I denne bogserie kan du læse mere om Uma, Vic, Kaya, Vigga og de andre fra SALSA-universet. Følg med i deres liv og historie, inden vi møder dem i tv-serien. Det handler om venskaber, usikkerhed, liderlighed og ikke mindst sex - som både kan være akavet og dejligt, kompliceret og grænseoverskridende, men for det meste er skønt, sjovt og ufarligt, bare man gør det på sin egen måde.

Vic er gået i stå. Hun er droppet ud af gymnasiet på grund af angst og bruger nu det meste af tiden på at ligge i sin seng og se fjernsyn.  Hun ved ikke, om hun er kærester med Lauge længere, og vil samtidig have styr på sin angst. Det giver mange udfordringer og vejen til et bedre liv er kringlet. 

Vejen til Berlin er en modernistisk udgave af den klassiske dannelsesroman. Vi befinder os i København i 1893. Karl Henrik Theodor Severinsen vandrer fortvivlet rundt i natten, efter at den kvinde, han elsker, er blevet gift med hans bedste ven. Da han inderst inde ved, at hans nederlag har rod i ham selv, flygter han ud i verden. Han tager ophold i en lille sydvestsjællandsk landsby. Her går han i gang med at skrive sin roman ”Forgjort”, hvor han selv optræder sammen med den lille bys borgere, som han indskriver i handlingen. Fiktion er dog ikke så let at styre, og snart bliver det svært at holde roman og virkelighed adskilt. Med oprørske romanfigurer og fanget i endnu en pinagtig trekant, flygter han videre ud i verden. Ankommet til Berlin etablerer han sig som skribent, men problemer har det med at gentages. Er det forfatteren, der skaber sine romanfigurer, eller romanfigurerne, der skaber deres forfatter? Og hvem løber af med sejren? Sten Jacobsen er cand.mag. i samfundsfag og historie og har været gymnasielærer fra
1978 til 2015. Seneste udgivelser: Novellesamlingerne Blind trappe, Hvem kan gøre en dukke fortræd? samt Hulter til bulter. Har også udgivet bøger om mikro- og mentalitetshistorie, bl. a. Saadan er de og Nu er jeg her altsaa ganske ene – Asta Kofod 1876-1923

Den dag Wendy fylder 74, har hun fået nok. Manden har glemt hendes fødselsdag, ingen blomster, ingen fødselsdagskort, hun skræller løg, de trækker tårer, emhætten larmer, så hun ikke kan høre radioen, hendes e-Boks er lukket, og hun beslutter at gå sin vej. Hun tramper af sted med faste skridt, men kommer i første omgang ikke længere end til stationen, hvor hun falder besvimet om.

Hun bliver hjulpet hjem, men hendes mand virker ikke begejstret over at se hende igen, og så snart hun kan se sit snit til det, tager hun sin taske og sin ulvepels og smutter ud ad bagdøren. Hun tager toget til København og tjekker ind på et hotel. Dagen efter lykkes det hende at få adgang til en opgang og videre ind i en tom lejlighed på anden sal, hvor hun indlogerer sig i skunken – Wendy er meget lille – sammen med sin ulvepels, som efterhånden udvikler flere og flere mere og mere menneskelige træk...

Hannah er i midten af trediverne og hun og kæresten Johan har i noget tid forsøgt at få et barn. De er ved at indse, at de nok har brug for hjælp, hvis det skal lykkes.

Der er i det hele taget ikke meget i livet der går, som Hannah havde forventet. Og da Mina i den røde jakke dukker op, bliver det hele kun mere forvirrende.

Marie Hougaard skriver med humor og ømhed om livet i midten af 30erne. Vi troede vi skulle er hendes debutroman og handler om familierelationer, om venskaber i forandring og om de forventninger, vi har til hinanden og til livet. Forventninger som kan være svære at indfri, når det hele ikke går, som man troede det skulle.

