Søgeresultater: 24

Kærlighedshistorie – både om spirende kærlighed mellem mennesker, men også om kærlighed til fællesskabet og den kraft, der ligger i at kæmpe for en fælles sag. 15-årige Olivia forelsker sig i den lidt ældre Jakob, som er en del af ungdomsbevægelsen og miljøet omkring Jagtvej 69. Men hvem er Olivia egentlig mest betaget af, Jakob eller fællesskabet i miljøet?

Året er 1975, og det er sommeren, hvor der bliver sat varmerekord i Danmark. Ved Holstebro viser termometret 36,4 grader. Rabalderstræde strømmer ud gennem højtalerne, og Jan drømmer om den blonde Mette, hvis far er politibetjent.
 Men der kastes mørke skygger ind over den lyse sommer, og da Jan og Mette er ude at gå tur med Jans hund, gør de et makabert fund i en nærliggende skov. Mange år senere får Jan en opringning fra Mette.
Hendes far ligger for døden og vil afsløre en hemmelighed. Hvad var det egentlig, der skete dengang tilbage i sommeren 1975? Og er det for sent at ændre sit liv? “Når vi vågner i morgen tidlig, så begynder der et nyt kapitel i vores liv. Vi har tilbragt ti år med de samme 25 mennesker. Nu bliver
vi spredt som stjernerne på himlen.” Jeg pegede op på de lysende lanterner, som fulgte os på vej. ”Det er de store stjerners tid.” Finn Wiedemann, f. 1964, er bosat i Odense, uddannet Cand. Mag og har en ph.d. i kulturanalyse. Han er ansat som lektor ved Syddansk Universitet, hvor han blandt andet underviser i emner som uddannelse og samfund samt organisation og ledelse.
Han har tidligere udgivet en række skøn- og faglitterære bøger, senest krimien Blodbøg.

At leve er ikke nok er en skildring af fire unge mennesker, som i perioden 1973-1979 forsøger at finde deres vej i livet. Den 11-årige Henner er gladest, når han kan snige sig til at tage sin søsters kjole på. Denne skamfulde hemmelighed gør ham til enspænder. Hvordan klarer han et liv uden håb om nogensinde at kunne udleve sine inderste længsler? Storesøsteren Mie fortrænger med skiftende held den sensommerdag for et år siden, hvor hun passivt så til, at Henners plageånd druknede. Hvilken indflydelse får Mies følelse af skyld på hendes livsvalg? Deres 18-årige søster, Anne-Mette, kommer sammen med Bjarne. Hendes ønske om et åbent parforhold og hans tiltagende alkoholforbrug skaber jalousi og skænderier. De er fælles om politiske visioner, men kan kærligheden overleve de personlige uoverensstemmelser? Romanen er den selvstændige efterfølger til Når svalerne flyver højt. Om forfatteren Anne-Kirsten Brønserud er født i 1955 på Fyn. Hun er fransk og engelsk korrespondent og cand.phil. i Nordisk Sprog og Litteratur, lærer i Dansk som Andetsprog samt forfatter til ”Rundt om sklerose” og ”Når svalerne flyver højt”.

Mit humør var dårligt, og jeg havde svært ved at koncentrere mig. Nætterne føltes uendelige. Ikke engang udmattelsen fik mig til at sove, og når det endelig lykkedes, vågnede jeg med kvælningsfornemmelse og badet i sved. Hjertet pumpede alt for hårdt i brystet, og min mave opførte sig mærkeligt. Jeg følte mig konstant utilpas og blev bange for om der var noget alvorligt galt med min krop. Sienna går i 9. klasse. Tankerne fylder meget i hendes hoved, og hun gør hvad hun kan for at aflede opmærksomheden fra dem og den indre følelse af uro som sidder i kroppen. Men da hverdagen forandrer sig, mister Sienna kontrollen. Det bliver vanskeligt at passe skole, kæreste og venner når bekymringerne tager overhånd og hun ikke engang kan overskue sig selv. ANGST-serien sætter fokus på unge med angstlidelser. Bøgerne er forbundet, men kan læses i vilkårlig rækkefølge.

