Søgeresultater: 29

I det gamle Møllehus hersker en trykket stemning. Enken Birthe Jervelund har giftet sig med sin afdøde mands fætter, og Niels Jervelund, hvis væsen udadtil ellers kan være charmerende, har vist sig at være en slet hustyran. Kun Birthes unge datter, Ingeborg, har vovet at gå imod sin stedfar, og er derfor blevet sendt bort til en slægtning på Sjælland. Men nu er Ingeborg blevet myndig, og Niels aner ikke sine levende råd. For han har hersket enerådigt over den gamle mølle, men møllen tilhører Ingeborg, og nu vil hun tage den i besiddelse. Sammen med sine kumpaner planlægger han at gifte hende bort til Jeppe Dinesen, den dovne søn af byens rigeste mand. Men han har gjort regning uden vært. For møllersvenden Jakob elsker også Ingeborg, og Ingeborg selv har vist også noget at skulle have sagt i den sag. Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

"Studeprangeren" fortæller om de landevejsrejsende arbejdere, der driver køer og heste langs den jyske hærvej fra marked til marked. Blandt dem møder vi drengen Niels, der drømmer om at blive en stor handelsmand. Han er også fast besluttet på at opklare mysteriet om sin myrdede far og sin forsvundne søster, og den opklaring fører ham ad mange, besynderlige veje, før han når sit mål. Morten Korch har med denne roman kastet sig over en sjældent beskrevet arbejdergruppe. Hans skildring af livet på landevejen og i særdeleshed af den unge Niels og dennes drøm om at blive til noget mere end blot en arbejder er et stærkt indblik i en forsvunden tid. Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Der er nu gået 30 år siden de dramatiske hændelser på Stillebæksgården. Knud og Bodil giftede sig og flyttede ind på gården, og familien Væver modtog det, der svarede til hans arv i rede penge. Med pengene byggede Ole Væver en stor fabrik inde i København og ansatte derefter Knud som direktør. Det er gået godt for begge familier, og lykken vil, at Oles ældste søn, Henry, og Knuds yngste datter, Kærlille, er blevet forelskede i hinanden. Men Knuds søn, Ejler, er ondsindet og listig, og på det seneste er det lykkedes ham at sætte de to mænd op imod hinanden. Så sker tragedien. Knud findes død, og rygterne lyder, at det er Oles skyld. Striden mellem de to familier blusser voldsomt op igen, og Kærlille bryder sin forlovelse med Henry. Kan de to unge finde vejen til hinanden igen og redde Stillebækken fra den kommende slægtskrig?



"Kærlille" er fortsættelsen til historien om striden mellem to grene af den samme familie. Læs også det første bog i serien "Ved Stillebækken". "Kærlille" er fortsættelsen til historien om striden mellem to grene af den samme familie. Læs også det første bog i serien "Ved Stillebækken". Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Da den 62-årige Claus Rønne kommer på besøg hos sin brors enke, Kirsten, på Rønneholm, mærker han straks, at der er noget galt. Hans smukke svigerinde modtager ham med fortvivlet tavshed, og heller ikke hendes søn, den unge Wilhelm, ved, hvad hun går og ruger over. På nabogården, Holmegård, er der til gengæld et farligt postyr. Jens Clausen og hans kone Abelone har sat sig i hovedet, at deres eneste barn, den blide Grethe, skal giftes med Wilhelm, men både Wilhelm og Grethe nægter. Det er nu op til Claus Rønne og Mia Lund, hans ungdomskærlighed, at få opklaret det mysterium, der hjemsøger Kirsten, og sørge for, at lykken igen kan råde på Rønneholm. Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Den gamle, romantiske Svanegård er i store, økonomiske problemer. Ejeren, Jens Toft, er dybt forgældet, og nu ser det ud til, at han vil miste gården. Den lyssky kromand Sivert og hans ven, Jeppe Jeppesen, har planer om at udnytte Tofts gæld til selv at få fingrene i Svanegården, men de har ikke tænkt på Henrik Mikkelsen, en ung forretningsmand fra København, der har tilbragt mange somre på gården. Sammen med Lisbeth, Jens Tofts plejedatter, forsøger Henrik at sætte en stopper for Sivert og Jeppesens planer om at sælge jorden til tyske spekulanter, men forretninger i København kalder ham hjem. Vil det lykkes Henrik at nå hjem i tide og redde Svanegården og Lisbeth?

Pilehusene, der ligger et stykke uden for landsbyen Østerby, kunne ikke være mere forskellige. I det første hus bor enken Karen med sin smukke datter, Kalille. Kalille er lige så yndig som roserne, der vokser op ad huset, og huset er fyldt med latter og glæde. I huset ved siden af bor Store Ane med sin 18-årige søn Lars. I mange år har der hvilet en tung og mørk skygge over huset, for Anes mand, den fordrukne fragtmand Nelson, har gjort alt for at spolere glæden og livslysten hos de mennesker, han burde holde af. Men nu er fragtmanden død, og et lille håb er begyndt at spire i Lars. Den grimme, klodsede dreng har alle dage elsket den spinkle Kalille, men enkefrue Karen har sat næsen op efter et bedre parti for sin datter. Kalille, der ikke kan sige sin mor imod, gifter sig med en købmandssøn, og Lars må se sin lykke glide ud af sine hænder. Men skæbnen har alligevel gode planer for den grimme fragtmand.

"Den grimme fragtmand" er en tidligere udgave af romanen "Byens bedste mand". Samlingen indeholder foruden titelromanen også de tre noveller "Jomfruens brudefærd", "En kærlighedshistorie" og "Kæresteskeerne".