Det her er en historie om to kvinder, en parallel rejse mellem to generationer, en historie om at forsvinde, om at blive en anden. Eller måske er det en historie om at blive sig selv. Da Nili dør, mister det fortællende jeg i "Et øjebliks lykke" sin ven og allierede. Hun rejser tilbage i fortiden og ud i verden for at fortælle Nilis historie, eller måske for at finde hende igen. Og hvem ved så, hvad man finder? Nili var en gåde. Hun voksede op i Istanbul, hun spillede i en film med Elizabeth Taylor og dansede tango med Federico Fellini i 1960’ernes Rom. Hun arbejdede for Rejseholdet, hun havde grønne øjne og skrev på lyserødt gennemslagspapir med mørkeblåt blæk. “Lyt ikke til, hvad de siger, min pige, men se, hvad de gør,” sagde hun og var vild med Hercule Poirot.

Om klassisk musik og en kvindes søgen efter sin tabte datter. Med inspiration fra magisk realisme udvisker DE FOR ALTID REJSENDE grænsen mellem forestilling og virkelighed. Én persons tanker bliver en andens ord, og hverken personerne eller virkeligheden er til at stole på.

Stor dansk samtidsroman om tre generationer af kvinder.

Valborgs fingre stoppede midt i "Ja, vi elsker dette landet". Et øjeblik sad hun helt stille ved klaveret. Hun kunne ikke længere høre Glansen synge. Nymfeparakitten gav ellers altid sit besyv med, når nationalmelodien tonede i stuerne. Nu sad den på bunden af sit bur med pjuskede fjer.

Valborg har to lejere. Janus på 25 er bøsse og bibliotekarstuderende. Vivi er 27 og arbejdsløs.
Midt i den varme, københavnske sommer kæmper de tre hovedpersoner hver især for friheden og kærligheden. Inden vinterens komme har mange ting forandret sig.


" – en sprudlende fortælling om retten til at leve og elske og dø på tværs af konventionerne. Carsten Nagel er rap i replikken, og der er både frihedstørst og kærlighedslængsel i hans viltre pen." – Aktuelt Carsten Nagel (f. 1955) er forfatter og psykolog. Han debuterede i 1976 med den delvist selvbiografiske debatbog "Som man(d) behager" om det at være homoseksuel i en heteroseksuel verden. I sit forfatterskab har han i høj grad kredset om temaer som identitet og personlig frihed, samt det at turde være sig selv og stå ved den man er.

Det var i 90’erne. ”Gang i 90’erne” − og det kom der. Digteren bevægede sig meget rundt i det københavnske for at ende tilbage i Aalborg i slut-90’erne, og dér mødte hun en mand, som blev hendes skæbne i mange år. Fatal skæbne. Et indblik i et årti. Et smertens årti. Et årti, der ikke helt vil give slip på hende, men havde det noget at byde hende på? Det er op til læseren at fornemme. Uddrag af bogen Én lang kærlighedsmarch. Trækker næsten ikke vejret På vej til dig. Om forfatteren Mette Hove er født i 1964 i Vendsyssel. Et 90’er-årti er hendes sjette digtsamling. Hun har blandt andet også skrevet Livssuk (2015) og Lyset over regnbuevejen (2018). Med Et 90’er-årti går hun tilbage i tiden til noget af det første, hun skrev. Hun har også virket som foredragsholder.

En ung kvinde vågner en tidlig morgen på Sorgenfri Station. Hun kan ikke huske noget som helst af, hvad der skete aftenen inden. Langsomt forsøger hun at optrevle aftenens begivenheder.

Dromedaren er en samling noveller, der alle handler om én bestemt fest i kulturhuset DROMEDAREN, et sted i en forstad til København. Noveller kredser om tilstanden i begyndelsen af 20'erne, livet efter gymnasiet, hvor man på den ene side skal være voksen og samtidig stadig huske at nyde sin ungdom. Hvor man skal have styr på livet, men har alt andet, fordi man enten lider af angst, ikke er kommet i gang med en uddannelse, ved en fejl blev gravid og mor, eller bare leder efter kærligheden.   

Novellerne er skrevet af Martha Flyvholm Tode, Zakiya Ajmi, Mads Ananda Lodahl, Glenn Bech, Cecilie Grønlund, Saynab Farah Dahir, Stine Askov og Laura Ringo. 

Maya er gift med Sømanden og mor til Theo. Hun kæmper med sig selv og prøver homøopati, yoga og psykologer for at få det bedre. Hun undgår helst at gå i bad, men drømmer samtidig om at bo på bunden af havet, hvor hun kunne leve et andet liv uden så mange forventninger og krav.