Søgeresultater: 10

Den dag Wendy fylder 74, har hun fået nok. Manden har glemt hendes fødselsdag, ingen blomster, ingen fødselsdagskort, hun skræller løg, de trækker tårer, emhætten larmer, så hun ikke kan høre radioen, hendes e-Boks er lukket, og hun beslutter at gå sin vej. Hun tramper af sted med faste skridt, men kommer i første omgang ikke længere end til stationen, hvor hun falder besvimet om.

Hun bliver hjulpet hjem, men hendes mand virker ikke begejstret over at se hende igen, og så snart hun kan se sit snit til det, tager hun sin taske og sin ulvepels og smutter ud ad bagdøren. Hun tager toget til København og tjekker ind på et hotel. Dagen efter lykkes det hende at få adgang til en opgang og videre ind i en tom lejlighed på anden sal, hvor hun indlogerer sig i skunken – Wendy er meget lille – sammen med sin ulvepels, som efterhånden udvikler flere og flere mere og mere menneskelige træk...

Det var så den vinter er en samlet udgave af Dorthe Nors’ to kortromaner Dage og Minna mangler et øvelokale. To rørende og underfundige portrætter af kvinder i det 21. århundrede.

I Dage skriver en kvinde lister. Hun har kærestesorg, og det kræver en vis overvindelse at vove sig ud i livet og et forårsmættet København. Der er ikke andet for end at tage én dag af gangen.

I Minna mangler et øvelokale møder vi komponisten Minna, som ikke er en dag over 40. Minna er en kvinde, som mangler mange ting i livet – for eksempel et øvelokale, en eksistensberettigelse, et barn og snart også en mand. Minna beslutter sig for at stikke af fra det hele. Hun vil lære at sortere i sine omgivelser - hun vil have sig et røvhulsfilter.

Valborgs fingre stoppede midt i "Ja, vi elsker dette landet". Et øjeblik sad hun helt stille ved klaveret. Hun kunne ikke længere høre Glansen synge. Nymfeparakitten gav ellers altid sit besyv med, når nationalmelodien tonede i stuerne. Nu sad den på bunden af sit bur med pjuskede fjer.

Valborg har to lejere. Janus på 25 er bøsse og bibliotekarstuderende. Vivi er 27 og arbejdsløs.
Midt i den varme, københavnske sommer kæmper de tre hovedpersoner hver især for friheden og kærligheden. Inden vinterens komme har mange ting forandret sig.


" – en sprudlende fortælling om retten til at leve og elske og dø på tværs af konventionerne. Carsten Nagel er rap i replikken, og der er både frihedstørst og kærlighedslængsel i hans viltre pen." – Aktuelt Carsten Nagel (f. 1955) er forfatter og psykolog. Han debuterede i 1976 med den delvist selvbiografiske debatbog "Som man(d) behager" om det at være homoseksuel i en heteroseksuel verden. I sit forfatterskab har han i høj grad kredset om temaer som identitet og personlig frihed, samt det at turde være sig selv og stå ved den man er.

To mænd forelsker sig hudløst og voldsomt en sommer, hvor solen skinner hele tiden. De etablerer sig som par i en flot lejlighed, de anskaffer sig en kat, for det har alle de andre par – dem med børn, sommerhus, bil – og de går ofte i Zoologisk Have, hvor de skiftes til at bestemme, hvilket dyr de skal kigge mest på.
Det er godt at gå rundt i Zoologisk Have og sammen se på dyrene. Det er knap så godt at gå rundt med hinanden i hånden på gaden, fordi gaden har en holdning til, hvem der må elske hvem. En nat bliver den ene mand overfaldet brutalt to gange, og overfaldet sætter en svær proces i gang for de to mænd, som er nødt til på en ny måde at tage både sig selv og hinanden alvorligt som kærester og mennesker. Det handler om at tage ansvar for sig selv og hinanden og om at blive voksen og elske på den måde, der for lige præcis de to er den rigtige kærlighed.