For syv år siden var der en stor skandale på godset Torndal. Komtesse Jeannette, der skulle giftes med Hans Anker, arvingen til godset, stak af på sin bryllupsdag med en franskmand. Nu er hun død, og på sit dødsleje beder hun indtrængende Hans om at tage sig godt af hendes lille dreng. Den forældreløse Else Møller, der altid har elsket Hans, bliver kaldt til godset, hvor hun skal være plejemor for drengen. Hans, der også med tiden er kommet til at elske Else, forklarer hende, at han ikke kan gifte sig med hende på grund af et gammelt addendum i testamentet: Hvis en Anker gifter sig under adelsstand, mister de godset Almdal på Sjælland, der så tilfalder slægten Vildskov. Henrik Vildskov har altid hadet Hans Anker, og da han finder ud af, hvordan det er fat med Hans og Else, udtænker han en ækel plan... Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Livet på gården Lunehøj er udadtil ren idyl, men bag det romantiske ydre, gemmer sig en stor sorg. Da han var ganske ung, havde Rasmus Jakob forelsket sig i Margrethe, en ung, forældreløs pige. Men da hans mor truede med at gøre ham arveløs, forlod han hende og giftede sig med en anden. Margrethe, der var blevet gravid, flygtede hjem til Rasmus' gamle faster Jette, og både mor og barn døde i barselssengen. Rasmus har aldrig tilgivet sig selv, at han svigtede Margrethe, og han hjemsøges af tanken om det lille barn, han aldrig fik at se. Rasmus‘ kone, Trine, kan ikke tilgive ham, at han tog hende for pengenes skyld, og selvom de to inderst inde er kommet til at holde så frygteligt meget af hinanden, tør ingen af dem vise det. En dag skriver faster Jette og beder Trine om at komme hjem til sig. Den trofaste Jette har set den sorg, de to har forvoldt hinanden, og nu vil hun lukke op for glæden på Lunehøj. Da Trine kommer til fasterens gård, finder hun en lille pige i dragkisten, og den kolde is i Trines hjerte brister. Men Margrethe fik Jette til at love, at hun aldrig vil fortælle Rasmus, at hans datter lever, og det løfte aftvinger faster Jette også af Trine. Trine må nu gøre op med sig selv, om hun kan bryde sit løfte og gøre Rasmus lykkelig igen. Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

"Hun havde aldrig forekommet så smuk, som nu i skæret af den lyse nat. Der var en forunderlig fortryllelse over hendes fine, blege ansigt, han følte en næsten uimodståelig lyst til at tage hendes hånd; men betvang den. "Du må ikke," sagde han til sig selv. "Hvad kan du byde denne henrivende unge pige? Det er helt umuligt, at hun virkelig for alvor holder af dig." Men i hans hjerte var der noget, der blev ved med at synge om lykken, og den lyse nat, åen og engene sang med."

"Kærlighed" er en samling af Morten Korchs bedste kærlighedshistorier. Der er f.eks. historien om det unge par, der finder det smukkeste spejlbillede i det gamle sølvbryllupspar og deraf lærer lidt mere om livet, og historien om kvinden der langsomt får åbnet et såret hjerte igen. De 12 noveller fortæller om både ung og gammel kærlighed, om forlovelser og brud, om den vildeste lykke og om den mest smertefulde afsked; kort sagt historier fra hjertets dyb.

Den rige Daniel Tue fra gården Gammeleje har altid ønsket, at hans unge plejesøn Henrik Ørli og hans niece Martha Tue skal giftes med hinanden og overtage den store gård ved hans død. Som så ofte går kærligheden dog sine egne veje, og Henrik forelsker sig i Inge og fortaber derved sin ret til gården. Martha, der inderligt elsker Henrik, sværger at hævne sig og kaster den lille halskæde med guldskoen, som Henrik gav hende, dengang han stadig holdt af hende, fra sig. Den bortviste Henrik sejler fra Danmark for at tjene penge nok til at gifte sig med Inge, men ingen på Gammeleje hører fra ham igen. Inge gifter sig til sidst med Jørgen, Henriks barndomsven og den nye arving til Gammeleje, og får en datter. 22 år senere kommer en fremmed mand til gården. Om halsen bærer han et lille guldsmykke…

Ole Offor er netop blevet færdiguddannet fra landbrugsskolen, da han får at vide, at hans kæreste Henriette har svigtet ham til fordel for en anden mand. Med knust hjerte planlægger Ole at emigrere til Canada, men et telefonopkald ændrer hans liv for evigt. Gården Enekær, der ejes af hans faders barndomsven, Anders Munk, er i fare for at blive opkøbt af dyremishandleren Stefan Willers, for Anders ligger for døden, og hans datter Bente, der har fået ødelagt sit ben i en ulykke, magter ikke at drive gården alene. Ole tager til Enekær for at se, om gården kan reddes, og møder der den smukke, men sky Bente. Munk havde før sin sygdom bygget en ny staldbygning og anlagt travbane til sine røde fuldblodsheste i håbet om at vinde Derbyet og præmien på 15.000 kr. Ole kaster sig ud i arbejdet med de røde heste. Kan han vinde hovedpræmien og redde gården – og derved vinde Bentes hjerte?

Den gamle etatsråd på godset Kampholm efterlader ved sin død to sønner: Poul, der er universitetsuddannet, følsom og idealistisk, og Otto, som er arbejdsom, energisk og fremadstormende. Poul har tilbragt mange år i udlandet, og da han kommer hjem, er meget forandret. De to brødre er så forskellige som nat og dag, og det kommer hurtigt til brydninger mellem de to. Otto, der har drevet godset og den tilhørende fabrik i alle de år, Poul har været væk, føler sig tilsidesat af faderens testamente, der ligeligt fordeler arven, og da begge brødre forelsker sig i den samme kvinde, den smukke Ingeborg, slår konflikten ud i lys lue.