Søgeresultater: 45

Johanne, hendes mand Jakob og deres tre børn tager som altid af sted til deres sommerhus på Fanø for at tilbringe ferien der. Alt forløber, som det plejer, med strandliv, dasen, selskabelighed, snak, men med den ene undtagelse, at Johanne efter en meget våd sankthansfest går med en fremmed mand hjem. Hun lister ubemærket tilbage til sin familie om morgenen - det har været et øjebliks spænding, der står i modsætning til hendes  lidt lidenskabsløse, rutineprægede, men velfungerende og harmoniske familie- og hverdagsliv .

Sommerferie er en ægteskabsroman om et forhold, der fungerer, men hvor den enes drift mod spænding bliver fatal.

Claire har lige fra barnsben været meget smuk, der er blevet lagt mærke til hendes skønhed, og hun har lært at spille på den, både bevidst og ubevidst. Nu er hun voksen, enlig mor med en lille dreng og går på Musikkonservatoriet. En dag anklager hun sin lærer for at have forgrebet sig på hende - hvad skete der?

Ved at kæde nutidshistorien sammen med tilbageblik på Claires meget komplicerede opvækst og ved hele tiden - på god dramatikermanér - at overlade det til læseren at fortolke, hvad der sker, får Astrid Saalbach skabt et både umiddelbart spændende psykologisk forløb og en meget intrikat intrige.

Blændende ... Næsten umulig at slippe romanen, før det sidste blad er vendt. Fingeren i flammen er psykologisk spændingskunst af først klasse ... Et godt bud på årets bedste danske roman.
* * * * * * John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet

Astrid Saalbachs nye, meget underholdende og uhyggelige roman om den smukke violinist Claire er et blændende studie i kvindelig skønhed.
Erik Svendsen, Jyllands-Posten

Ikke alene en velskreven, flot gennemført psykologisk skildring, men også en fin udfoldelse af noget så enkelt som overbærenhed og tolerance.
Erik Skyum-Nielsen, Information

Stemmelejet, uroen – for ikke at sige uhyggen – i de fine modulationer gør Astrid Saalbachs roman til noget særligt.
Liselotte Wiemer, Weekendavisen

En fængslende læseoplevelse.
* * * * * Mai Misfeldt, Berlingske Tidende

Der står et tomt hus i den jyske by Mørke, som manden Mos har arvet efter sin afdøde far. Da både Mos og kvinden Pelle får job i det jyske, flytter de fra det københavnske Vesterbro (hvor de lykkelige småbørnsfamilier griller i gården) til Mørke. Pelle ser det som en måde at slippe væk på, mens Mos vil bygge rede, som han udtrykker det. Han går i gang med at lave køkkenalrum og taler om børn. Trygge børn, der skal lege i haven og spise æbletærter lavet af deres egne æbler. Pelle vægrer sig mod konformiteten, og vanen tro gemmer hun sig i klædeskabet. Skabe er bare rum uden vinduer, siger hun.
"Et hjem i Mørke" er en underfundig historie om en kvinde, der lader livet vælge for sig og først handler, da hun mister det, hun ikke selv har valgt. Med skæv underspillet humor lader Grünfeld os se ind i parforholds-børne-lykke-idealbillede-fælden og de muligheder, der skabes, hvis man tør tage livet på sig.

Efter 22 års ægteskab vil Vigdis ikke mere. Men hvordan kan hun retfærdiggøre at forlade en mand, som ikke slår, som ikke drikker eller er utro, og som er en god far? Måske handler det om forventninger, om at sætte barren lavt. Men hvor lavt kan barren sættes, før selvforagten tager overhånd, før man kvæles, før man dør? Linn har altid været smuk. Nu opdager hun, at mænd ikke længere vender sig efter hende. Hvis tiltrækningskraften er forsvundet, hvem skal hun så være? Vigdis’ og Linns historier flettes ind i hinanden ved tilfældigheder. Af nødvendighed ender de begge et helt andet sted, end hvor de begyndte.

Et gammelt kærlighedsforhold ender brat. Fuld af sorg og vrede køber bogens kvindelige jeg et nyt hus, der ligger midt i en vildtvoksende have. Efteråret og hverdagene tager langsomt over. Mens hun får styr på ukrudt, træstubbe, hække og roser, begynder  hun at stille spørgsmål, og midt i kaos oplever hun, at der er en følelse af frihed og lettelse. Spørgsmålet er, om svaret på det hele kan være: ingenting. 

Utro kvinde handler om kvinder. Fællesnævneren er utroskab, men fortællingerne folder sig ud i et landskab af magt, køn og søgen efter mening og identitet. Fortællingerne er frit baseret på feltobservationer og bevæger sig i grænselandet mellem fiktion og levede liv.