Det var i 90’erne. ”Gang i 90’erne” − og det kom der. Digteren bevægede sig meget rundt i det københavnske for at ende tilbage i Aalborg i slut-90’erne, og dér mødte hun en mand, som blev hendes skæbne i mange år. Fatal skæbne. Et indblik i et årti. Et smertens årti. Et årti, der ikke helt vil give slip på hende, men havde det noget at byde hende på? Det er op til læseren at fornemme. Uddrag af bogen Én lang kærlighedsmarch. Trækker næsten ikke vejret På vej til dig. Om forfatteren Mette Hove er født i 1964 i Vendsyssel. Et 90’er-årti er hendes sjette digtsamling. Hun har blandt andet også skrevet Livssuk (2015) og Lyset over regnbuevejen (2018). Med Et 90’er-årti går hun tilbage i tiden til noget af det første, hun skrev. Hun har også virket som foredragsholder.

Det er 2001. I København går 33-årige Ditlev rundt og skumler. Han er for gammel til at være ung – og for ung til at være gammel – og hans kæreste er netop skredet uden et ord som forklaring. Hvad skal han nu stille op med sin plan om evig lykke, villa, vovse og kernefamilie? For pokker, når kvinden i hans liv tilsyneladende ikke vil indfinde sig, hvad skal man så med den der kærlighed? Overvinder den virkelig alt? Og er det okay at knalde lidt, mens man venter på den eneste ene?
Skal vi knalde, mens vi venter? er en bittersød roman om den første forelskelse, det første kys, det første breakup, den næste forelskelse, det næste kys – og så lidt sex – det næste breakup og det tredje kys, det næste knald og ... og ... og – lige indtil måske en dag ...

Pierre spiller poker. Pierre spiller tennis. Han kæmper for at holde fast i sin Iben. Han kæmper for at holde fast i sig selv ved afgrunden til de 40 år.

Pierre og Iben sidder i et fly mod København. De er på vej hjem til vinter og utætte afløb i hans lejlighed. Iben er undergrundskunstner, og hun vil tilbage ud i Europa, hvor hendes inspiration blomstrer.

Og Pierre kan betale. Han kan sikre deres fremtid. Han skal bare lige hive pengene hjem ved at vinde tennisfinalen i Hellerup.

"Voksenværk" er en roman om at være rodløs og have en walkman og om at vokse sig ind i livet, når man er opdraget med konkurrence og afsavn.

Stinus Olesen (f. 1975) er uddannet fysioterapeut. Han startede med at skrive digte på bagsædet af gule busser og udgav i år 2000 digtsamlingen "Ingen titel".

"Voksenværk" er hans skønlitterære debut og første bind i en trilogi om skæve eksistenser i København.

Essayistisk roman om kærlighed og om at frigøre sig selv fra normerne i samfundet. Bogen består af seks dele, der portrætterer faserne i Martins udvikling og i hans syn på kærlighed: Venskab-plus, Den ugengældte kærlighed, Affæren, Tosomhed, Solotilværelsen og Symbiosen. Handlingen foregår hovedsageligt i København, hvor Martin bor og arbejder som arkitekt, men vi følger ham også til New York, London og Berlin, hvor han oplever nye begyndelser og forskellige undergrundsscener, der alle hjælper ham med at finde vej i tilværelsen. Samtidig skildres den indre rejse og selvopdagelse gennem dét at acceptere ens sande natur og endda blive modig nok til at udleve, hvad der plejede at være skjulte fantasier eller indre dæmoner. I ‘Drømmetiggere og hurtige sko’ skriver Daniel Tafdrup om et opgør med konformitet og nutidens forventningspres. Romanen er en erkendelsesrejse med hudløst ærlige beretninger om sex og kærlighed samt refleksioner over menneskelig eksistens. En tankevækkende fortælling om at være tro mod sig selv og ikke mindst at turde være ærlig. For der er mange andre måder at leve sit liv på end den forventede. Romanen er Daniel Tafdrups debut.

Tityrus er en ung hyrde i det 21. århundredes København. Han lever mellem sine hydedrømme og storbyens virkelighed. Da kærlighedsforholdet til Lægen går i stykker, opløses virkeligheden omkring ham.

Duncan Wiese debuterer med digtsamlingen TITYRUS. Han genoptager den klassiske genre pastoralen, inspireret er (70-19 f. Kr.)Vergil og fortolker den påny. Her findes dagpengekontorer. gedeflokke og ADHD-diagnoser side om side.