Søgeresultater: 26

Gribende fortælling om en ung kvinde og en kvindelig kunstners udvikling. En stor nordisk klassiker og et mesterligt portræt af en kvinde, der går sine egne veje.

I skyggen af Mattias Flinks massemord på syv uskyldige mennesker i juni 1994, findes en kvinde kvalt ihjel, og snart dukker flere ofre op i Stockholm. Tomas Wolf er politimand og sættes på sagen, men en ubehandlet PTSD-diagnose fra tiden som udsendt i Bosnien komplicerer jagten på den koldblodige morder.

I første bind af Alberte-trilogien møder vi den unge Alberte, som vokser op i en lille by i det nordlige Norge. Alberte fryser altid, for vinteren i nord er isnende, familien er fattig og skal spare på brændet. Og dertil kommer, at der ikke er særlig mange varme følelser i hjemmet mellem forældrene og børnene. Kun mellem Alberte og hendes bror Jakob er der ægte følelser. Alberte er knuget – af familien, af sit eget forpinte sind og af samfundets normer for, hvordan kvinder skal opføre sig. Alberte vil væk, men hun ved ikke hvordan. Om forfatteren: Sara Fabricius (1880-1974) voksede op i Tromsø i Nordnorge. Som 24-årig rejste hun til Paris for at udvikle sig som maler. Hun fik en søn med den svenske kunstner Anders Jönsson, som hun blev skilt fra og flyttede efterfølgende til Sverige. Her begyndte hun at skrive, under pseudonymet Cora Sandel.

Det tredje rige er den selvstændige efterfølger til Morgenstjernen og Ulvene fra evighedens skov. Nitten år gamle Line forelsker sig i Valdemar, frontfigur i det myteomspundne band Domen, og trækkes ind i en hemmelig, fascinerende og skræmmende verden. Politimanden Geir efterforsker et makabert trippeldrab, men den teori han til sidst danner sig, kan han ikke fortælle nogen om. Kunstneren Tove laver billeder inspireret af eventyrernes understrømme af seksualitet og død. En dag hører hun en stemme, som taler til hende, som vil hende noget. Bedemanden Syvert bliver urolig, da der ikke rapporteres om nye døde. Noget er i bevægelse i verden, det er, som om den er hjemsøgt - men af hvad og hvorfor?

Johannesminde er en roman om valg og muligheder, kvindeliv og social mobilitet i et Danmark kun få generationer tilbage i tiden.

Sir Waldo Hawkridge, der i London er kendt som Legenden – blandt andet på grund af sine store sportspræstationer og gode manerer – skal til Yorkshire for at se på en ejendom, han har arvet. Sir Waldo er en meget rig og filantropisk mand, og han har planer om at istandsætte det store hus og lave det om til børnehjem. Mens han er der, møder han Tiffany Wield, en blændende smuk, men meget egoistisk, ung adelsdame med et skrækkeligt temperament, og hendes langt mere elegante, unge guvernante Ancilla Trent. Mens Waldos noget yngre fætter, lord Julian Lindeth, forblændes af den unge Tiffany, må Waldo forsøge at overbevise den praktisk anlagte og fornuftige miss Trent om, at hun godt må forelske sig i ham …

Den engelske forfatterinde Georgette Heyer (1902-1974) er bedst kendt for sine historiske romaner, som foregår i sidste halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet. Hun udgav sin første roman som 19-årig og blev hurtigt populær blandt læserne. Heyer har, af eftertiden, især fået ros for sin evne til at ramme tonen og detaljerne i de historiske miljøer, hun beskriver.

Børge med tilnavnet "Kran" tager på kirkegården for at sige farvel til sin afdøde kone Tove, før han for sidste gang går gennem Frederikshavns gader, hvor det hele begyndte, og det hele skal slutte. Bevæbnet med seks elefantøl, en flaske Gammel Dansk og en pose Sweet Dublin Mixture klatrer han højt til vejrs i sin elskede kran nede på havnen, hvor skibsværftet engang lå, og han har arbejdet hele sit liv. I tågerne fra en pibe tobak ser han tilbage på sit liv, som han har besluttet sig for at ende her oppe under himlen, hvor han har haft nogle af sine mest lykkelige stunder.

Børge er vokset op på en gård langt ude på landet, dér hvor kragerne flyver baglæns for ikke at få sand i øjnene, men flytter under krigen til Frederikshavn, hvor han får arbejde som rigger på værftet.

Han flytter ind i kælderen hos grosserer Villadsen, og oppe i privaten huserer den frejdige og frimodige Tove som stuepige. Hun er involveret i modstandskampen, det samme bliver Børge – og stormende forelsket bliver han også. Og stuepigen og den kommende kranfører bliver et par, forlovede og gift.