Advarsel: I denne roman er der grafiske beskrivelser af vold, voldtægt og overgreb, samt sprog som kan virke stødende (deadnaming). Sekstenårige Vivi er transkønnet. Hun har vidst at hun er en pige siden hun blev teenager. Hun er bare født i en drengs krop. Problemet er at hun ikke har fortalt det til nogen, for hvordan siger man den slags til sin familie og venner? Vil de føle sig snydt, sige at de ikke vil have mere med hende at gøre ... eller vil de acceptere det? Hun føler sig skamfuld og forkert indtil den dag hun bryder sammen over for sin søster. Hun beslutter at springe ud, men ender snart i en situation hun ikke er herre over. En situation der får hende til at genoverveje sit køn ...

I 2018 modtog Anita Furu Bogforums Debutantpris for Mit halve liv – en stærk og rørende roman om den jødiske flygtningepige Ruth, der som 6-årig bliver adopteret fra Rusland til Danmark.
Jeg er en, der kan sige sådan! er Anita Furus selvstændige opfølger. Ruth er blevet 73 år, og hendes handlekraftige datter Inge presser på for, at Ruth, før det er for sent, tager kontakt til de søskende, hun blev skilt fra som lille.
Ruth og Inge tager til England og møder Ruths storesøster og storebror, der også blev bortadopteret, men Ruth kæmper med modstridende følelser. Hendes søskende har detaljerede minder om barndommen i Rusland. Selv husker hun næsten ingenting.
Romanerne om Ruths liv er inspireret af Anita Furus familiehistorie. Dog tager forfatteren sig friheden til at lade det uskete ske i fiktionen – da virkelighedens Ruth ville tage kontakt til sine søskende, var det for sent.

På kollegieværelset i Haderslev hjemsøges den 17-årige Erling af familien i Gram og fortidens trængsler. Da hans gymnasieårgang får til opgave at lave skolekomedien i 3.g, melder han sig til forfatterholdet i håb om at få afledt tankerne og komme på hold med Randi fra klassen, som han har et godt øje til.

Erling bliver som besat af ideen om at skrive et dramatisk mesterværk og finder uventet en muse i sin dansklærerinde, fru Sonnenberg. I en rus af søvnløshed, skrivemani og psykofarmaka begynder han langsomt at miste grebet om, hvad der er fakta, og hvad der er fiktion. Er fru Sonnenberg forelsket i ham eller er det fantasien, der spiller ham et puds?

Erling Jepsens Skolekomedie er en kulsort, humoristisk og fængslende fortælling om kærlighed og kunst, begær og bedrag.

Romanen er tredje bind i Erling Jepsens delvis selvbiografiske serie om familiehemmeligheder, Gramhavet (2016) og Hjemmefra (2019), og kan læses selvstændigt.

Da Karoline – som så mange andre tjenestepiger på den tid – udsættes for overgreb, voldsomme overgreb, og får et barn, hvor faderen er ”ukendt”, er det også mormor Karen, der siger til hende, at ”ondskaben har sat sit mærke på dig, men ondskaben skal ikke have lov at stå alene. Du må finde din måde at bekæmpe den på.” Karolines måde bliver at hjælpe andre kvinder, der er blevet ofre for den tids manglende muligheder for at beskytte sig selv og sine børn. Hun bliver kendt langt uden for sognets grænser, som klog kone og som en, hvortil kvinder i nød kan komme og blive hjulpet. Kvindekampen foregik ikke kun inde i byerne blandt borgerskabets kvinder, men også i den fattige almuebefolkning ude på Pilegårdsmark hos den kloge kone i kvindehuset. I romanen, der indeholder en del historiske markører, optræder både Thit Jensen,

23. januar 1951 lægger hospitalsskibet Jutlandia fra kaj i København. Ombord er den unge Molly Dahl, som er en af de toogfyrre sygeplejersker, der er sluppet gennem nåleøjet og blevet antaget til tjeneste på skibet.

Med sig har Molly erfaringer fra operationsgangen på Odense Sygehus, hvor hun på dagen for Danmarks befrielse har taget imod døende og hårdt sårede skudofre. Men befrielsen har også givet Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.

I Korea har elleveårige Yun mistet bogstavelig talt alt. Mens napalmflammerne æder hendes hjem, hendes familie og den landsby i Nordkorea, hvor hun er vokset op, flygter hun sammen med to andre børn mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.

Både Molly og Yun lægger deres liv bag sig i håbet om at finde et nyt og bedre i Sydkorea. Men for begges vedkommende bliver rejsen lang og uforudsigelig.

I den sydkoreanske havneby Pusan flettes deres skæbner sammen. Men kan Molly redde Yun? Og hvem skal redde Molly?