En spændingsfyldt og romantisk fortælling om overlevelse, håb og længsel, der kan varme selv de mest forfrosne hjerter. EN SNESTORM I MAJ. ET FORSVUNDET BARN. ET UOPKLARET MYSTERIUM. SEATTLE, 1933. En forårsaften kysser alenemor Vera Ray sin treårige søn godnat og tager på nattevagt. I løbet af natten begynder det at blæse op til snestorm, selvom det er maj måned. Da Vera endelig kommer hjem, er den lille Daniel forsvundet fra sin seng. Ude på gaden finder hun Daniels yndlingsbamse, men alle andre spor er dækket af sne. Vera prøver febrilsk at finde ud af, hvad der er sket med hendes dreng. SEATTLE, 2010. I maj måned firs år senere raser en lignende snestorm over byen. Claire Aldridge, som er journalist på den lokale avis, falder over den gamle forsvindingssag og bliver nærmest besat af at finde ud af, hvad der skete med den lille dreng. Samtidig opdager hun en uventet forbindelse mellem sig selv og Vera Ray, og det sætter Claires eget liv i perspektiv. ”Sarah Jios charmerende romaner går lige i hjertet.” – Emily Salomon ”Jeg elsker Sarah Jios bøger.” – Santa Montefiore ”Med sin berusende blanding af mysterium, historie og romantik er denne bog næsten umulig at lægge fra sig.” – Real Simple Magazine

Efter at have født et barn taber forfatteren Anna sin plads i verden.

Stadig chokeret efter fødslen flytter hun med sin svenske kæreste, Aksel, og deres lille søn til et sneomsust Stockholm. Snart må parret se sig selv falde ind i gamle kønsroller mod deres vilje, og en afgrund åbner sig imellem dem. Angst truer med at opsluge Anna, der læser alt for mange nyheder på nettet og shopper alt for meget tøj, hun ikke har råd til. For at stå imod en truende galskab må hun læse og skrive sig til rette i verden igen.

Mit arbejde er en roman om den enestående og grundlæggende erfaring at sætte børn i verden. Den blander prosa, digt, journal, brev og meget mere for at udforske forholdet mellem moderskab og skrift. En bog om fødselsdepression, husholdning og shopping. Og om hvordan man kan lære at elske det ængstelige, åbne liv med et barn.

Gennem et halv århundrede følger vi tre generationer af kvinder: Mette, Anna og Else, hvis liv udfolder sig parallelt med landets historie.

"10 minutter og 38 sekunder i denne sære verden" er en roman om at være udenfor, om at overleve som kvinde, bøsse, trans, sort i en religiøs og patriarkalsk kultur uden at gå menneskeligt og moralsk til grunde i den. En smuk og sensuel roman der på trods af sine barske historier efterlader læseren med et håb. Bogen er tilegnet Istanbuls kvinder.

14 noveller om kvinder i alle aldre og på forskellige steder i livet.

”De er så koncentrerede, aha, de opererer, det er dét, de har gang i! Lyset, det er operationslampen. Og nu ser jeg kvindens ansigt dernede på båren. På én gang langt fra og tæt på. Jamen den kvinde er jo mig! Hjertet i hånden er mit, jeg troede ikke, at det var smukt!” Hvordan mon vores hjerte ser ud? Sådan helt konkret, men også i mere overført betydning. Er vi overhovedet i stand til at give dét, vi gerne selv vil have? Eller til at tage imod? Hjertefri handler om generationen af kvinder, der blev opdraget traditionelt, men senere fik frihed, både personligt og seksuelt. Hovedpersonen Marianne står splittet mellem friheden og rodløshed. Samtidig hungrer hun efter mening og fylde, ikke mindst når det gælder kærlighed og følelser. Her spiller tidlige barndomsoplevelser ind. – Genkendelige problemstillinger den dag i dag. Marianne klarer problemerne på sin egen ret specielle facon … Uddrag af bogen Var det vinden? Steinar? Var han mon kommet hjem på grund af uvejret? Gud, det havde jeg slet ikke tænkt på. Der var så underlig stille. Så gik døren til mit værelse op. Den hamrede ind i væggen, midt i døren stod Steinar, han havde drukket, men hvor meget? – Ha, det havde du nok ikke regnet med! Hvor er han? – Hvem? – Din elsker selvfølgelig, hvem ellers. Der går rygter om det, at du kører rundt her mellem Isafjodur og Hnífsdal, men ingen ved efter hvad, og du fortæller det ikke til nogen. Heller ikke mig, han nærmede sig truende. – Man siger, at du ikke er hjemme om natten. – Du vover ikke at nærme dig, skreg jeg. Om forfatteren Rie Pedersen er cand.mag. i nordisk og spansk. Har været ansat på Aalborg Teater og Journalisthøjskolen, arbejdet freelance som underviser, journalist og forfatter. Har skrevet ungdomsromaner, rejsebeskrivelser og fagbøger, bl.a. Glasbørnene, På apostlenes heste og Fortællende journalistik. Bosat på Djursland.