Sådan starter romanen om en ungdom, et samliv, et familieliv, børn og venner – og opbrudstider med rockmusik, kvindefrigørelse og diverse elskere. Tove er et uregerligt gemyt, rastløs og frisindet, men hendes sind rummer også mørkere undertoner – måske farvet af en dyster hemmelighed fra krigens år.

Stuepigen og kranføreren forener provinshistorie, danmarkshistorie og arbejderklassehistorie i en stærk historie om et parforhold, et ægteskab, og et familieliv på godt og ondt.

Der går et gys gennem Three Pines, da en kutteklædt skikkelse viser sig på fælleden en kold og våd novemberaften, og da skikkelsen endelig forsvinder, er lettelsen for beboerne kortvarig, for i den gamle jordkælder under kirken finder man et lig. Det bliver atter en gang op til kriminalinspektør Armand Gamache at finde sandheden bag den mystiske skikkelse.
Nogle måneder senere befinder Gamache sig i en retssal for at komme til bunds i mysteriet, der viser sig at trække tråde tilbage til middelalderens Spanien, over finanskrisen i 2008 og frem til opioidkrisen i Nordamerika. I den glohede retssal tvinges han til at konfrontere sig selv. Kunne han have gjort mere? Har han gjort det rigtige? Og hvordan vil han blive dømt i den højeste ret?

Medrivende og sanselig slægtsroman om kvindeskæbner, kultursammenstød og kampen for frihed i Marokko. Om at finde sin egen identitet, både som ungt menneske og som land. "Se os danse" er andet bind i Leïla Slimanis slægtstrilogi, "De andres land", som er baseret på Leïla Slimanis egen familiehistorie. 

Efter sin fars tragiske død bliver Kate Malvern inviteret til at flytte ind på godset Staplewood af sin fornemme og skrappe tante, Lady Minerva Broome. Her møder Kate sin smukke, men også til tider dæmoniske, fætter Torquil. Minerva styrer slagets gang på Staplewood med hård hånd. Der er langt mellem de få gæster, der besøger godset, og selv familiemiddagene er stive og formelle. Alene og isoleret på det store gods har Kate ingen at betro sig til, og den eneste faste gæst, Torquils fætter Philip, bryder sig tilsyneladende ikke sig om hende. Bag Lady Broomes generøsitet gemmer sig imidlertid mørke hemmeligheder og snart får Kate mistanke om, hvorfor hun i virkeligheden er inviteret til Staplewood.

Den engelske forfatterinde Georgette Heyer (1902-1974) er bedst kendt for sine historiske romaner, som foregår i første halvdel af 1800-tallet. Hun udgav sin første roman som 19-årig og blev hurtigt populær blandt læserne. Heyer har, af eftertiden, især fået ros for sin evne til at ramme tonen og detaljerne i de historiske miljøer, hun beskriver.

Den stærkeste er den, der tør lukke kærligheden ind. I anden bog i Johannastad-trilogien møder vi Sigun som har slået sig ned i Johannastad, men føler sig ensom. En dag kommer en flot og stærk ridder til byen, og hun glemmer sin utryghed og åbner sit hjerte for ham.

Selvstændig fortsættelse af Bag portieren om musikeren og cirkusartisten Irma Altenburgs liv. Begge bøger er baseret på Irma Altenburgs erindringer. Et trut for livet er en familiehistorie baseret på Irma Altenburgs erindringer. Fortællingen tager sin begyndelse i 1917, midt i 1. verdenskrig. Sult og nød er hverdag for mange. Irma er cirkusartist og har få år tidligere giftet sig med Carl Altenburg, som er cirkusmusiker. Børnefødslerne står i kø, og Irma må opgive livet som artist. I stedet spiller hun sammen med sin mand i forskellige cirkusorkestre. Børnedødeligheden er høj, og Irma vakler i sin katolske tro. Hvad er formålet med at bede til Jomfru Maria? Der er ikke megen empati at hente hos den skrappe svigermor, og Irmas egen mor har travlt i den cirkus, som Irmas brødre starter i 1918. Bolignøden i København er katastrofal, og familien Altenburg ser sig nødsaget til at sætte beboelsesvognen i lejren, der ligger klos op ad lossepladsen i Valby. Her bor de sammen med mange af ‘de rejsende’. Er det menneskeligt muligt at bevare et positivt livssyn, når man rammes af stor og gentagen modgang? Og kan kærligheden holde? Et trut for livet er en selvstændig fortsættelse af romanen Bag portieren.