Søgeresultater: 42

Kærlighedshistorie – både om spirende kærlighed mellem mennesker, men også om kærlighed til fællesskabet og den kraft, der ligger i at kæmpe for en fælles sag. 15-årige Olivia forelsker sig i den lidt ældre Jakob, som er en del af ungdomsbevægelsen og miljøet omkring Jagtvej 69. Men hvem er Olivia egentlig mest betaget af, Jakob eller fællesskabet i miljøet?

”I samme sekund, jeg rører ved hans hud, suser jeg ned i en hvirvlende malstrøm, hvis midtpunkt er et par sorte øjne, der ser intenst på mig. Er det sådan, det føles, at røre ved en underjordisk mand? For det er lige, hvad han er.” Maren er 32 år og bor i Odense. Det lyder måske meget normalt, men Maren er ikke et menneske. Hun er en ellekvinde. Det har hun altid vidst, men hun ved ikke, hvad det betyder. Hun er også ligeglad. Hendes magiske ophav har givet hende et job hos det mystiske firma, Urtid, der laver lommeure og smykker. Hendes titel er projektleder, men det er kun et dække. I virkeligheden er hun hemmelig agent og på alle sine missioner, rejser hun i tiden. På en rejse til 1920 går noget galt, og det bliver startskuddet på en række begivenheder, der vender op og ned på alt. For hvem er Maren egentlig" Hvem var hendes mor og far" Og hvem er de magiske skabninger, der nu begynder at trænge ind i hendes liv?

Året er 1975, og det er sommeren, hvor der bliver sat varmerekord i Danmark. Ved Holstebro viser termometret 36,4 grader. Rabalderstræde strømmer ud gennem højtalerne, og Jan drømmer om den blonde Mette, hvis far er politibetjent.
 Men der kastes mørke skygger ind over den lyse sommer, og da Jan og Mette er ude at gå tur med Jans hund, gør de et makabert fund i en nærliggende skov. Mange år senere får Jan en opringning fra Mette.
Hendes far ligger for døden og vil afsløre en hemmelighed. Hvad var det egentlig, der skete dengang tilbage i sommeren 1975? Og er det for sent at ændre sit liv? “Når vi vågner i morgen tidlig, så begynder der et nyt kapitel i vores liv. Vi har tilbragt ti år med de samme 25 mennesker. Nu bliver
vi spredt som stjernerne på himlen.” Jeg pegede op på de lysende lanterner, som fulgte os på vej. ”Det er de store stjerners tid.” Finn Wiedemann, f. 1964, er bosat i Odense, uddannet Cand. Mag og har en ph.d. i kulturanalyse. Han er ansat som lektor ved Syddansk Universitet, hvor han blandt andet underviser i emner som uddannelse og samfund samt organisation og ledelse.
Han har tidligere udgivet en række skøn- og faglitterære bøger, senest krimien Blodbøg.

Jakob er lige blevet færdig med gymnasiet og er klar til at fyre den af. Problemet er bare, at coronapandemien hærger, og dét lægger en dæmper på festlighederne. Så Svante og ham må prøve at finde en mening med tingene, mens de venter. En dag dukker Chili op. Hende vil Jakob gerne være kæreste med, men gider hun dét? Og hvornår er man overhovedet kærester … og hvad med hendes eks, der pludselig tager hendes telefon sent om aftenen!
Coronadrømme er en roman om håb, venskab, ensomhed, jalousi og længsler – og om at stå op for sig selv, når alt er under pres og forandring.
Anmeldelser af forfatterskabet:
“Velskrevet bog om den moderne mands krise i forhold til faderrolleforventning, forholdspanik og mandeidentiteter … Johs. V. Jensen Kongens fald og Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld udsat for middelklasseproblemstillinger.” (Tina Schmidt, DBC – om 'Så længe vi er lykkelige').
“Det er en effektiv, velskrevet og rystende historie om, hvor galt det kan gå, når internettet og computere misbruges af det, som de tre venner tror er en af deres kammerater. Anbefales varmt, ligesom “Farlig ven”, til PLC og børnebiblioteker.” (Torben Bråe Olesen, DBC – om 'Farlig fjende')
“De unge læsere vil læse Farlig ven med tilbageholdt åndedræt. Meningen er klar. Vær en god ven og pas på din mobil.” (Gyseren.dk)
”En fornøjelse at læse. Denne historie føjer sig til traditionen i dansk litteratur, hvor vægelsindede om tvivlrådige mennesker, som egentlig vil det bedste, men hele tiden kommer til at gøre noget andet, eller oftest slet ingenting. En hærværkshistorie, men med en overraskende slutning.” (Flemming Madsen Poulsen, forlægger – om 'Så længe vi er lykkelige')
“Kan man lide Bjarne Reuters sjoveste bøger, vil man også kunne lide ‘Vild flugt’ af Bo Skjoldborg.” (DR-TV).
Bo Skjoldborg er født i 1966. Han er forfatter til en række anmelderroste romaner, digtsamlinger, børnebøger og skrivebøger – bl.a. 'Så længe vi er lykkelige', ’Doktor Kolds testamente’, ’Vild flugt’ og de prisnominerede 'Befri mormor' og ’Jagten på den talende hund’.

At leve er ikke nok er en skildring af fire unge mennesker, som i perioden 1973-1979 forsøger at finde deres vej i livet. Den 11-årige Henner er gladest, når han kan snige sig til at tage sin søsters kjole på. Denne skamfulde hemmelighed gør ham til enspænder. Hvordan klarer han et liv uden håb om nogensinde at kunne udleve sine inderste længsler? Storesøsteren Mie fortrænger med skiftende held den sensommerdag for et år siden, hvor hun passivt så til, at Henners plageånd druknede. Hvilken indflydelse får Mies følelse af skyld på hendes livsvalg? Deres 18-årige søster, Anne-Mette, kommer sammen med Bjarne. Hendes ønske om et åbent parforhold og hans tiltagende alkoholforbrug skaber jalousi og skænderier. De er fælles om politiske visioner, men kan kærligheden overleve de personlige uoverensstemmelser? Romanen er den selvstændige efterfølger til Når svalerne flyver højt. Om forfatteren Anne-Kirsten Brønserud er født i 1955 på Fyn. Hun er fransk og engelsk korrespondent og cand.phil. i Nordisk Sprog og Litteratur, lærer i Dansk som Andetsprog samt forfatter til ”Rundt om sklerose” og ”Når svalerne flyver højt”.

Da Karoline – som så mange andre tjenestepiger på den tid – udsættes for overgreb, voldsomme overgreb, og får et barn, hvor faderen er ”ukendt”, er det også mormor Karen, der siger til hende, at ”ondskaben har sat sit mærke på dig, men ondskaben skal ikke have lov at stå alene. Du må finde din måde at bekæmpe den på.” Karolines måde bliver at hjælpe andre kvinder, der er blevet ofre for den tids manglende muligheder for at beskytte sig selv og sine børn. Hun bliver kendt langt uden for sognets grænser, som klog kone og som en, hvortil kvinder i nød kan komme og blive hjulpet. Kvindekampen foregik ikke kun inde i byerne blandt borgerskabets kvinder, men også i den fattige almuebefolkning ude på Pilegårdsmark hos den kloge kone i kvindehuset. I romanen, der indeholder en del historiske markører, optræder både Thit Jensen,