Søgeresultater: 35

Vejen til Berlin er en modernistisk udgave af den klassiske dannelsesroman. Vi befinder os i København i 1893. Karl Henrik Theodor Severinsen vandrer fortvivlet rundt i natten, efter at den kvinde, han elsker, er blevet gift med hans bedste ven. Da han inderst inde ved, at hans nederlag har rod i ham selv, flygter han ud i verden. Han tager ophold i en lille sydvestsjællandsk landsby. Her går han i gang med at skrive sin roman ”Forgjort”, hvor han selv optræder sammen med den lille bys borgere, som han indskriver i handlingen. Fiktion er dog ikke så let at styre, og snart bliver det svært at holde roman og virkelighed adskilt. Med oprørske romanfigurer og fanget i endnu en pinagtig trekant, flygter han videre ud i verden. Ankommet til Berlin etablerer han sig som skribent, men problemer har det med at gentages. Er det forfatteren, der skaber sine romanfigurer, eller romanfigurerne, der skaber deres forfatter? Og hvem løber af med sejren? Sten Jacobsen er cand.mag. i samfundsfag og historie og har været gymnasielærer fra
1978 til 2015. Seneste udgivelser: Novellesamlingerne Blind trappe, Hvem kan gøre en dukke fortræd? samt Hulter til bulter. Har også udgivet bøger om mikro- og mentalitetshistorie, bl. a. Saadan er de og Nu er jeg her altsaa ganske ene – Asta Kofod 1876-1923

Det er blevet sensommer i Kivik, og æbletræerne bugner af modne frugter.

Vanja holder et malekursus, der vækker minder til live, og hun beslutter sig for at rejse til Stockholm for at opsøge den mand, hun aldrig helt har glemt.

Sally har travlt med at drive Pensionat Pomona sammen med sin store kærlighed, Peter – men skjuler han noget for hende?

Josefin har åbnet en butik med vintagetøj, men kunderne udebliver. De lokale kigger skævt til hende og Harald, og Josefin er villig til at gå langt for at passe ind. Måske endda for langt?

VEJEN TIL ÆBLERIGET er tredje og afsluttende bind i Anna Fredrikssons store svenske familiefortælling om mødre og døtre, om forsoning og tilgivelse og om at finde modet til at gå sine egne veje.

I ”Hack” starter forfatteren (i bogen) en ny roman. Den skal handle om en moden mands forhold til en langt yngre kvinde. Forfatteren skriver første kapitel, men da han næste dag skal fortsætte romanen, opdager han til sin store overraskelse, at nogen har hacket sig ind i manuskriptet og tilføjet et kapitel 2. Hvem? Hvorfor? Romanen udvikler sig herefter til en litterær tango mellem forfatteren og den ukendte hacker - ghostwriteren - idet de nu skiftes til at skrive romanens kapitler. Men kan de blive enige?

Det her er en historie om to kvinder, en parallel rejse mellem to generationer, en historie om at forsvinde, om at blive en anden. Eller måske er det en historie om at blive sig selv. Da Nili dør, mister det fortællende jeg i "Et øjebliks lykke" sin ven og allierede. Hun rejser tilbage i fortiden og ud i verden for at fortælle Nilis historie, eller måske for at finde hende igen. Og hvem ved så, hvad man finder? Nili var en gåde. Hun voksede op i Istanbul, hun spillede i en film med Elizabeth Taylor og dansede tango med Federico Fellini i 1960’ernes Rom. Hun arbejdede for Rejseholdet, hun havde grønne øjne og skrev på lyserødt gennemslagspapir med mørkeblåt blæk. “Lyt ikke til, hvad de siger, min pige, men se, hvad de gør,” sagde hun og var vild med Hercule Poirot.

Et gerningssted uden lig. Det er virkeligheden efter årets Pride i København, hvor fundet af store mængder blod på en af optogets biler straks vækker mistanke om en forbrydelse. Og samtidig er to personer forsvundet. For Ulrich, ejer af Nørrebros nye bøssebar Traum Bar, og hans veninde Jackie bliver sagen uhyggeligt aktuel, da politiets indledende undersøgelser afslører, hvem blodet tilhører. De to hvirvles herefter ind i et kompliceret spil, hvor meget efterhånden tyder på, at en seriemorder, der tapper sine ofre for blod, hærger i det i forvejen udsatte bøssemiljø. Mange frygter, at der er tale om den hidtil værste bølge af hate crimes, som man har oplevet i København, og alle holder vejret, mens man venter på, at morderen slår til igen. “Diskodanserens død” er andet bind i Traum-trilogien, som er en moderne spændingsserie om masker og forvandlinger, længsler og drømme i det 21. århundrede. Bøgerne i trilogien kan læses uafhængigt af hinanden.

