Bogen udkom oprindeligt i Tyskland i 2002 uden den helt store mediebevågenhed – men i årene herefter fik den sit helt eget liv igennem mund-til-øre-anbefalinger fra begejstrede læsere på nettet og solgte omkring en halv million eksemplarer. Ti år efter udgivelsen blev rettighederne til bogen solgt til USA – hvor den fik fantastisk omtale og solgte over 100.000 eksemplarer på rekordtid.
Julias søgen efter svar fører hende tilbage til Burma og ud på en uforudset opdagelsesrejse, som drager både hende og læseren med ind i en verden fuld af mystik, romantik og fortvivlede hemmeligheder.