Om klassisk musik og en kvindes søgen efter sin tabte datter. Med inspiration fra magisk realisme udvisker DE FOR ALTID REJSENDE grænsen mellem forestilling og virkelighed. Én persons tanker bliver en andens ord, og hverken personerne eller virkeligheden er til at stole på.

Alicia Købke er 19 år. Hun er efterkommer af guldaldermaleren Christen Købke og den yngste, der nogensinde er kommet ind på filmskolen i København. Hun vælter rundt i sit eget liv og har flere partnere af vekslende køn, et par affærer plus det løse. Hun er opsætsig og grænsesøgende og har slået sig op på at gøre det helt private til kunst. Nu trækker det højpotente Hollywood i hende.

Efter længere tids søgen, genfinder Nis sin lillebror Frej. De har ikke set hinanden, siden de begge afsonede lange domme for hashhandel. Frej er nu eksmisbruger og uhyre selvindsigtsfuld. Han kræver, at Nis skal begynde at arbejde med sit kvindehad og indre dæmoner. Nis tager imod udfordringen og overtaler kæresten Ronja til, at de sammen skal tage på et to-ugers selvudviklingsophold hos den excentriske psykoterapeut Carl-Mar.

Med Kongen af Malmø sætter Flemming Jensen den hovsa-baserede danske kludetæppe-lovgivning under lup – og kombinerer Finn Søeborgs milde menneskelige humor med Hans Scherfigs skarpe sociale satire. Vanskelighederne tårner sig op, når to mennesker forelsker sig i hinanden – men ikke er fra samme land. Lovgiverne går i panik, laver det ene symbolpolitiske tiltag efter det andet, og den efterfølgende lovgivning bliver således til en omgang kluddermor. Men hvad gør man, når lovgivningen påvirker det danske kongehus og kronprinsens valg af hustru?

”Kære bror. Når du læser dette brev, er jeg død … Så læs dette nøje, og gør hvad jeg siger til dig. Det er vigtigt, for dig, vores familie, for Grønland.”

Bygden Sydprøven i Vestgrønland, 1883. Hanseeraq får brev fra sin bror, der ligger for døden i Danmark. Han skriver om løgne, skyld og guld og beder om at få sendt sønnen Jens til København. Jens rejser med næste skib og efterlader sin onkel Hanseeraq og kusine Sara midt i en ophedet familiekonflikt, der får Sara til at flygte ud i vildmarken. Også Hanseeraq må væk fra de spøgelser, der hjemsøger ham, og tager i sidste øjeblik med på en farefuld ekspedition til den næsten ukendte østside af landet. Men hvem kan gøre sig fri af fortiden?

EFTER ÅNDEMANEREN er en stor, dramatisk fortælling, der bevæger sig mellem en lille bygd i Vestgrønland, de barske landskaber på Grønlands østkyst og Herman Bangs dekadente København. En roman om danskere og grønlændere, om begær og bedrag, en families jagt på frihed og den mørke arv, der binder dem.

Maya er gift med Sømanden og mor til Theo. Hun kæmper med sig selv og prøver homøopati, yoga og psykologer for at få det bedre. Hun undgår helst at gå i bad, men drømmer samtidig om at bo på bunden af havet, hvor hun kunne leve et andet liv uden så mange forventninger og krav.

Jørn Hansen, kaldet Jern-Hansen, er natvægter og ikke et af Guds bedste børn.
Johan Ludvig Heiberg er skribent, akademiker og dramatiker på jagt efter sin muse.
Johanne Luise Pätges er datter af fattige, tyske emigranter og danser ved Det Kongelige Teaters balletkompagni med et spirende talent for skuespil.
Da hendes mentor og beundrer, Johan Gebhard Harboe, findes myrdet om morgenen den 21. marts 1829, tror politiet fejlagtigt, at der er tale om selvmord. Kun Jern-Hansen ved bedre, men af personlige grunde holder han forbrydelsen hemmelig. Hans tøven får uoverskuelige konsekvenser for dem alle tre.